POLITIK. Fredericia Kommune kæmper fortsat med dårlige karakterer og et stort antal elever, der dumper dansk og matematik. Det viser de seneste tal, der placerer kommunen i bunden af landsstatistikkerne. Venstres Pernelle Jensen, medlem af Børne- og Skoleudvalget gennem flere år, erkender, at situationen ikke er god nok.

»Det er jo trist læsning, at vi ligger der, hvor vi gør – både sammenlignet med landsgennemsnittet, men også internt i kommunen. Vi er simpelthen ikke dygtige nok til at hæve karaktererne,« siger Pernelle Jensen og fortsætter:

»Det er noget, jeg har haft fokus på igennem alle årene i virkeligheden. Der skal mere fokus på dansk og matematik. Det er fint med praktisk faglighed, men nogle gange bliver det på bekostning af de boglige fag.«

Hun understreger, at der skal langt højere ambitioner ind i Fredericias folkeskoler:

»Det handler ikke kun om at løfte elever fra karaktererne 0-02, men også midterkaraktererne. Vi skal turde have ambitioner på børnenes vegne. Det har jeg sagt mange gange – men jeg kan ikke gøre det alene. Der skal et flertal til i udvalget, der synes, at det er den vej, man går nu i Fredericia, man skal gå – og man har en formand, der bakker op.«

»Inklusionen har ødelagt folkeskolen«

Et af de helt store problemer, som Pernelle Jensen fremhæver, er inklusionsstrategien, der blev implementeret i Fredericia Kommune for flere år siden. Ifølge hende er det en politik, der har været decideret ødelæggende for folkeskolernes kvalitet og elevernes trivsel.

»Jeg synes, at inklusion har ødelagt folkeskolen. Vi kæmpede imod, da Socialdemokratiet pressede inklusionen igennem, og vi gik også ud af budgettet dengang på grund af netop det. Inklusionen har simpelthen været alt for høj, og det går ud over både trivslen og elevernes karakterer. Når lærerne står med klasser, hvor der måske er to, tre eller fire elever med særlige behov, bliver der ikke overskud og tid nok til at sikre, at hele klassen får optimal undervisning,« forklarer Pernelle Jensen.

Hun påpeger, at det er positivt, at inklusionsprocenten nu omsider er på vej nedad, men understreger samtidig, at det ikke er tilstrækkeligt:

»Inklusionen falder heldigvis lidt nu, fordi vi har fået etableret flere mellemformer og sender flere elever til Frederiksodde Skole, hvor de bedre kan få den specialiserede hjælp, de har behov for. Det har hjulpet en smule på både trivsel og læring, men jeg synes stadigvæk, at det går for langsomt. Der skal gøres mere og hurtigere.«

Pernelle Jensen henviser til, at hun selv gennem Unge- og Uddannelsesudvalget har arbejdet aktivt med etableringen af netop mellemformer, som er et mere fleksibelt tilbud mellem almenklasser og specialskole. Men hun efterlyser hurtigere handling og en mere ambitiøs tilgang fra kommunen:

»Vi har oprettet en hel del mellemformer i denne valgperiode, og erfaringerne er gode. Men jeg synes, vi skal være langt mere offensive og handle hurtigere på at udbrede disse løsninger, så eleverne tidligere får den rette hjælp og støtte.«

Samtidig kritiserer hun, at kommunen endnu ikke har set skyggen af de konkrete resultater fra en omfattende kvalitetsanalyse, som blev bestilt for snart halvandet år siden:

»Det er frustrerende, at vi stadig sidder og venter på resultaterne fra den kvalitetsanalyse. Vi har sat ting i gang politisk, men der går simpelthen for lang tid med analyser og papirarbejde, før vi kan handle på det. Imens taber eleverne dyrebar tid. Der må altså fart på nu,« understreger Pernelle Jensen

Konkrete initiativer sat i gang

Pernelle Jensen påpeger, at Venstre og de øvrige budgetforligspartier har taget konkrete initiativer, selvom resultaterne endnu ikke tydeligt kan aflæses i statistikkerne.

»I det seneste budget, som vi har lavet uden Socialdemokratiet, har vi prioriteret kraftigt på børneområdet. Vi har sænket klassestørrelserne til højst 24 elever, og så fik vi i går næsten 20 millioner kroner til at indføre skolemad på Havepladsvej og Høgevej. Det ved vi fra forskning kan øge både trivsel og læring.«

Hun påpeger, at inklusionstallene faktisk er faldet, og hun håber, det snart kan ses tydeligt på karaktererne.

»Vi har oprettet flere mellemformer og sender flere elever til Frederiksodde. Det har haft en positiv effekt på inklusionen og trivselen. Der er blevet lidt mere ro i klasserne, og lærerne har lidt mere overskud.«

Ikke tid til ny skolestruktur

Selvom Fredericias nuværende skolestruktur med et skoleskifte fra 6. til 7. klasse ofte har været udsat for skarp kritik fra både forældre, elever og eksperter, mener Pernelle Jensen ikke, at det er nu, kommunen skal bruge kræfter på at ændre modellen.

»Jeg mener ikke, at vi skal ændre skolestrukturen lige nu. Strukturen har både fordele og ulemper, og jeg tror ikke, at løsningen på vores problemer alene ligger i at ændre rammerne. En klar ulempe ved vores nuværende struktur er selvfølgelig de skoleskift, som vi ved kan koste både på trivsel og læring, og som forskning også dokumenterer tydeligt. Men der er også nogle fordele, som bliver overset,« siger Pernelle Jensen.

