POLITIK. SF Fredericia holdt lørdag den 29. marts 2025 deres årlige generalforsamling på Kulturkasernen. På generalforsamlingen blev den endelige kandidatliste til kommunalvalget den 18. november 2025 vedtaget.
Pladserne 1-3 på listen blev allerede valgt i 2024. Her blev Malene Søgaard-Andersen valgt som spidskandidat med Ole Olsen på andenpladsen og Lars Olesen på tredjepladsen.
På generalforsamlingen blev følgende kandidater valgt til de resterende pladser:
- Nr. 4: Jan Filbært
- Nr. 5: Lea Lyberth
- Nr. 6: Renette Daneland
- Nr. 7: Jan R. Kelgren
- Nr. 8: Per A. Moos Laursen
- Nr. 9: Birgitte Moos Laursen
Spidskandidat Malene Søgaard-Andersen siger om den samlede kandidatliste:
»SF har en stærk og alsidig liste til valget den 18. november 2025. Det er en liste, som vi er stolte af i SF Fredericia, og en liste, som har stærke profiler på alle de politiske områder, som ifølge SF er vigtige.«
På generalforsamlingen blev partiets politiske program også vedtaget. Programmet beskriver, hvordan SF ønsker at præge udviklingen i Fredericia Kommune i den kommende valgperiode.
SF opstiller sideordnet til kommunalvalget og har desuden indgået et valgteknisk samarbejde med Det Radikale Venstre i Fredericia.
Lars Olesen blev på generalforsamlingen valgt som SF Fredericias kandidat til regionsvalget, som afholdes samme dag som kommunalvalget, den 18. november 2025.
Generalforsamlingen bød også på valg til SF Fredericias bestyrelse. Her var tre medlemmer på valg. Malene Søgaard-Andersen og Jan Filbært blev genvalgt, mens Niels Heebøll blev nyvalgt til bestyrelsen. Bestyrelsen består derudover af Allan Søgaard-Andersen, Ole Olsen, Connie Eden samt formand Lars Olesen.
Vi i LA glæder og til at møde Jeres hold i debatten. God arbejdslyst til Jer.