Dansk økonomi går bedre og overrasker i positiv retning, hvilket giver god mulighed for at støtte et demokratisk land imod et aggressivt autokrati og dermed være med til at sikre Danmarks socialliberale demokrati.
Folkeskolerne ser ud til at være uharmoniske, og flere børn ender med skolevægring eller vold. Lærerne siger op, hvilket medfører lærermangel, grundet i dårlige og uharmoniske arbejdsforhold. En lærergerning er ikke et 8 til 16 arbejde, men det er et engagement, der ikke ser ud til at have plads i den nuværende folkeskole, der siden socialdemokraten Christine Antorinis folkeskolereform 7. maj 2015 er blevet til en fabrik, hvor børnene kommen ind i den ene ende og ud som systemborgere i den anden ende. Lærerne står ved samlebåndet indtil de får stress af ikke at kunne udføre den gerning, de brænder for. De brænder for at lære børnene at kunne gebærde sig i livet, og de ved, at det er børnenes engagement, der åbner for aktiv læring, og de ved, at børn netop ikke er mekaniske båndoptagere. Desværre ser vi alt for mange lærere med udslukkede øjne, men de har ikke mod og overskud til at sige op.
De senere årtier har Danmark indrette ”velfærdssamfundet”, således at der bliver flere og flere børn, der økonomisk betaler gildet resulterende i, at alt for mange børn lever under fattigdomsgrænsen med frygt for den sociale arv, der tilsiger, at de også kommer til at leve på den sociale skyggeside.
En central styring af et land eller en kommune og for så vidt en folkeskole er ikke en positiv mulighed, da man ikke på mange km’s afstand kan se, hvorledes en kommune styres bedst, og det samme gælder en skole. Det kræver nærhed og lokalt indsigt, hvilket blev ødelagt med skattereformen, hvor alle skattepenge går til staten, hvorefter de uddeles til kommunerne. Den økonomiske udligning mellem kommunerne er positiv, da nogle kommuner ikke har mulighed for at få de samme økonomiske forhold, som de rige kommuner. Men at en kommune skal straffes økonomisk af staten, hvis den anvender for mange penge på børn og skoler, er en negativ skråplan.
Vi har et andet alvorligt problem med aggression og vold i folkeskolerne, hvilket til dels skyldes ovenstående, men det skyldes også lokaladministrationens adfærd overfor borgerne, hvilket ofte medfører et skisma mellem kommune og borger. Det kan videre resultere i, at borgerne/forældrene kommer til at se folkeskolen som en del af kommunen, hvilket også kan medføre et skisma overført fra forældre til børnene, der så igen konfronteres med læreren, der er repræsentant for kommunen.
Der skal igen her påpeges, at Fredericia Kommune efter al sandsynlighed vil have mulighed for med den nu valgte kommunalbestyrelse at søge om særlige vilkår, hvorved man kan reformere folkeskolen, således at diverse erfaringer kan inkorporeres i Fredericia Kommunes egne lokalereform, der sandsynligvis vil kunne betragtes som forsøg og afprøvning for landet som helhed.
Hermed opfordres det nye børne- og skoleudvalg og andre relaterede udvalg til at gå i gang med et sådant projekt samtidig med sikring af, at alle børn har ordentlige økonomiske og sociale forhold, så de kan udvikles optimalt. Vurderingen er, at de nye udvalg har kapacitet til en sådanigangsætning og udvikling, og dermed harmonere Danmarks økonomi med positiv socialliberal udvikling i folkeskolen til det bedste for alles fremtid.
