SF’s spidskandidat: »Vi skal give folkeskolen beslutningskraften tilbage«
Når borgerne i Fredericia går til stemmeurnerne den 18. november, bliver folkeskolen igen et af de helt store temaer. For SF’s spidskandidat, Malene Søggard-Andersen, er spørgsmålet om skolens fremtid ikke blot et politisk anliggende – det er et grundlæggende spørgsmål om tillid, faglighed og lokalt ansvar.
»Det kræver, at vi kan stille en ramme, så man ikke skal gå igennem to, tre, fire ledelseslag, før man får en idé, til man reelt kan udføre den. Vi skal have ændret vores skolestruktur,« siger hun, da vi møder hende midt i valgkampens sidste hektiske uger.
Vil afskaffe kontrol og mellemled
Søggard-Andersen, der selv har en fortid som skoleleder, er tydeligt præget af erfaringerne fra hverdagen på en folkeskole. Hun har stået midt i udfordringerne og mærket, hvordan de politiske beslutninger helt oppefra forplanter sig ned til klasselokalet – ofte uden at give mening for dem, der skal føre dem ud i livet.
»Vi skal have fjernet de stive strukturer,« siger hun og slår ud med hænderne. »Skolelederne skal have reelt ansvar. Det betyder skolebestyrelser, lokale madudvalg, elevråd – hele den demokratiske forståelse, som vores samfund bygger på. Lærerne efterspørger jo, at de kan snakke med nogen på skolen, der faktisk kan træffe beslutninger.«
Hun taler med varme om de lærere og pædagoger, der hver dag står med børnene – og som, ifølge hende, alt for ofte oplever, at deres idéer og initiativer forsvinder i lag af ledelse og kontrol.
»En professionel dømmekraft kombineret med en demokratisk samtale om, hvordan vi udvikler skolen tæt på praksis – det er dér, styrken ligger,« siger hun.
Reformerne har svækket folkeskolen
Malene Søggard-Andersen lægger ikke skjul på, at hun mener, de lokale reformer i Fredericia har gjort mere skade end gavn.
»Vi mener, at en af årsagerne til, at folkeskolen fejler nu – altså at vi ikke lykkes med, at flere består afgangseksamen – er vores skolestruktur. Børnene skal skifte skole, og der mangler reel indflydelse og mulighed for professionel dømmekraft ude på den enkelte skole. Det skal vi tage ansvar for som politikere,« siger hun.
Hun peger på, at når beslutninger om undervisning, samarbejde og prioriteringer flyttes for langt væk fra klasselokalet, mister man noget af skolens sjæl. »Det bliver umuligt at skabe en skole, der afspejler det lokale fællesskab, når beslutningerne træffes langt væk. Og det mærker både lærere, elever og forældre.«
Et ansvar, der skal tilbage til dem, der udfører arbejdet
Når Søggard-Andersen taler, vender hun flere gange tilbage til begrebet professionel dømmekraft. Det er, ifølge hende, selve kernen i, hvorfor SF ønsker at gentænke skolens organisering.
»Hvis man forestiller sig, at en skoleleder kan sætte sig ned med lærerne og pædagogerne for at tale om, hvad der rører sig på netop deres skole – og derefter handle på det – så har vi en helt anden form for ansvarlighed og energi. Det handler ikke om mere kontrol, men om mere mening,« siger hun.
Hun nævner et konkret eksempel fra sin egen tid som leder på en skole i Fredericia. »Når lærerne kunne tage fat i mig og sige, vi ser det her ske blandt børnene, eller vi kunne godt tænke os at arbejde sådan her, så kunne vi tage beslutningen på stedet. Det skabte både ejerskab og glæde. Den følelse vil jeg gerne have tilbage.«
Lærerne står midt i et paradoks
Avisen har de seneste måneder talt med en række lærere fra kommunens skoler. De fortæller samstemmende, at de holder af deres arbejde og af børnene, men at de samtidig føler sig magtesløse, når det kommer til at præge deres egen hverdag. Det billede genkender SF’s spidskandidat fuldt ud.
»Jeg bliver jo glad for, at lærerne stadig er glade for at gå på arbejde – selv efter lockouten og de mange reformer. Det viser, at de brænder for børnene. Men når jeg lytter til lærerne, kan jeg høre, at de mangler at kunne få lov til at bruge deres faglighed og professionelle dømmekraft i skoleudviklingen. Og det er det, vi skal have givet dem tilbage,« siger hun.
For hende handler det om mere end struktur og ledelse. Det handler om, hvordan man som kommune vælger at vise tillid til sine medarbejdere. »Vi må have en åben dialog om, hvad lærerne mener, der skal til. Det bør ikke være farligt at sige sin mening, når man har erfaringen i ryggen og hver dag står i klasselokalet.«
32 millioner skal findes igen
Men det er ikke kun de organisatoriske rammer, der bekymrer Søggard-Andersen. Økonomien halter, mener hun, og det kan mærkes helt ud i skolehverdagen.
»Da skolestrukturen blev indført, sparede man 32 millioner. De penge mangler stadig. I vores optik er det en bunden opgave for et nyt byråd at finde midler, der kan løfte folkeskolen tilbage på et niveau, vi kan være bekendt,« siger hun.
Hun tilføjer, at SF er klar til at tage diskussionen om prioriteringerne i kommunens budget, hvis partiet får indflydelse efter valget. »Det er et spørgsmål om vilje. Hvis vi mener, at folkeskolen er grundlaget for vores fælles fremtid, så skal vi også turde investere i den.«
Et valg med meget på spil
For Malene Søggard-Andersen er kommunalvalget ikke bare endnu en politisk begivenhed. Hun ser det som en reel mulighed for at ændre retning – for både lærerne, pædagogerne, forældrene og børnene.
»Der er meget på spil for alle, der har deres hverdag i eller omkring folkeskolen. Hver dag afleverer forældre deres børn med en forventning om, at vi både danner og uddanner dem. Det ansvar skal vi som politikere leve op til,« siger hun.
Hun taler længe om de lærere, hun har mødt undervejs i kampagnen – om deres engagement, deres bekymringer og deres håb. »De vil så gerne gøre det godt. Det er jo det, der er så smukt. De bærer en kæmpe opgave på skuldrene, og de gør det med et smil. Men de skal have lov til at være med til at forme rammerne for deres arbejde. Det skylder vi dem.«
Et løfte om dialog og forandring
Afslutningsvis understreger SF’s spidskandidat, at hendes budskab ikke kun handler om at kritisere det bestående – men om at skabe håb.
»Der er behov for forbedringer, men der er også mulighed for dem. Vi kan gøre noget, og vi kan gøre det bedre. Men vi skal starte med at lytte,« siger hun.
Og med et lille smil tilføjer hun: »Hvis der er én ting, vi skal lære af de seneste år, så er det, at man ikke kan styre kvalitet frem. Man skal skabe den sammen med dem, der ved, hvad der virker.«














