POLITIK. Da 150 borgere fra Herslev fyldte byrådssalen i Fredericia den 1. september, var stemningen intens. Ændringsforslaget, der reducerede det planlagte VE-område til 311 hektar, blev vedtaget af et snævert flertal bestående af Socialdemokratiet, SF og Det Konservative Folkeparti. Men protesterne var højlydte, og buh-råb fyldte salen, da utilfredse borgere følte, at deres stemme ikke var blevet hørt. For Socialdemokratiet, der bar forslaget igennem sammen med sine to samarbejdspartnere, har sagen udviklet sig til en politisk prøvelse. Flere af partiets profiler har i dagene efter forsøgt at forklare, hvad beslutningen indebærer, og hvordan borgernes bekymringer skal håndteres fremover.
David Gulløv: Der er ikke sat solceller op
Socialdemokratiets byrådsmedlem David Gulløv understreger, at der ikke er tale om et færdigt projekt, men om en planmæssig ramme.
»Jeg kan godt forstå deres frustrationer. Det er altid frustrerende, når man går med nogle tanker og har nogle planer, og så oplever, at der sker nogle ting omkring det. Jeg kan godt forstå deres frustration,« siger han.
Samtidig insisterer han på, at det er vigtigt at skelne mellem kommuneplanen og et konkret anlæg. »Der er jo ikke nogen solceller endnu. Der er ikke planer om solceller. Der er lavet et mulighedsområde. Det er det, det handler om. Så kan vi få et område, der hedder mulighedszone, og så er det dér, vi står nu,« forklarer han.
Gulløv påpeger, at der stadig vil være høringer og dialog, hvis et selskab en dag søger om at etablere et anlæg. »Så kommer der en lokalplan, der kommer en høringsperiode, og så kommer dialogen med borgerne. Det er jo ikke besluttet, at nu skal der bygges. Vi er slet ikke i nærheden af det endnu.«
Han ved godt, at huspriser fylder meget i debatten. »De siger, at huspriserne falder, og det gør de måske, men erfaringer andre steder viser, at det kan rette sig. Det er svært at sige, om det alene skyldes solcellerne. Men uanset hvad, så er der ingen solceller nu, og intet er besluttet,« understreger han.
Buhråbene i salen gjorde indtryk. »Jeg synes ikke, buråb hører til i en byrådssal. Vi kan være uenige, og det skal der være plads til, men vi skal behandle hinanden ordentligt. Klapsalver kan jeg leve med, men buhråb er ikke i orden,« siger Gulløv.
Ole Steen Hansen: Henviste til partifælle
Mens Gulløv taler åbent, valgte partifællen Ole Steen Hansen en mere afdæmpet linje. Han vil ikke svare på spørgsmålet om, det ikke gjorde indtryk på ham, at så mange borgere var berørte af sagen. »Du kan ringe til John Nyborg,« lød svaret. Dermed blev han den tavse socialdemokrat i en debat, hvor mange fra Herslev gerne havde hørt en selvstændig stemme. Udenfor byrådsmøderne forlyder det netop fra flere beboere i Herslev, at flere socialdemokrater stemte efter en linje i partiet. John Nyborg ville dog gerne svare på sagen.
Byrådsmedlem John Nyborg tager en mere forklarende tilgang. Han lægger vægt på, at borgernes bekymringer bygger på en misforståelse. »Jeg kan godt forstå frustrationer over bordet ude. Men det, vi skal huske, er, at vi har jo ikke planlagt et solcelleprojekt derude. Det her er en kommuneplan. Det er ikke engang en kommuneramme. Det er ikke en lokalplan. Det er en kommuneplan, hvor man siger, at her er der en mulighedszone,« siger han.
Han roser beboerforeningen i Herslev for at melde ud, at de ønsker dialog. »Jeg er glad for, at de respekterer det og gerne vil i dialog med os, når vi når dertil. Det er jo det, det handler om,« siger han.
