POLITIK. Folkeskolen i Fredericia står over for store udfordringer. Karaktergennemsnittet ligger under landsgennemsnittet, og både lærere, elever og forældre oplever et pres fra reformer, sparerunder og stigende krav. Venstres Pernelle Jensen mener, at der er brug for et opgør med de seneste årtiers zigzagkurs, og at politikerne skal turde stille det helt grundlæggende spørgsmål: hvorfor går børn i skole.
I et nyt udspil sætter hun og Venstre fokus på flere centrale temaer. Det handler om at styrke de klassiske boglige fag, give lærerne arbejdsro, sikre fleksibilitet for familierne og skabe bedre rammer for de børn, der ikke kan trives i en almenklasse.
Fokus på de boglige fag
»Vi synes, der skal mere fokus på fag som dansk og matematik. Det gælder ikke kun for de elever, der kæmper med at løfte sig fra 0 til 02. Vi skal naturligvis hjælpe de svageste, men vi skal også have fokus på midtergruppen. For den enkelte elev betyder det noget, om man får 4, 7 eller 10. Det handler om muligheder i uddannelsessystemet, og derfor skal vi give et løft bredt,« siger hun.
Tidligere indsats i udskolingen
Venstre foreslår, at indsatsen sættes ind tidligere og systematisk. Det kan være i udskolingen, eksempelvis fra 7. klasse, hvor man kan sikre et stærkere fagligt fundament inden eleverne forlader folkeskolen. »Man kunne starte i 7. klasse og rulle en styrket indsats ud, så vi kan være sikre på, at eleverne er godt rustet, når de skal videre i uddannelsessystemet. På den måde bliver det ikke kun brandslukning, men en planlagt indsats,« siger Pernelle Jensen.
At lære af det gamle
Hun peger på, at Fredericia Kommune samtidig står foran større renoveringer og nybyggerier på skoleområdet. Her mener hun, at man bør se tilbage på, hvad der tidligere fungerede. »Vi skal ikke ukritisk tro, at alt nyt er bedre. Når vi bygger nyt eller renoverer, bør vi overveje, om de gamle skolestrukturer faktisk havde nogle styrker, som vi kan lære af. Vi har i årtier forsøgt os med reform på reform, og folkeskolen har været udsat for mange forandringer. Nogle gange kan det give mening at gå tilbage til udgangspunktet og spørge, hvad der egentlig er kernen,« siger hun.
Familiernes hverdag skal hænge sammen
For Pernelle Jensen handler skolepolitikken ikke kun om undervisning. Den handler også om familiernes hverdag. »Det er vigtigt, at hverdagen hænger sammen for børnefamilierne. Arbejdsliv og fritid skal balanceres. Derfor skal pasningstilbuddene indrettes, så de giver mest mulig fleksibilitet. Familier skal kunne vælge det tilbud, der passer til deres livssituation. Det handler om at skabe ro og overskuelighed i hverdagen,« siger hun.
Hun understreger, at de seneste års sparerunder ofte har ramt fritidstilbuddene hårdt. »SFO’er og klubtilbud har været under pres flere gange, og vi vil gerne sende et klart signal om, at vi ønsker at fastholde minimumsnormeringer og det niveau, vi har i dag. De tilbud er vigtige for børnene og for forældrene, og de giver tryghed,« siger hun.
Hvad er folkeskolens kerneopgave
Når Pernelle Jensen ser tilbage på de seneste årtier, er det tydeligt for hende, at folkeskolen er blevet reformeret i mange retninger uden altid at have et klart formål. »Hvis man ser 25-30 år tilbage, så har folkeskolen været igennem utallige reformforsøg med forskellige intentioner. Meget har ændret sig, men nogle gange må vi stille os selv det helt simple spørgsmål: hvorfor går børn i skole. Er det for at lære, for at blive dannede, for at få sociale kompetencer – eller alt sammen. Og hvordan fordeler vi rollerne mellem forældre, lærere, administration og politikere,« spørger hun.
