Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

← fredericiaavisen.dk

Større flamme ved raffinaderiet i Fredericia de kommende dage

Større flamme ved raffinaderiet i Fredericia de kommende dage

Borgere i Fredericia kan i de kommende dage opleve en større flamme end normalt fra raffinaderiet ved Egeskovvej.

Årsagen er et planlagt vedligeholdelsesarbejde, som går i gang natten til mandag den 20. april og forventes at vare i omkring to døgn. Arbejdet omfatter en kompressor, der normalt fordeler gas mellem forskellige anlæg.

Når kompressoren er ude af drift, vil en større mængde gas blive sendt til afbrænding, hvilket resulterer i en mere synlig flamme fra anlæggets tårn.

Det betyder, at flammen i perioden vil kunne ses på længere afstand end sædvanligt.

Ifølge Crossbridge Energy er der tale om et planlagt og forebyggende arbejde, som er en del af den løbende vedligeholdelse af anlægget.

Del artiklen

Læs også

Herslev-borgere er vrede over flyttet busstoppestedFor mange unge er Ungdommens Hus ikke bare et sted, de kommer. Det er det første sted i Fredericia, de hører tilFredericia sagde ja til en hel sommer, og den sagde ja tilbage: Nu er byen kåret til Årets Juleby, inden bladene er faldetLouise Thaysen Raun kigger op, hvor andre kigger ned