Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

← fredericiaavisen.dk

Rigsfællesskabet kiggede ind i kvantefremtiden

Rigsfællesskabet kiggede ind i kvantefremtiden

ANMELDELSE. Den 20. oktober var Fredericia Gymnasium vært for en live-transmission fra Aarhus Universitet om kvantefysikkens fascinerende verden. Sammen med publikum på de øvrige steder i rigsfællesskabet, der var koblet på transmissionen, fik Fredericianerne et indblik i, hvordan naturens mindste byggesten måske kan være med til at forme fremtidens teknologi. Auditoriet, var fyldt til sidste plads, og ekstra stole måtte sættes ind. Blandt tilhørerne var der masser af gråt guld, som nysgerrigt kiggede med ind i fremtiden.

Professor i kvantefysik Klaus Mølmer førte publikum fra de første forsøg på at forstå atomernes lys til nutidens udvikling af kvanteteknologi. Kvantefysik kan lyde som en verden af paradokser og komplicerede formler, men den forklarer blandt andet, hvorfor brintgas udsender lys i bestemte farver.

I begyndelsen af 1900-tallet forklarede Niels Bohr brints lysspektrum ved at foreslå, at elektroner kun kan befinde sig på bestemte energiniveauer. Når en elektron springer fra ét niveau til et andet, udsendes eller optages lys med en bestemt energi — og dermed en bestemt farve.

Billeder af Poul Rand - tilsendt til læsebrev

Bohrs model ramte brints spektrallinjer imponerende præcist, men kunne ikke forklare atomer med flere elektroner. Det blev muligt med kvantemekanikken og blandt andet Erwin Schrödingers bølgemekanik, som beskriver elektroner gennem matematiske bølgemønstre. Det er en mindre intuitiv forklaring end billedet af elektroner, der kredser om atomkernen som planeter om solen, men den beskriver langt mere af atomernes virkelige verden.

I dag bliver kvantefysikken også brugt som afsæt for ny teknologi. Kvantecomputere udnytter fænomener som superposition og sammenfiltring til at behandle information på andre måder end almindelige computere. Mens en klassisk computer arbejder med bits, der er enten 0 eller 1, bruger kvantecomputeren kvantebits — qubits — som kan åbne for nye muligheder inden for bestemte typer beregninger.

Det bliver lidt langhåret nu, da det ikke betyder, at kvantecomputeren bliver en hurtigere udgave af den computer, vi har derhjemme. Dens mulige styrke ligger i særlige opgaver, for eksempel beregninger om molekyler og materialer. På længere sigt kan det få betydning for kemi, medicin, energi og udvikling af nye teknologier. Men maskinerne er stadig følsomme over for fejl, og forskerne arbejder fortsat på at gøre dem mere stabile og anvendelige.

Den store tilslutning viste, at nysgerrighed ikke har nogen aldersgrænse og spændende var det, Jeg kan konstatere at: Den 20. oktober var Fredericia grå guld mødt talstærkt op for at kigge ind i fremtiden der skabes af de nye unge nørder (her brugt som positiv ros).

Del artiklen

Læs også

I mellem engle og dæmoner i Hannerup KirkeFANG VINDEN fyldt med power-energiElgiganten øger overskuddet med en fjerdedelFHK vandt lokalbrag efter stort comeback i anden halvleg