KLUBBEN. Det er søndag middag, og i Fredericia Taekwondo Klub er træningslokalet fyldt med solstråler, der falder skråt ind gennem vinduerne. Luften fyldes lidt af små grin, skæve smil og drillende prik, mens en gruppe unge bevæger sig rundt på gulvet, klar til dagens træning. Midt i det hele står Lærke på 14 år og Katrine på 15 år, to piger der i dag er mødt op for at fortælle, hvorfor taekwondo handler om mere end bare at slås.
»Jeg tænker på disciplin og så på mine venner,« siger Lærke og sender et hurtigt blik mod Katrine, der straks nikker genkendende:
»Ja, og jeg tænker også på respekt. Man får respekt både for dem med højere graduerede bælter, men også for de lavere, fordi man har jo selv været der.«
For pigerne betyder dét at træne taekwondo nemlig mere end selve sporten. Det handler også rigtig meget om de venskaber og den respekt, som de tager med sig videre i hverdagen.
En anden slags venskab
Når Katrine og Lærke ikke er i klubben, ligner deres hverdag de fleste andre teenagers, hvor skole og lektier fylder. Katrine, der går i sportsklasserne på Ullerup Bæk Skolen, supplerer dog også med styrketræning og konditionstræning, mens Lærke med et lille smil siger, at hun »ikke laver så meget andet.«
Men i taekwondo-klubben er fællesskabet alligevel noget særligt.
»Noget af det bedste ved klubben er vennerne,« fortæller Lærke.
Det er Katrine enig i. Særligt fordi vennegruppen ofte bliver mere blandet og anderledes end den, man måske har i skolen, når holdkammeraterne kommer fra forskellige skoler.
»Vi går jo på forskellige skoler, så man kan egentlig snakke om alt her. Man skal heller ikke være bange for, at nogen bagtaler en. Der er ikke drama,« forklarer hun.
Lærke nikker og tilføjer:
»Det er dejligt at have nogle venner, der ikke bare kommer fra skolen. Så kan man også snakke om nogle lidt anderledes ting.«
Men når man går på forskellige skoler, kræver det måske lidt ekstra at blive rystet sammen til at starte med. Derfor holder klubben de såkaldte Powerlørdage, og pigerne lyser op, når de fortæller om arrangementerne, hvor lange, intense træninger rundes af med hygge, film og slik.
»Jeg husker stadig første gang, vi skulle sove i klubben,« fortæller Lærke.
»Vi skulle redde op inde i hallen, og det var ret hyggeligt.«
Respekt der rækker ud over måtten
Det særlige ved fællesskabet i klubben hænger tæt sammen med de værdier, pigerne hver uge møder på træningsgulvet. For taekwondo handler nemlig ikke kun om fysisk styrke, men også om respekt og tålmodighed. Det mærker pigerne også til, når de forlader træningslokalet.
»Man får jo nok lidt ekstra respekt generelt. Også hvis folk fx har nogle udfordringer. Man dømmer dem ikke. Og man dømmer heller ikke folks niveauer på den måde,« forklarer Katrine.
Lærke griner lidt, mens hun fortæller, at man nogle gange også mærker respekten i skolen, måske især i forhold til lærerne, fordi man er vant til det fra klubben.
»Måske får man lidt mere respekt ovre i skolen for lærerne, fordi man er vant til det her fra klubben. Og så lærer man noget tålmodighed.«
Det er en erfaring, Katrine også kan genkende. Hun forklarer, at den tålmodighed, og den ro, man opbygger gennem træningen, kan gøre en forskel i hverdagen:
»For eksempel når man er i skole, eller hvis man skal til en eksamen. Når man har været til stævner, er man lidt vant til at være nervøs. Så er man måske ikke lige så nervøs til eksamen.«
Og netop den tryghed, man opbygger gennem træningen, viser sig tydeligt, når man ser dem sammen på gulvet. Kammeraterne klapper og hepper opmuntrende på hinanden, og den stemning gør noget ved én, forklarer pigerne.
»Det er jo meget rart at få at vide, at man er god,« siger Lærke.
»Ja, at man har nogen, der støtter en,« tilføjer Katrine hurtigt.
Nye udfordringer og drømme om sorte bælter
Det fællesskab og den støtte, pigerne oplever til hver træning, giver også mod på mere. For selvom det sociale fylder meget, har de begge klare mål for, hvor de gerne vil hen i sporten.
Dog har Lærke og Katrine forskellige ambitioner med taekwondo. For Katrine handler det om at blive endnu bedre til kampdisciplinen.
»Jeg vil gerne vinde et kampstævne. Teknik er sådan lidt mere fint – man klapper lidt, og så går man videre. I kamp står folk og råber, og det er lidt mere spændende. Der sker bare mere,« forklarer hun.
For Lærke, der netop har opnået rød bælte med sort streg – den sidste grad inden sort bælte – handler ambitionerne nu om at tage det næste skridt. Hun arbejder målrettet mod sort bælte og de nye udfordringer, der følger med.
»Min største ambition var egentlig at få det sorte bælte. Nu handler det bare om at komme videre,« siger hun og fortæller om en ny disciplin kaldet »battle«, hvor man først får at vide, hvad man skal gøre, lige inden man træder på banen:
»Det er lidt nervepirrende. Normalt får man besked tre-fire dage før, så man kan nå at øve sig. Nu får man det bare at vide inde på banen. Så det er lidt scary.«
Det er ikke karate
Noget, der betyder meget for pigerne, er at skabe en større forståelse for, hvad taekwondo egentlig handler om, og samtidig lige slå fast én gang for alle, at det altså ikke er karate.
»Det er ikke karate,« understreger Katrine med et grin og fortsætter:
»Og folk skal heller ikke spørge, om vi kan bruge det, hvis der kommer nogen på gaden. Vi træner ikke for sådan noget. De fleste træner bare, fordi de synes, det er fedt, lidt ligesom nogen træner fodbold.«
»Nej, det er ikke selvforsvar. I hvert fald ikke det, vi træner,« tilføjer Lærke.
Så hvis man stadig sidder og overvejer, om taekwondo måske kunne være noget – vel at mærke uden at forveksle det med karate – har de to piger ét klart råd: Spring ud i det.
»Det er ikke så slemt, som man tror. Og selvom det er kampsport, er det ikke mega voldeligt,« afslutter Katrine med et smil.
Og så vender de to piger tilbage til deres kammerater på træningsgulvet, hvor solstrålerne stadig kaster lange skygger over gulvet, og små grin igen fylder lokalet. For det handler om mere end blot slag og spark – det handler om sammenhold, støtte og respekt. Og måske en lille smule om sorte bælter og store drømme.
