Poul Rand, kandidat for Liberal Alliance i Fredericia Byråd, står fast bag EWIIs beslutning om at udfase biomasse som energikilde senest i 2038. Beslutningen, som har mødt skarp kritik fra både Jørgen Nielsen, direktør for TVIS, og Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia Byråd, har skabt bekymring over, hvilke konsekvenser den vil få for både miljøet og erhvervslivet. Rand afviser kritikken og mener, at beslutningen er en nødvendighed for at sikre en mere bæredygtig fremtid.
Poul Rand retter en skarp kritik mod de modstridende påstande og misforståelser, som kritikere af EWIIs beslutning fremfører. Rand er enig med EWIIs administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn, i beslutningen om at udfase biomasse og fremhæver, at biomasse ikke er den grønne løsning, som mange tror.
Fokus på sundhedsrisici og CO2-regnskaber
Rand understreger, at det er afgørende at få korrigeret de misforståelser, der er blevet fremsat omkring biomasse.
– Han (Lars Bonderup Bjørn, red.) har ret, fordi CO2-tallene og træpillerne var politisk bestemte, og det er meget forkert. Det, de glemmer, er, at den udligning, der kommer, har NOx-værdier, der dræber, og de er ikke regnet med, hvilket er rimelig meget forkert, siger Rand.
Han påpeger, at selvom biomasse kan fremstå som en grøn energikilde, er der store sundhedsrisici forbundet med den. NOx-værdierne, som udledes under forbrændingen af biomasse, kan medføre alvorlige sundhedsproblemer som hjerte-kar-sygdomme, hvilket ikke bliver tilstrækkeligt adresseret i de eksisterende CO2-regnskaber. Rand kritiserer også det, han ser som en politisk grønnødtning:
– Man er kun politisk grøn, siger han og understreger, at EWIIs beslutning handler om at vælge en fremtidssikret løsning, der ikke blot tager højde for CO2-udledningen, men også de sundhedsmæssige konsekvenser.
Ørsted og biomasse – en udfordring for fremtiden
Rand mener, at EWIIs beslutning om at udfase biomasse i det lange løb er den rette vej at gå, og han peger på, at Ørsted, som en af de største aktører på biomassemarkedet, har meget at overveje i fremtiden.
– For det første er det ikke Bonderup Bjørn, der bestemmer, hvad der skal fyres med på Ørsted-værket. Ørsted kan godt have en holdning til det, men når Bonderup Bjørn siger, at det skal afsluttes i 2038, så er det ikke noget, der ligger hos ham. Han har ikke andet end varm luft i pistolen og kan kun skubbe på, forklarer Rand.
Rand mener, at Ørsted bør kigge på alternative biomassekilder som halm, der har en bedre brændværdi og kan produceres lokalt.
– I stedet for flis burde han kigge på biomasse som f.eks. halm. Det har bedre brændværdi, og vi kan selv producere det. Det kunne også være majsrester. Noget andet, man har overset, som man kan bruge, er gylle. Hvis man tager gylle, bliver den afgasset, og det der er tilbage kan komme i jorden og lugte ikke. Der er masser af gylle til at dække behovet, siger han.
Retvisende regnskaber og fremtidens energi
Rand understreger, at det er vigtigt at have retvisende regnskaber, når det kommer til biomasse og CO2-udledning. Han påpeger, at biomasse, herunder flis og træpiller, ikke er CO2-neutralt, som nogle påstår, og at de sundhedsmæssige konsekvenser, herunder luftforurening, ikke bliver tilstrækkeligt taget med i betragtning.
– Retvisende regnskaber er vejen frem. Træflis og træpiller har en CO2-værdi, når man udleder dem. Det gælder for alt, vi fyrer af. At sige, at det ikke skal med i regnskabet, er helt forkert, understreger Rand.
Han peger på, at luftforureningen, der stammer fra biomasse, er et alvorligt sundhedsproblem, som ikke bliver adresseret.
– Noget andet, som de ikke ser på, er luftforureningen, der har NOx-værdier, som giver sundhedsproblemer som hjerte-kar-sygdomme, og det er noget, man ikke måler på. Raffineriet er også en klimasynder, men de arbejder på at reducere det og blive grønnere. Mange af regnskaberne laves, fordi staten giver tilskud, så det er svært at få et realistisk billede, siger Rand.
Alternativer til biomasse
Rand ser alternativer til biomasse, som kan være mere bæredygtige og økonomisk levedygtige.
– Alternativt kan man bruge andre former for biobrændsel som majs, halm osv., som jeg har nævnt. Mulighederne er mange. Vi kan også plante træer, men skovrejsning tager tid. Majs kommer hvert år, og det samme med halm, siger han og peger på, at biomasseforbruget i Danmark vokser hurtigt.
Rand afslutter med en opfordring til, at man ser på de langsigtede konsekvenser af biomasse og tager ansvar for en mere bæredygtig energifremtid.
– Sidst vi havde en sparekrise, hvor vi skulle skrue ned til 19 grader, solgte fjernvarmen for lidt og hævede priserne. Der er omkostninger ved alt, siger Rand.
Fremtidens energi – en omstrukturering
I den svære balance mellem energiomstilling og økonomiske konsekvenser mener Rand, at det ikke nødvendigvis vil koste arbejdspladser, hvis man omstrukturerer energimassen.
– Folk burde vide bedre. Det koster ikke arbejdspladser. Hvis vi omstrukturerer energimassen, vil arbejdspladserne forblive. Det vil være som dengang, da vi indførte robotteknologi, hvor vi skulle omstrukturere og tilpasse os, slutter han.
