Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dk › Politik

Socialdemokratisk viceborgmester skifter til Venstre – åbner for dramatisk borgmesterskifte i Middelfart

Socialdemokratisk viceborgmester skifter til Venstre – åbner for dramatisk borgmesterskifte i Middelfart

Der udspiller der sig netop nu en politisk højdramatisk situation i Middelfart, hvor Socialdemokratiets 2. viceborgmester Ulla Sørensen har valgt at forlade partiet og melde sig ind i Venstre.

Skiftet sker mindre end et døgn efter, at Johannes Lundsfryd Jensen (A) blev udnævnt som borgmester på baggrund af en aftale med SF og Dansk Folkeparti.

Møllegaard trækker sig – peger på Ulla Sørensen

TV 2 Fyn citerer Venstres spidskandidat Anders Møllegaard for, at han nu trækker sit kandidatur til borgmesterposten. I stedet støtter han Ulla Sørensen, der hidtil har været en del af Socialdemokratiets bagland.

Ifølge TV 2 Fyn siger Møllegaard:
»Vi er blevet enige om, at vi bakker hinanden op, og det er Ulla Sørensen, der er gået til Venstre.«

Den tidligere S-viceborgmester skal ifølge mediet være forhandlingsleder i forsøget på at samle et nyt flertal.

Den nye udvikling kommer som en direkte konsekvens af utilfredshed i flere partier med tirsdagens konstituering, hvor Socialdemokratiet, SF og DF indgik aftale om at gøre Lundsfryd til borgmester.

Hvis Ulla Sørensen lykkes med at samle et alternativt flertal, kan det ifølge TV 2 Fyn bane vejen for et historisk borgmesterskifte – blot én dag efter valget.

Middelfart AVISEN følger sagen. Vi arbejder på at indhente kommentarer fra de involverede parter og følger udviklingen tæt.

Læs også

https://middelfartavisen.dk/johannes-lundsfryd-afviser-dramatik-jag-hellere-samarbejde-end-snak-om-kup/
Del artiklen

Læs også

Lillebæltstien skal på sigt løbe helt til FredericiaToni Bach er ny folketingskandidat for SF i FredericiaKolding har ikke besluttet, hvad kommunen vil betale til nyt udstyr og bygninger på Elbokøkkenet»Lige alvorligt uanset, hvilken kommune der betaler«, siger politiker om Døgnhusene