Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dk › Politik

Region Syddanmarks formand bliver ny minister

Region Syddanmarks formand bliver ny minister

Vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen er som følge af sygdom midlertidigt forhindret i at varetage ledelsen af Forsvarsministeriet, og økonominister Troels Lund Poulsen fungerer indtil videre som forsvarsminister. Derfor udnævnes Stephanie Lose til minister.

Regionsrådsformand for Region Syddanmark, 1. næstformand i Danske Regioner og næstformand for partiet Venstre Stephanie Lose udnævnes derfor til minister uden portefølje med henblik på at være fungerende økonominister under Jakob Ellemann-Jensens orlov.

Statsministeren præsenterer den nye minister for Hans Kongelige Højhed Kronprinsen kl. 11.00. Der vil herefter være doorstep på Amalienborg Slotsplads.

En opdateret statsrådsrækkefølge kan findes her, og en opdateret oversigt over sammensætningen af regeringsudvalgene kan findes her.

Stephanie Lose søger om orlov

Stephanie Lose søger i en periode om orlov fra sit hverv som regionsrådsformand i Region Syddanmark, da hun i dag indtræder i regeringen som minister. Stephanie Lose søger derfor i en periode om orlov fra sit hverv som regionsrådsformand i Region Syddanmark. Det er regionsrådet, der skal bevillige orloven og udpege en fungerende regionsrådsformand.

Regionsrådet holder ekstraordinært møde herom tirsdag den 14. marts 2023.

Del artiklen

Læs også

22 veje i Fredericia Kommune kan blive private fællesvejeFredericia vil bruge 1,6 millioner kroner på at dæmpe trafikken i DanmarksgadeKommunen lavede ingen vurdering af konsekvenser, før forslaget om at lukke Herslev Børnehave kom i sparekatalogetFredericia Kommune vil vurdere, om sagsfrister på ældre- og sundhedsområdet skal ændres