Af Niels Martin Vind, byrådsmedlem i Fredericia for Venstre
Hver gang vi får en skattelettelse, så får vi større frihed til selv at disponere over vores løn.
Derfor ærgrer det mig, at mange borgere i forlængelse af regeringens skattelettelser ikke får forklaret hvorfor skattetrykket i Danmark er afgørende for vores konkurrenceevne. Det hele drukner i ”… at de 200,- om måneden kan jeg alligevel ikke købe noget for.” Selv en butiksbestyrer kunne i TV-avisen ikke se pointen at skattelettelser øger arbejdsudbuddet, så han derved får nemmere ved at tiltrække arbejdskraft. Noget alle eksperter siger, at han får store problemer med i fremtiden. Det samme gør sig gældende for os i kommunerne, der også kan bruge hjælp til at skaffe arbejdskraft til fremtidens velfærdsjobs. Skattelettelser er i den forbindelse centralt hvis det for ufaglærte eller lavtlønsansatte skal svare sig at tage et arbejde. Det er gulerodstaktikken for at få flere fra offentlig forsørgelse i arbejde frem for pisk-strategien, der handler om at sætte overførselsindkomsterne ned. En forøgelse af beskæftigelsesfradraget er en spot-on-løsning på den alt for lille forskel, der er mellem offentlig forsørgelse og arbejde.
Andre borgere udtaler, at ”de hellere vil betale skat til velfærd end have en skattelettelse”. Den letkøbte solidaritet bør følges op af handling. En løsning, der ligger lige for, er at de borgere fx dropper nogle fradrag og derved bidrager mere til statskassen. De kunne fx lade være med at indberette deres kørselsfradrag til deres arbejde eller droppe fradraget for serviceydelser for fx rengøring eller havearbejde. Hvis der er nogle, der kender nogen, der frivilligt betaler mere i skat end de skal, så vil jeg gerne høre om det.
Min indledning om at friheden selv til at disponere over mere af sin løn er godt, skal ikke forstås som at vi nødvendigvis skal bruge pengene på forbrug til os selv. Det får vi med en skattelettelse friheden til, men vi får også friheden til at bruge pengene på andre. De tilsyneladende empatiske mennesker, der udtaler at de ikke vil have en skattelettelse, behøver vel ikke statstvang for at gøre noget godt for andre.