For meget administration
Hun er især kritisk over for den voksende administration. »Vi skal passe på, at administrationen ikke fylder for meget. Fokus skal være på undervisning og trivsel, og vi skal give lærerne mulighed for at være lærere fremfor administratorer,« siger hun.
Inklusion og læringsmiljø
Et af de mest kontroversielle områder i folkeskoledebatten er inklusion. For Pernelle Jensen er billedet enkelt. »Hvis man køber billet til en biograf og en anden gæst begynder at tromme gennem hele forestillingen, så vil man blive bortvist, fordi det ødelægger oplevelsen for de andre. Men i folkeskolen har der været en tendens til, at alle skal lære at leve med trommen. Vi mener, det går ud over for mange. Elever, der ikke kan fungere i en almenklasse, skal have et andet tilbud. Det er ikke rimeligt, at det brede flertal får dårligere resultater, fordi læringsmiljøet er forstyrrende,« siger hun.
Hun understreger, at dette ikke handler om at opgive de børn, der har særlige behov. »Tværtimod handler det om at give dem et tilbud, der passer bedre til dem. Hvis de ikke kan trives i en almenklasse, skal de have en anden ramme, hvor de kan udvikle sig. Det gavner både dem og resten af klassen,« siger hun.
Et realistisk bud på forbedringer
Pernelle Jensen er klar over, at udfordringerne er store. Fredericia ligger lavt i forhold til landsgennemsnittet på flere parametre, og det kræver en målrettet indsats at vende udviklingen. »Vi tror, at vores udspil kan være med til at skabe forbedringer. Vi vil styrke de boglige fag, skabe fleksibilitet for familierne, give lærerne ro til at undervise og sikre, at inklusionen fungerer i praksis. Det er ikke en nem opgave, men det er en nødvendig opgave,« siger hun.
Et signal til forældrene
Hun mener, at udspillet også sender et signal til forældrene om, at deres rolle er vigtig. »Forældrene spiller en central rolle i børnenes skolegang. Skolen kan ikke løfte opgaven alene, men skal samarbejde med forældrene. Det handler om at skabe et fælles ansvar,« siger hun.
Ungdomshus til flere unge
Udover skolepolitikken arbejder Venstre også med forslag om at styrke fritidslivet for unge. Partiet har foreslået at sænke aldersgrænsen for et kommende ungdomshus, så flere unge får adgang. »Vi vil gerne have, at flere unge kan bruge et ungdomshus. Det er vigtigt, at vi skaber rammer, hvor de kan mødes, være sammen og udvikle sig. Derfor vil vi sænke målgruppen, så det bliver et tilbud for flere,« siger hun.
At tage ansvar
Pernelle Jensen erkender, at det ikke er nemt at ændre kurs. Men hun fastholder, at det er nødvendigt. »Vi har ikke råd til at lade stå til. Hvis vi vil give vores børn en god start i livet, skal vi tage ansvar nu. Vi kan ikke blive ved med at lade administration og systemer fylde mere end det, der sker i klasseværelset. Vi skal give lærerne frihed og sikre, at eleverne får den undervisning, de fortjener,« siger hun.
For hende handler politik om at turde tage ansvar, også når det er svært. »Jeg ved godt, at vi presser forvaltningen hårdt. De synes måske, vi stiller for mange spørgsmål. Men de spørgsmål er helt ordinære. Det er de spørgsmål, som forældre, lærere og borgere også stiller. Og hvis vi ikke kan svare på dem, så er det et problem. Derfor bliver vi ved. Vi kan ikke nøjes med at tale i overskrifter. Vi skal turde stille de enkle spørgsmål og derefter tage ansvar for at levere svarene. Når man spørger, hvorfor børn går i skole, så er det for at lære, for at danne sig og for at blive rustet til livet. Alt, hvad vi gør politisk, skal understøtte det formål,« slutter hun.
