Avisen

fredericiaavisen.dk › Business

Støjværn på Crossbridge Energys havneterminal er færdigt

Støjværn på Crossbridge Energys havneterminal er færdigt

Det står lidt hengemt inde på Crossbridge Energis havneterminal. Men det er ikke desto mindre en flere meter høj støjmur, som værner ud mod landsiden på stedet, hvor råolietankere lægger til kaj. Meningen er, at naboerne i området gerne skulle opleve mindre støj.

Havneterminalen er et af de absolut mest travle steder på havnen i Fredericia, hvor der hver måned anduver 20 til 30 tankskibe. Støjmuren, eller støjværnet, omkranser motorer, pumper og kompressorer på den såkaldte VRU, der er i drift, når der pumpes råolie over i skibene.

Forkortelsen VRU står for Vapor Recovery Unit, hvilket kan oversættes til dampindvindings-enhed.

Når man fylder en tank op, skubbes luften fra tanken ud. Det er den luft og de dampe, der bliver indfanget med VRU'erne.

VRU-systemet er populært sagt det samme, som ses på de fleste tankstationer, hvor tank-studsen suger dampe ind, mens den hælder benzin ud. Bare større. Meget større.

Crossbridge Energy har investeret ca. en million kroner i støjværnet.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på fredericiaavisen.dk →

Læs også

Marius elsker at se noget vokse frem fra ingentingSparekassen Danmark holder fast i sin afdeling i FredericiaEverfuel får 245 millioner euro i støtte til stort brintanlægFredericia Brewpub er som nummer to i verden blevet ambassadør for belgisk øl