Det var ikke småting, der blev vendt, da borgerne i Herslev mandag aften samledes i forsamlingshuset for at diskutere Fredericia Kommunes planer om vedvarende energi.
Langebordene var fyldte, og de sidste fremmødte måtte nøjes med pladser langs væggene. Politisk ledelse og forvaltning stillede op for at forklare baggrunden for de 800 hektar store mulighedsområder til solceller, men borgermødet blev hurtigt præget af skarpe udmeldinger fra et frustreret lokalsamfund.
Kommunale planer møder lokal modstand
Mødet blev indledt af John Nyborg (A), formand for Teknisk Udvalg, og Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Klima-, Miljø- og Energiudvalget, der bød velkommen og lagde op til en aften med fokus på kommunens planer for vedvarende energi. Efter den korte introduktion overtog Nanette Rytter, afdelingsleder i Plan & Byudvikling, ordet og gennemgik de centrale overvejelser bag udpegningen af Herslev som et muligt område for etablering af solcelleanlæg.
Hun forklarede blandt andet de kriterier, kommunen har lagt til grund, herunder infrastruktur, landskab og balancen mellem vedvarende energi og lokale interesser. Samtidig understregede hun, at projektet stadig er i en tidlig fase, hvor borgere og interessenter kan komme med input, samt at intet er fast besluttet endnu.
Men præsentationen blev hurtigt afbrudt af kritiske spørgsmål. En borger spurgte direkte, hvorfor der blev nævnt hensyn til landskab, miljø og klima – men intet om hensynet til de mennesker, der bor i området. Spørgsmålet udløste klapsalver, og fra salen blev der ytret mistro til de præmisser, kommunen arbejdede ud fra.
Der var bred enighed om, at landsbyen stod til at betale prisen for Fredericia Kommunes ambition om at være “grøn i verdensklasse”. Anders Bendsen, formand i Herslev Sogns Borgerforening, sagde det rent ud:
– Vi er lodret imod det her. Byen dør hen, hvis vi mister de åbne landskaber. Vi vil gerne have besøgende, men vi ønsker ikke at blive et industriområde for solceller.
Politikere i defensiven
Flere politikere måtte på skift forsvare sig mod anklager om, at beslutninger var truffet uden tilstrækkelig borgerinddragelse. Kasserer i borgerforeningen Allan Pertti undrede sig over, hvorfor dialogen først kom nu.
– Hvorfor skal vi vente med dialogen til sidst? Det her burde have været diskuteret længe før, lød det.
Herefter måtte flere politikere erkende, at processen havde været fejlbehæftet. Tommy Rachlitz Nielsen indrømmede, at “i bagklogskabens lys” var både fremgangsmåden og rækkefølgen forkert. Samtidig markerede flere sig med en klar melding: Hvis ikke planerne blev ændret, ville de stemme imod. Først på banen var Venstres Kenny Bruun Olsen, som slog fast:
– Vi vil have det her ud af planen. Det skal ikke være en mulighed, og vi kommer til at stemme nej.
Desuden rettede flere borgere kritik mod kommunens tidligere argument om, at hvis ikke de selv udpegede områder til vedvarende energianlæg, ville staten pålægge dem det. En forklaring, som flere i salen tydeligvis ikke fandt overbevisende. Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti kaldte det dertil en misforståelse:
– Det er ikke lovbestemt, at vi skal have solceller herude. Den her proces har været alt for forhastet, og vi burde have haft den her debat, før planen blev sendt i høring.
Senere på aftenen gav også Enhedslistens Cecilie Roed Schultz udtryk for sin frustration. Som repræsentant for Enhedslisten ville hun ikke kategorisk afvise solceller som en del af løsningen, men hun efterlyste alternativer – og pegede samtidig på, at Fredericia ifølge hende allerede havde bidraget i en grad, der stemte overens med de løfter, der var blevet givet til staten.
– Vi har i Fredericia allerede bidraget massivt til den grønne omstilling. Vi har gjort vores del. Vi skylder ikke regeringen noget.
Hvem tager risikoen?
En stor del af aftenens debat drejede sig også om risikoen for, at udviklere kunne efterlade området som en losseplads, hvis projekterne gik konkurs. En borger spurgte direkte, om kommunen ville give garanti, hvis en udvikler gik ned. Svaret fra forvaltningen var klart: Nej.
En lokal beboer, rejste spørgsmålet om, hvorfor store industriområder ikke blev anvendt i stedet:
– Hvorfor skal vi plastres til med solceller, når der er andre steder i kommunen, hvor det vil give mere mening?
Tommy Rachlitz Nielsen svarede, at han personligt var tilhænger af at bruge tage på industribygninger, men at de eksisterende regler satte begrænsninger.
Han nævnte, at man for eksempel gerne så solceller placeret hos ADP, ikke mindst fordi havnen arbejder på at blive en af Danmarks grønneste. Men, tilføjede han, lovgivningen var ikke altid på deres side.
– Havneloven skal ændres, før vi kan sætte solceller op på havnebygningerne. Det er ikke os, der bestemmer det.
De afsluttende bemærkninger
Da mødet gik mod sin afslutning, stod det klart, at tilliden mellem borgerne og kommunen var alvorligt udfordret. Flere borgere efterlyste et klart statement fra byrådet om, at der maksimalt ville blive udlagt 175 hektar.
– Det er fint, at I siger, at det ikke bliver til 800 hektar, men hvorfor skriver I det så ikke sort på hvidt? spurgte en borger.
John Nyborg forsøgte at samle trådene:
– Vi tager ansvaret for det her. Vi har sendt planen i høring, og vi lytter. Det her handler ikke kun om Herslev, det handler om fremtiden, vores børn og børnebørn.
Men i forsamlingshuset var det svært at finde en stemning af forsoning. Herslev-borgerne frygter for deres lokalsamfund. Til sidst rejste en kvinde sig, fordi hun havde noget på hjerte: De ønsker ikke at blive opkøbt. De har valgt at bo i Herslev, fordi de ville have “højt til himlen og et smukt landskab omkring sig”, som hun formulerede det.
Spørgsmålet er nu, hvor meget politikerne reelt er villige til at justere kursen. På borgermødet lød det, som om flere ønskede at få området ud af planen – og at et nej i byrådssalen kunne blive konsekvensen, hvis det ikke skete.
