Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dkEvents

Skumfest vender tilbage til Østerstrand: Gratis sommerfest for børn hver lørdag

Skumfest vender tilbage til Østerstrand: Gratis sommerfest for børn hver lørdag

Det bliver igen i år muligt for børnefamilierne i Fredericia at hoppe i skum direkte på stranden, når Urbania Beach Bar fra på lørdag genoptager sine populære skumfester ved Østerstrand.

Konceptet, der sidste år blev en stor succes blandt både børn og familier, vender tilbage hver lørdag hen over sommeren, så længe vejret tillader det. Fra klokken 13.00 til 14.00 bliver området ved cirkelbroen forvandlet til et stort skumunivers med musik, dans, sæbebobler og aktiviteter for børn i alle aldre.

»Børnene elskede skumfesterne sidste år. Der blev hoppet, leget, grint og danset, og vi glæder os til igen at skabe nogle sjove og hyggelige sommeroplevelser for familierne på Østerstrand,« lyder det fra Urbania Beach Bar.

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne til at kigge forbi med badetøj, familie og venner. Skumfesterne afholdes med forbehold for vejret, men hvis solen skinner over Østerstrand, er der lagt op til endnu en sommer med skum, smil og strandhygge for de mindste.

Første skumfest løber af stablen lørdag den 23. maj.

Læs også

Gammel plakattradition vender tilbage, når Pakhuset fylder 40Rosé til bankopladen og sumodragter til de små: 50 dage skal bære Bøgeskovhallen frem til den store festFire årtier med rockede vægge – Fredericia fejrer sit spillestedFolk bliver de fem minutter længere i midtbyen. Det er præcis de minutter, Lotte arbejder for