NATUR. Der er steder langs kysten, hvor man næsten kan mærke, at havet arbejder. Hvor strømmen tager fat, hvor vandet skifter farve, og hvor livet under overfladen, trods pres og forandringer, stadig har et potentiale. Et af de steder ligger ud for Trelde Næs. Netop her skal en ny millionbevilling på 9,8 millioner kroner omsættes til konkret naturgenopretning mellem Lillebælt og Vejle Fjord.
Bevillingen er givet til Naturpark Lillebælt i samarbejde med Sund Vejle Fjord og Syddansk Universitet og skal bruges på at genskabe tabte marine levesteder, styrke biodiversiteten og skabe en økologisk forbindelse mellem fjord og bælt.
Men projektet er ikke bare endnu et punkt på en naturpolitisk ønskeliste. Det er et praktisk forsøg. Et arbejde, hvor man både bygger videre på erfaringer, og stiller det afgørende spørgsmål: Virker det? »Det, der er interessant, det er, kan det lade sig gøre? Kan man bruge de her penge, som er mange penge, til faktisk at forbedre levestederne?« siger formand for Naturpark Lillebælt John Nyborg.
Sten, muslinger og ilt
Kernen i projektet er etableringen af stenrev og såkaldte biogene rev – i praksis muslingebanker – på havbunden ud for Trelde Næs og ind mod Vejle Fjord. Det er ikke tilfældige greb, men nøje udvalgte elementer i et samlet naturgreb, der skal give havet bedre betingelser for at fungere igen. »Det er jo egentlig det, man kalder for et stenrev og så et biogent rev. Det er muslingebanker i virkeligheden. Og det er jo alt sammen for at skabe nogle levesteder til fiskene, og så er det jo også at skabe noget ilt, altså som sørger for, at vandet bliver ildet derind mod Vejle Fjord,« forklarer John Nyborg.
Stenrev skaber struktur på havbunden, hvor fisk, alger og smådyr kan finde skjul og føde, mens muslingebankerne filtrerer vandet, forbedrer sigtbarheden og bidrager til iltningen. Tilsammen kan de fungere som en biologisk motor, ikke bare lokalt, men i et større sammenhængende system, der rækker fra Lillebælt og ind i fjorden. »Derfor passer det fint, at vi lægger indsatsen på Kasser Odde Flak ved Trelde Næs og ind mod Vejle.«
Valget af placering er nemlig ikke grebet ud af den blå luft. Erfaringerne findes allerede, og de findes tættere på, end man måske tror. John Nyborg peger på et konkret eksempel fra Fredericia, hvor naturgenopretning allerede har vist sit værd. Under den gamle Lillebæltsbro blev der for nogle år siden anlagt et stenrev. Et sted med kraftig strøm, og derfor et sted, hvor livet hurtigt har fået fat igen. »Der er masser af liv. Og der kan man se, at vi har en fordel her, hvor vi ligger, som Fredericia, fordi vi har masser af strøm igennem. Under den gamle Lillebæltsbro har vi stenrev, der er velfungerende. Der har du alt det liv, som du godt kunne tænke dig.«
Det er præcis den erfaring, projektet ved Trelde Næs nu forsøger at bygge videre på. Flere stenrev, suppleret med muslingebanker. Flere fødekæder, flere nicher og dermed bedre forudsætninger for, at livet kan brede sig igen. »Laver man flere af de her stenrev, og et biogent rev, hvor der er muslingebanker, så gør du noget mere ved det. Så får du de forskellige ernæringstyper, der skal til for at skabe liv. Det er for fiskens skyld, for makrellens skyld, for alt muligt og i sidste ende også for mennesket.«
En blåstempling af arbejdet
For Naturpark Lillebælt er bevillingen samtidig mere end bare penge. Den bliver læst som en tydelig anerkendelse af det arbejde, der allerede er lagt i havet gennem en årrække. »Det er et eller andet sted en blåstempling af det arbejde, vi har lavet i Naturpark Lillebælt,« siger John Nyborg og peger på tidligere indsatser med fiskebørnehaver, ålegræs og stenrev. »Man har kigget på det og sagt: Der er faktisk sket noget godt her. Kan man understøtte det yderligere, også i samarbejde med Sund Vejle Fjord, så vil man gerne give os de her penge. Og det er vi meget, meget glade for.«
Men bevillingen stopper ikke ved anerkendelsen af det, der allerede er gjort. I John Nyborgs øjne rækker projektet længere frem og kan blive første skridt mod noget endnu større. »Jeg ser det også som starten på noget større. I virkeligheden kunne vi godt tænke os, at det her kunne blive en del af en marin naturnationalpark, som vi går og venter på.« Spørgsmålet er så, hvornår resultaterne begynder at vise sig. Ifølge John Nyborg behøver man ikke vente i årevis på de første tegn. »Så snart vi får muslingebankerne på plads, og vi har de nye stenrev, kan vi begynde at se noget. Vi har set det før.«
Denne gang bliver udviklingen dog ikke kun vurderet med det blotte øje. Effekterne skal også dokumenteres mere systematisk, når Syddansk Universitet følger projektet tæt og står for den faglige forskning. »Det bliver taget rigtig godt imod, at projektet også bliver fulgt af forskning. Så kan vi se resultaterne sort på hvidt. Først skal vi have etableret det og så kan vi begynde at følge udviklingen, ligesom vi har gjort med noget af det andet, vi har lavet.«
Ud over sten og muslinger rummer bevillingen også et klart formidlingsspor. Projektet skal ikke bare forbedre havbunden, men også øge forståelsen for, hvad der foregår under overfladen. »De 9,8 millioner er jo også en stor formidlingsopgave. Vi formidler jo meget og det er en formidling til kommende generationer,« slutter han.
Dermed bliver projektet et fælles anliggende. For kommuner og forskere. For borgere langs kysten. Og for dem, der måske først om mange år skal arve resultatet af det arbejde, der nu sættes i gang mellem Lillebælt og Vejle Fjord.












