Fredericia kan være både industriby og ansvarlig nabo. Men det kræver, at vi tør indrømme, at guldægget larmer – og at vi finder løsninger, der passer på både økonomi, mennesker og natur. For et guldæg mister hurtigt sin værdi, hvis reden larmer og lugter så meget, at naboerne flygter.
Læssede Fredericia dagrenovation af på Strib Nordstrand, ville der lyde et ramaskrig. Handler det om usynlig støj, ersvaret ofte: ”Sådan er det at bo tæt på en havn.” Det er ikke godt naboskab – det er arrogance.
Støj stopper ikke ved kommunegrænsen. Når vinden vender, og når Lillebælts vandoverflade spejler lyden, kan selv små lyde forvandles til brummende mareridt i både Strib og Fredericia. Det er ikke kun mennesker, der mærker det. Marsvin, sæler og fisk i Lillebælt bliver forstyrret af undervandsstøj. Et Natura 2000-område, hvor man burde kunne forvente hensyn.
At være en god nabo kræver mere end at afvise klager. Det kræver handling:
• Sæt samlede støjgrænser – ikke kun per kilde.
• Respekter borgernes nattesøvn med maksimalt eller mindre end 40 dB om natten.
• Inddrag Fredericia borgere samt Strib og Middelfart i dialogen – de lever også med konsekvenserne.
• Mål støjen i virkeligheden, ikke kun på papiret.
Løsningen – trin for trin
1. Samlet ansvar: Fælles støjgruppe mellem Fredericia, Strib, Middelfart og Miljøstyrelsen.
2. Realistiske grænser: 55 dB dag, 45 dB aften, 40 dB eller mindre nat – samlet, ikke per virksomhed.
3. Støjkortlægning i praksis: Målinger, der tager højde for vind, vejr og vandoverflade.
4. Tekniske tiltag: Støjsvage motorer, landstrøm til skibe og logistik, der minimerer natarbejde.
5. Beskyttelse af Lillebælt: Undervandsstøj skal måles og reguleres – for naturens skyld.
6. Dialog: Et fast naboforum med borgere, erhverv og kommuner på begge sider af bæltet.
Løsningen er ikke at lukke havnen eller kvæle erhvervslivet. Løsningen er at tage ansvar – måle støjen, sætte grænser, inddrage naboerne og passe på naturen.
Fredericia kan stadig være industriby og økonomisk motor. Men hvis vi vil være en god nabo, må vi også vise, at væksten ikke sker på bekostning af nattesøvn, naboskab og natur.