Hun uddyber, at en af fordelene er lærernes bedre muligheder for faglig sparring med kolleger, som underviser på samme niveau:

»Lærerne har med denne struktur større mulighed for at udveksle erfaringer med kolleger, der arbejder med samme alderstrin og faglige niveau. Det kan styrke undervisningen fagligt og sikre, at eleverne får en mere kvalificeret undervisning med flere input.«

Jensen anerkender samtidig tydeligt, at skoleskiftene er en udfordring. Hun understreger dog, at risikoen ved en gennemgribende strukturændring lige nu vil være, at det kan fjerne både lærernes og politikernes opmærksomhed fra det, der efter hendes mening er allervigtigst:

»Hvis vi nu fokuserer alt for meget på at ændre selve strukturen, risikerer vi at miste fokus på indholdet i undervisningen. Det er undervisningen, der skal løftes – vi skal prioritere de boglige fag langt stærkere, og vi skal have hævet elevernes trivsel og karakterer. Det kan vi kun, hvis vi arbejder målrettet med netop indhold og kvalitet i klasserummet, frem for konstant at tale om rammer, struktur og organisation,« siger hun.

Jensen understreger, at hun ikke mener, at strukturen er perfekt, men hun opfordrer til, at man holder sig realistisk og prioriterer:

»Vi har kun en vis mængde tid og ressourcer til rådighed. Jeg frygter simpelthen, at en strukturændring lige nu vil sætte os tilbage og gøre, at vi mister momentum på de konkrete initiativer, vi allerede har sat i gang for at styrke fagligheden og trivslen. Hvis vi først ændrer strukturen, så går der nemt flere år med implementering og diskussioner – og det har vi ærligt talt ikke råd til, når problemerne er så presserende,« konkluderer Pernelle Jensen.

Efterlyser handling – og måske en ny formand

Selvom Pernelle Jensen anerkender, at alle politikere ønsker det bedste for folkeskolen, mener hun alligevel, at der er brug for handling nu:

»Det går simpelthen for langsomt. Vi sætter en masse ting i gang, men ser sjældent resultater hurtigt nok. Det er frustrerende. Jeg efterlyser handling og tydelige resultater.«

Hun lægger ikke skjul på, at hun mener, at Socialdemokratiet – og i særdeleshed udvalgsformand Ole Steen Hansen – har siddet for længe på magten:

»Venstre har aldrig haft formandsposten i det udvalg, og så længe man går tilbage, har det været socialdemokratisk ledet. Måske er tiden inde til, at der kommer nye øjne på opgaven. Måske er der nogen, der har siddet lidt for længe som formand.«

Afslutningsvis understreger Pernelle Jensen sin klare prioritering:

»Jeg vil fortsat kæmpe for, at vi sætter fuldt fokus på fagligheden, karaktererne og trivslen i Fredericias folkeskoler. Det er afgørende for børnenes fremtid.«

Efterlyser handling – og måske en ny formand

Selvom Pernelle Jensen er overbevist om, at ingen af hendes byrådskolleger bevidst ønsker en dårlig folkeskole, understreger hun klart, at der er behov for langt mere konkrete handlinger og hurtigere resultater:

»Det går simpelthen alt, alt for langsomt. Vi politikere har sat mange ting i gang gennem årene, men det er frustrerende at sidde tilbage med oplevelsen af, at det hele trækker ud. Jeg savner klare resultater, som vi hurtigt kan se afspejlet i elevernes trivsel og karakterer. Vi kan ikke blive ved med at vente,« siger Pernelle Jensen med tydelig frustration i stemmen.

Jensen retter blikket mod Socialdemokratiet, der historisk set har domineret Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune. Især den nuværende udvalgsformand Ole Steen Hansen får hårde ord med på vejen:

»Venstre har aldrig haft formandsposten for det her vigtige udvalg. Hvis du går tilbage gennem alle årene, kan du se, at udvalget altid har været socialdemokratisk ledet. Det kan godt være, at man efterhånden skulle overveje, om der skal nye øjne og nye kræfter på opgaven. Måske er der nogen, der har siddet lidt for længe i formandsstolen og simpelthen ikke får sat handling bag ordene,« lyder det skarpt fra Pernelle Jensen.

Hun pointerer også, at Venstre og de øvrige forligspartier konkret har vist, hvordan prioriteringen bør være på børneområdet i forbindelse med budgetlægningen – en prioritering, hun mener, Socialdemokratiet burde støtte op om:

»Når vi endelig får muligheden for virkelig at præge området, så vælger vi sammen med forligspartierne at prioritere tydeligt og sætte penge af til gode, langsigtede tiltag, som vi ved vil styrke børneområdet, og vi sørger for at friholde netop børneområdet for besparelser. Men Socialdemokratiet vælger så at stå udenfor og ikke stemme for – og det undrer mig helt ærligt meget,« siger hun og tilføjer:

»Det kan godt være, at det er politisk bekvemt at stå udenfor og kritisere, men jeg savner virkelig, at Socialdemokratiet tager ansvar og aktivt støtter op om de investeringer, vi lægger frem.«

Afslutningsvis slår Pernelle Jensen fast, at hendes egen prioritering er klokkeklar:

»Jeg vil fortsætte med at kæmpe for, at fagligheden, karaktererne og trivslen får et massivt løft i Fredericias folkeskoler. Det handler ikke kun om at redde nogle få elever fra at dumpe. Vi skal også løfte de elever, der klarer sig middelgodt – alle elever fortjener en ambitiøs folkeskole med høj kvalitet i undervisningen. Det er simpelthen afgørende for børnenes fremtid.«

Læs også