Når snakken falder på huspriserne, peger Nyborg på kompensationsmuligheder. »Hvis deres hus falder i værdi, så kan man jo søge en kompensation. Det, man normalt ser, er, at værdien kan falde mellem 2 og 5 procent de første par år. Og så stiger den faktisk igen, når folk vænner sig til det. Det er det billede, man ser andre steder.«
Han understreger, at arealet allerede er reduceret markant. »Vi har ikke fjernet mulighedszonen, men vi er gået fra 800 hektar ned til 311 hektar. Faktisk 170, hvis det skal være solceller. Så vi er langt fra det, nogen kalder en jernmark,« siger han.
Når han ser tilbage på den aften, hvor borgere buhede af politikerne, reagerer han mere nøgternt. »Det er okay for mig. Vi har med mennesker at gøre, og mennesker skal reagere. Så har vi ikke fået talt det nok igennem. Men meget af det, vi har besluttet, bygger på høringssvarene fra borgerne selv,« siger Nyborg.
Vibe Dyhrberg: Jeg ville gerne have det i min baghave
Viceborgmester Vibe Dyhrberg er åben omkring, at hun mærker borgernes vrede. »Jeg kan godt forstå, hvis de ikke føler sig hørt hele vejen i processen. Det forstår jeg godt,« siger hun.
For hende er det dog vigtigt at skelne mellem bekymringer og realiteter. »Vi bruger altid skræmmeeksemplerne som det, der skal bevise, at det her er en dårlig idé. Men der er masser af steder, hvor huspriserne er vendt over tid. Hvis man ikke har planer om at sælge lige nu, så giv det tid. Og jeg synes heller ikke, det lød som om, at der er nogen fra Herslev, der faktisk har lyst til at flytte derfra,« siger hun.
Dyhrberg afviser argumentet om, at ingen politikere selv ville acceptere solceller i baghaven. »Kunne man lægge det i min baghave, så synes jeg fandme, vi skulle gøre det. Det ville jeg gerne bevise. Jeg er faktisk villig til det. Men nu er der ikke plads i min baghave,« siger hun.
Hun er tydeligt berørt af stemningen i salen. »Selvfølgelig påvirker det mig. Jeg er jo ikke lavet af sten. Jeg kender også nogle af de mennesker, der stod der, så det påvirker mig. Men jeg vil også bare virkelig gerne dialogen og håber, de ved, at jeg ikke kommer til at sige ja til noget, hvor de ikke har været inddraget,« siger hun.
Vibe Dyhrberg understreger, at beslutningen alene handler om at skabe en mulighed. »Det er en mulighed, ikke en skal. Hvis der er nogen, der er interesserede, så bliver borgerne kontaktet, og så gør vi alt for at hive så mange som muligt ind i dialogen. Om vi så skal fylde Herslev Forsamlingshus fire gange, så gør jeg det,« siger hun.
Hun er klar til at stå på mål for en åben dialog. »Jeg er villig til at fylde Herslev tusind gange, hvis det er det, der skal til. Jeg tør godt stille mig op og se folk i øjnene og tage dialogen med dem. Jeg putter mig ikke væk på et kontor. Jeg vil gerne tale med dem,« siger hun.
Hun vil dog ikke love mere, end hun kan holde. »Jeg tør ikke love noget på forhånd. Det kommer an på projektet, hvor det ligger, og hvad det betyder. Hvis der kommer en ansøgning om vindmøller, kan det betyde færre solceller. Men jeg kan love dialogen,« siger hun.
En socialdemokratisk balancegang
Solcellesagen har sat Socialdemokratiet under pres. David Gulløv lægger vægt på, at intet er besluttet. John Nyborg forsøger at forklare, at kompensationsordninger kan afbøde konsekvenserne. Vibe Dyhrberg lægger vægt på dialog og åbenhed. Og Ole Steen Hansen vælger tavsheden.
Det fælles budskab er dog, at der endnu ikke er bygget en eneste solcelle i Herslev, og at borgerne fortsat vil blive inddraget.
