Fredericia Byråd godkendte onsdag aften lånegarantier til tre store renoveringsprojekter under Boligkontoret Fredericia. Beslutningen, der omfattede projekter i “Rævefarmen” og højhusene, blev truffet lige op til en skæringsdato i forhold til midler fra Landsbyggefonden. Dermed blev en afgørende milepæl nået, men processen er langt fra slut. Nu venter en beboerdemokratisk godkendelse, der skal afgøre, om projekterne kan føres ud i livet.
For Boligkontoret Fredericia var det en helt afgørende beslutning, forklarer administrerende direktør Finn Muus.
– Det er jo enormt vigtigt for os, fordi hvis vi ikke havde fået godkendt vores GMA, altså projektet med kommunale garantier, i år, så var pengene sådan set væk. Summen af penge, som Landsbyggefonden havde afsat til det tidligere projekt, ville være tabt. Så havde vi ikke vidst, hvornår vi kunne komme i gang med noget, siger Muus.
Usikkerhed om kommunale garantier
Processen op til beslutningen har været præget af kompleksitet, især omkring kommunens rolle og garantistillelserne. Spørgsmålet om garantier var en af årsagerne til, at sagen først blev afklaret på byrådsmødet onsdag.
– Jeg tror, der var lidt usikkerhed omkring kommunens garantier, og det var det, det handlede om. Det fik de så afklaret, forklarer Finn Muus.
Han uddyber, at han forud for mødet havde sendt en opfølgende mail til kommunen for at klargøre garantispørgsmålet.
– Jeg forklarede, hvordan det hele hænger sammen i forhold til de kommunale garantier og den regaranti, som Landsbyggefonden giver på halvdelen af kommunens garanti. Derudover beskrev jeg også, at Landsbyggefonden står bag, hvis der skulle ske noget med en afdeling, siger Finn Muus til Fredericia AVISEN.
Huslejestigninger og beboernes accept
Mens midlerne nu er sikret, skal projekterne godkendes af beboerne, hvilket ifølge Muus bliver en omfattende proces. Forventningerne er høje, men udsigten til huslejestigninger kan skabe udfordringer.
– Det er blevet godkendt under forudsætning af, at beboerne siger ja. Nu skal vi igennem hele den beboerdemokratiske proces og samarbejdet med byggeudvalget. Der er rigtig mange ting, der stadig skal sættes i gang. Men det vigtigste var, at pengene nu er afsat i Landsbyggefonden, så vi har en mulighed for at gennemføre projekterne. Efterfølgende skal beboerprocessen på plads, siger Finn Muus.
Han erkender, at der endnu ikke er noget præcist billede af, hvordan beboerne vil reagere på de foreslåede huslejestigninger.
– Beboerne kender heller ikke detaljerne om, hvor mange ting der faktisk bliver lavet i projektet. Det næste skridt er at få skabt en ramme at arbejde ud fra. Inden for den ramme skal vi sammensætte noget, vi kan præsentere for beboerne.
Renoveringer og huslejestigninger hænger ofte sammen, og erfaringerne med beboernes reaktioner er blandede. Men i flere tilfælde har energiforbedringer i forbindelse med projekterne haft en afbødende effekt på de økonomiske konsekvenser for beboerne.
– Det varierer meget. Men vi er altid opmærksomme på lejeniveauet. Hvis du ser på Sønderparken, Korskærparken eller Holbergshaven, hvor vi har rækkehuse, afhænger huslejestigningen meget af, hvilket niveau de har i forvejen, forklarer Finn Muus.
Men selvom en huslejestigning er en svær kamel at sluge, så fører det også til bedre boliger, og energirenoveringer kan gøre en forskel.
– Det er vigtigt at huske, at vi også energirenoverer. Hvis vi ser på Sønderparken og Korskærparken, har efterisoleringen for mange beboere faktisk betydet, at huslejestigningen blev opvejet af besparelser på varmen, siger Finn Muus.
En vigtig mulighed for fremtiden
For Boligkontoret Fredericia er beslutningen en vigtig milepæl, der giver mulighed for at gennemføre renoveringer, som ikke kun forbedrer boligerne, men også fremtidssikrer dem.
– Det har været afgørende for os at få den her mulighed i år. Nu handler det om at tage næste skridt og sikre, at projekterne bliver gennemført på en måde, der giver mening for beboerne. Der ligger et stort arbejde foran os, men vi er glade for, at fundamentet nu er på plads, afslutter Muus.
De kommende måneder vil vise, om beboerne i “Rævefarmen” og højhusene giver deres endelige ja til renoveringerne. Med Landsbyggefondens midler sikret er der dog nu en reel mulighed for at føre projekterne ud i livet.
Læs også
