Singler rammes i praksis ofte af en slags “tvungen solidaritet”, hvor de betaler en uforholdsmæssig høj andel af fællesomkostningerne uden at få tilsvarende nytte ud af ydelserne.
Det lugter af skjult diskrimination, pakket ind i vanetænkning og administrative lettelser. Man kunne kalde det “en husstand, én pris” syndromet, uanset om der bor én eller fem i hjemmet. Ifølge en artikel fra Female Invest ”Singleøkonomi & de variable udgifter”, bruger singler i gennemsnit 20% mere på forbrug end gennemsnitsdanskeren, hvilket delvist skyldes disse udelelige faste udgifter. Samtidig er madudgifter højere for singler, da mange fødevarer sælges i større portioner, hvilket ”kan” føre til madspild. Singler smider i gennemsnit 99 kilo mad ud årligt, sammenlignet med 65 kilo for par.
Hvor kniber det?
1. Affalds gebyrer og faste kommunale takster, helt urimeligt, at en enkelt person betaler det samme som en husstand med børn, hund, våde bleer og et væld af pizzabakker.
2. Manglende differentiering i forsikring og abonnementer, det er ikke kun Netflix, der skal dele op mellem solo og familie. forsikringsselskaber burde følge trop.
3. Boligstøtte og marginalskat, særligt for enlige forsørgere, der sidder fast i lavtlønnede job med dårlige incitamenter til at øge indkomst.
4. Politisk opmærksomhed, singler passer ikke ind i de klassiske målgrupper som børnefamilier og ældre. De er “det tavse flertal” uden banner eller blokpolitik.
Hvad kan gøres? Mine forslag med et liberalt twist:
• Differentierede gebyrer: Indfør affaldsgebyrer og genbrugspladsbetaling efter forbrug og antal beboere.
• “Single-rabat” på kommunale ydelser: En rabatmodel for enkeltpersoners brug af kulturtilbud, sport og fritid som kompenserer for lavere brug og lavere samfundstræk.
• Målrettet skattelempelse: For eksempel højere personfradrag for enlige eller en lavere bundskat til kompensation for manglende delingseffekt.
• Kommunal gennemsigtighed: Offentliggør hvordan takster og ydelser er beregnet, og om husstandsstørrelse er indregnet så singlerne ved, hvor de står.
Det er dyrt at være alene. Singler ung som pensionist, betaler for meget. Politiske beslutninger og kommunale takster bør sikrer en retfærdig fordeling af omkostninger. En differentieret tilgang til kommunale ydelser og skattepolitik skaber større økonomisk lighed og anerkendelse af singlers rolle i samfundet. Det er på tide, med en fair fordeling. Det vil Jeg arbejde for.
Poul Rand, Komunalvalgskandidat KV25, Liberal Alliance.
