FREDERICIA. Svømmehallen summer af liv. Vandet skvulper, stemmerne blander sig i et ekko af grin, heppen og små nervøse gisp. For mange af eleverne er det første gang, de står klar til et triathlon – men her handler det ikke om at vinde. Her handler det om at være med.
Fredag blev Fredericia scenen for et nyt initiativ, hvor elever fra kommunens skoler fik mulighed for at prøve kræfter med et skole-triathlon – et samarbejde mellem Triatlon Danmark, Fredericia Triathlon Team og FIBU-projektet (Fremtidens Idræt for Børn og Unge) under DIF. Arrangementet blev skabt som et alternativ til den klassiske motionsdag, med fokus på bevægelse, fællesskab og deltagelse frem for konkurrence.
»Det er et koncept, som er tidsbaseret frem for distancebaseret. Så eleverne svømmer, cykler og løber i et bestemt tidsrum i stedet for at konkurrere på, hvem der kommer først i mål. På den måde kan alle være med, uanset niveau. Det handler om at tage konkurrenceelementet lidt ud af ligningen og gøre det til en fælles oplevelse,« fortæller Lotte Dohn Rix, der er børne- og ungeansvarlig i FIBU-projektet.
Et koncept med plads til alle
Eleverne svømmede ti minutter i Fredericia Idrætscenters svømmehal, cyklede tyve minutter rundt om MesseC og sluttede af med ti minutters fælles løb i området omkring messehallerne. Et simpelt format, der viser, at triathlon kan være for alle – også dem, der normalt ikke betragter sig selv som sportsfolk.
»Vi står i svømmehallen lige nu, og det er tydeligt, at der ikke er alle, der synes, det er let. Men de er her. De deltager, de hepper på hinanden, og det er lige præcis det, der er meningen. Man skal ikke være den bedste – man skal bare være med. Det er fællesskabet, der tæller,« siger Lotte Dohn Rix.
Fra 72 til 300 deltagere
Da planlægningen begyndte, var forventningen, at omkring 70 elever ville melde sig til. I stedet voksede interessen eksplosivt.
»Det tog fart, og pludselig stod vi med næsten 300 elever. Det er helt vildt. Jeg tror, det skyldes en blanding af vedholdenhed, nysgerrighed og god kommunikation. Mange skoler syntes, det lød spændende, og nogle flyttede lidt rundt på deres planer, så flere årgange kunne være med. Det greb bare om sig – og på den bedste måde,« siger hun med et grin.
I Fredericia Idrætscenter begyndte dagen med spænding og nervøs latter, men hurtigt forvandlede det sig til energi og glæde. »Man kunne mærke på eleverne, at de ikke helt vidste, hvad de gik ind til. Men så snart de kom i vandet og så, hvor mange de var, kom smilene. Der var en stemning af, at det her var noget særligt. De fandt sammen i det.«
En by med triathlon i blodet
Fredericia Triathlon Team spillede en central rolle i at få arrangementet på benene, og ifølge Lotte Dohn Rix var deres engagement altafgørende.
»Fredericia Triathlon Team har været fantastiske. De har stået for alt det praktiske med en professionalisme, som bare kører på rygraden. Thomas Beck skal nævnes – han har gjort en kæmpe indsats. Uden deres erfaring og lokale ildsjæl havde vi ikke kunnet gennemføre det på den måde,« siger hun.
Fredericia har gennem årtier haft et særligt forhold til triathlon. Byen var i sin tid vært for Danmarks første internationale triathlonstævner, og sporten er stadig en del af byens idræts-DNA. Men her, i børneversionen, er det ikke tempoet og tiden, der betyder noget. Det er glæden ved at bevæge sig – og stoltheden over at gennemføre.
»Jeg tror, mange af eleverne får en smag for noget, de ikke havde forventet. De får måske også en respekt for, hvor krævende triathlon egentlig er, men samtidig oplever de, at det er sjovt og overkommeligt. Det er vigtigt. Det handler om at give dem lysten til at bevæge sig – ikke presset til at præstere,« siger Lotte Dohn Rix.
Fællesskab før konkurrence
I løbet af dagen kunne man mærke, hvordan eleverne rykkede tættere sammen. De, der var hurtige, ventede på de andre. De, der var nervøse, fik en hånd på skulderen og et opmuntrende smil.
»Det fede ved det her koncept er, at vi starter og slutter sammen. Vi laver fælles start, fælles løb, fælles energi. Det skaber noget, som man ikke får i traditionelle konkurrencer. Alle er en del af det samme. Det er en helt anden form for fællesskab,« siger Lotte Dohn Rix.
Og fællesskabets kraft kunne mærkes i hver eneste omgang i svømmehallen, på hver cykelrunde og under de sidste skridt på løberuten. Da eleverne nåede målstregen – mange med røde kinder og trætte ben – blev de mødt med klapsalver og grin.
Et koncept, der vender tilbage
Succesen var ikke til at tage fejl af. Elever, lærere og arrangører var enige om én ting: det skal gentages.
»Den overvældende tilmelding og de mange positive tilbagemeldinger taler for sig selv. Skolerne har allerede spurgt, om vi gentager det næste år – og svaret er ja. Det her bliver en fast del af programmet fremover,« siger Lotte Dohn Rix.
For mange af eleverne blev dagen en øjenåbner. De opdagede, at sport ikke behøver være et spørgsmål om konkurrence, men kan være en vej til fællesskab, glæde og sammenhold. Og måske, et sted i Fredericia, sidder der nu en 14-årig med våde svømmetæer og drømmer om at tage den næste start – ikke for at vinde, men for at være med.
