Nikolaj Jacobsen har vundet fire VM-titler i træk og et OL-guld som landstræner for Danmark. På banen står profiler som Mathias Gidsel og Simon Pytlick, der allerede har været med til at definere en gylden periode i dansk håndbold. Men én titel mangler stadig. Når EM begynder på hjemmebane, jagter Danmark det mesterskab, der kan fuldende samlingen og placere holdet i historiebøgerne som den eneste nation udover Frankrig med alle tre store trofæer på samme tid.
Sneen ligger tungt omkring Hotel Vejlefjord, og mørket har allerede sænket sig over skoven og vandet udenfor. Det er vinter, det er januar, og indenfor i de rolige og luksuriøse rammer har det danske herrelandshold i håndbold siden lørdag været samlet til de sidste forberedelser frem mod et EM på hjemmebane.
Her, langt fra haller, blitzlys og larm, begynder den slutrunde, som rummer både forventninger og historiske muligheder. Danmark går ind til EM som regerende verdensmester efter fire VM-triumfer i træk og med et OL-guld i bagagen. Men én titel mangler stadig i denne æra: EM-guldet, som ikke er blevet vundet siden 2012 – og aldrig under Nikolaj Jacobsen.
Alligevel afviser landstræneren, at slutrunden kan reduceres til et simpelt facit, hvor alt andet end guld nødvendigvis er en fiasko.
»Det kommer sgu an på, hvordan og hvorledes tingene forløber. Hvis vi har spillet rigtig god håndbold og snubler på målstregen eller tæt på, så nej. Har vi spillet dårligt håndbold og ikke levet op til de ting vi kan, og vi ved vi kan, så har det jo været en kæmpe skuffelse og ikke godkendt, men du får mig aldrig til at sige fiasko,« siger Nikolaj Jacobsen.
Han vender flere gange tilbage til sit ubehag ved ordet og den måde, det ofte bliver brugt på i sportsdebatten.
»Det er et ord, som mange gange er svært at beskrive. Hvad betyder ordet fiasko egentlig? Jeg bryder mig ikke om det ord, jeg tror ikke, der er ret mange inden for sportens verden, der gør,« siger han.
Når EM alligevel fylder noget særligt, lægger Jacobsen ikke skjul på. Slutrunden spilles på hjemmebane, og for en stor del af truppen er det netop den medalje, der mangler i samlingen.
»Jeg vil da gerne gå med til, at den her betyder noget særligt. Et er det på hjemmebane, to har jeg og rigtig mange af de spillere, der er med, ikke vundet den,« siger han og fortsætter:
»Og så er den allerstørste motivation for mig, at hvis vi kan sige, at vi har de tre store mesterskaber på samme tid. Det er kun franskmændene, der har været dygtige nok til at gøre det, så kunne man skrive sig ind i historiebøgerne også.«
Hjemmebanen er ikke bare et abstrakt begreb for Jacobsen. Han beskriver det som noget, der mærkes fysisk, allerede når han træder ind i hallen.
»Den der fantastiske følelse af at gå ind i en fyldt hal, der er klædt i rødt og hvidt. At få lov til at spille en slutrunde på hjemmebane. Det er virkelig specielt som idrætsudøver at få lov til at stå i den hal med 15.000 mennesker i ryggen. Det er jo en drengedrøm, der går i opfyldelse,« siger han.
Den følelse genkender Mathias Gidsel. For ham står oplevelsen fra sidste slutrunde i Herning stadig tydeligt. Danmark spillede i boksen, men slutrunden kulminerede et andet sted, og det efterlod en fornemmelse af noget uforløst.
»Jeg tror, jeg havde sådan lidt en aha-oplevelse efter den sidste kamp i boksen sidste år, hvor vi skulle videre til Norge. Så sluttede vi sådan lidt. Men vi havde jo ikke vundet noget. Det var lidt som om festen sluttede meget brat,« siger Gidsel.
Derfor fylder tanken om at vende tilbage og få lov til at afslutte det hele samme sted ekstra meget.
»Der tror jeg egentlig gerne, at jeg vil tilbage og kunne få lov til at fejre det lidt mere med boksen,« siger han.
Han beskriver forventningen frem mod EM som noget, der nærmest har fået sin egen kalender.
»Jeg tror mange af os har lidt det som om, det er juleaften den 16. januar, og nu går vi bare og venter.«
Med forventningerne følger også favoritværdigheden, som Gidsel ikke forsøger at løbe fra.
»Nu er vi her. Vi er de bedste. Vi er store favoritter. Det løber vi ikke fra. Og så gælder det om at vinde, når man er der,« siger han.
Samtidig understreger han, hvor små marginaler der kan afgøre en slutrunde – også for et hold, der på papiret står stærkest.
»Jeg ved, at EM bliver afgjort på en stolpe ind og en stolpe ud. Og det kan vi ikke styre. Men vi kan opsøge heldet,« siger Gidsel.
Simon Pytlick rammer samme balance mellem ambition og forbehold. Han erkender, at EM-guldet er et mål, men han nægter at gøre slutrunden til et spørgsmål om forventningspres udefra.
»Personligt? Det kommer an på, hvor god håndbold vi har spillet. Hvis vi har spillet god håndbold, og vi har gjort alt, hvad vi kunne, så ville det ikke være en skuffelse,« siger han.
Han peger samtidig på, at feltet er bredt og fyldt med hold, der kan straffe selv små udsving.
»Der er mange utrolig gode andre hold, som vil gøre alt, hvad de kan for at slå os. Hvis vi ikke er gode nok, så kan de godt slå os,« siger Pytlick.
Netop derfor fylder forberedelserne i Vejlefjord mere end bare restitution og taktiske møder. Det handler også om ro, fællesskab og om at ramme det rette mentale niveau, inden det hele begynder.
For Nikolaj Jacobsen handler det ikke om at opfinde noget nyt, men om at holde fast i det, der har bragt holdet hertil.
»Der er ingen grund til at lave noget om. Det har egentlig fungeret meget godt til de to sidste her,« siger han.
Når Danmark snart træder ind i lyset igen, bliver det med et hold, der både bærer historien og forventningerne med sig. Men også med en klar bevidsthed om, at intet er givet på forhånd – heller ikke på hjemmebane.
