Støj for alle

LEDER. Støj kan være sundhedsskadeligt, afhængigt af niveauet og eksponeringens varighed. Langvarig eller kraftig støj kan påvirke både fysisk og mental sundhed. For eksempel kan høje lydniveauer (over 85 decibel) over tid føre til høretab, tinnitus eller stress. Selv lavere støjniveauer, som f.eks. trafikstøj eller konstant baggrundsstøj, kan forstyrre søvn, øge stressniveauet og bidrage til hjerte-kar-sygdomme, ifølge undersøgelser fra bl.a. Verdenssundhedsorganisationen.

Men er der støjproblemer i Fredericia? Det mener en del borgere, specielt dem der bor i retningen mod havnearealet og raffinaderiet. Optagelser viser også, at der er tale om markante former for støj. Samtidig kan mange borgere, også dem der ikke bor i nærheden af de kritiske lokationer, løbende høre støjen, om end i en mildere grad. Derfor er det også svært at benægte eller tale udenom. Det er der tilsyneladende heller ikke mange af de ansvarlige, der gør. Til gengæld lader det til at være svært at komme med klare svar på, om man kan eller vil gøre noget ved det.

Havneområdet i Fredericia har historisk været et sted, hvor der har været meget støj. Det er ikke noget nyt. Der har også engang været skibsværft og gødningsfabrik. Tiderne har dog forandret sig, og det har Fredericias midtby også. Udviklingen af Kanalbyen og den del af Fredericia, der grænser op mod Gl. Havn, er blevet til beboelsesområde og udvikles efter et sted, der skal være ideelt at bo. Det giver naturligvis mange en forventning om, at støj bliver håndteret. Hvorfor ellers have disse beboelsesområder? Hvis det er meningen, at man vil kunne tiltrække tilflyttere og nye skatteborgere til disse områder, er støjproblemerne et søm i kisten.

Problemet er også, at ikke mindst kommunens havneselskab, er en af de væsentligste årsager til Fredericias erhvervssucces i nyere tid. Det er en regulær guldmine for byen, der udvikles med moderne og visionære midler. Forvandlingen har været enorm. Derfor er det også forståeligt, at politikerne i byrådet værner om selskabet og den industrielle udvikling, der kommer som en direkte eller inddirekte konsekvens af ADP’s aktiviteter. Hvad angår Crossbrigde Energi, er der også tale om en væsentlig aktør i Fredericia. Begge selskaberne fortæller, at de arbejder på forbedringer og løsninger på støjproblemer. De er med andre ord ikke ligeglade. Og de ved, at det betyder noget for byens borgere, hvis de kan løse problemerne.

Alt dette er dog en ringe trøst for de berørte borgere. Flere beretter om så alvorlige gener, at de overvejer at flytte fra byen. Dertil skal man ligge, at der generelt er meget støj fra de aktiviteter, som ikke mindst Fredericia Spildevand, Fredericia Fjernvarme, Trefor og andre aktører står for i det daglige, når de ‚graver byen op‛ igen og igen. De store tanks der ruller gennem byen minut for minut, forvandler i perioder Fredericia til en slagmark. Det er uskønt. Man trøstes og forsikres om, at det altsammen bliver meget bedre i fremtiden:

Sandsynligheden for at man dog vedtager nye projekter – i fremtiden – er dog 100%. Det stopper med andre ord aldrig. Det er nærliggende at mene, at man skulle lade være med at dække gravearbejdet til igen, men bare ligge nogle plader over, til når man alligevel skal lave noget om igen og igen. Samtidig kunne man også lade være med at smide asfalt på; sandsynligheden for at man river det op 24-36 måneder senere er ret høj. Lad os nøjes med grus. Det er billigere. Og så larmer det ikke. Man slipper også for mange måneder eller års afspærringer.

Det er lettere ironisk formuleret. Men under denne ironi gemmer der sig også en vigtig pointe: Nemlig at trivsel kan være mere betydningsfuld end nye rør og kloaker, hvis arbejdet ikke kan gennemføres og planlægges på en rationel og hensigtsmæssig måde. Beboerne på Nørrebrogade havde måske foretrukket af have en spand, fremfor et toilet, hvis de kunne have slupper for tre års helvede på deres villaveje.

Er det muligt at løse støjproblemerne? Eller har man spillet på for mange heste, da man satsede på en Kanalby og en oase i den del af Fredericia? Uanset hvad, så bør man komme med udmeldinger, og så bør man træffe en beslutning om, hvor meget støj man vil acceptere. Det er jo ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt den ene eller anden tilsynesmyndighed mener noget:

Kommunalpolitikerne har nemlig den ultimative magtmulighed; den hedder lokalplaner. De kan derfor beslutte en masse væsentlige ting omkring byudviklingen, herunder hvilken form for industri, man tillader og hvor. Hvis man fastholder, hvad man kan være nødt til af afgørende, økonomiske årsager, at der skal være en aktiv havn, bør man også arbejde ihærdigt og målrettet på alle former for støjreduktion. Selskaberne lader til at ville være aktive med løsningsmodeller, og den udstrakte hånd skal man tage imod. Det hjælper heller ikke nogen at true medarbejderne eller på andre måde gøre det utrygt at arbejde på de respektive steder. Der er støj nok til alle. Nu handler det om dialog og løsningsmodeller. For de berørte borgere bør have konkrete muligheder og et tidsperspektiv at kunne forholde sig til.