Avisen

fredericiaavisen.dk › Business

Outlet laver om på konceptet

Outlet laver om på konceptet

INTERSPORT Outlet i Fredericia åbnede i december 2021 på Vejlevej 108. Nu laves butikken om til en almindelig INTERSPORT-butik med sæsonvarer.

Ændringen skyldes, at der er stor efterspørgsel på de nye sæsonvarer, og det er der ikke i outletkonceptet. Derfor laves konceptet nu om, da sportsbutikken har lyttet til kunderne.

Det bekræfter Thomas Just, som er COO i INTERSPORT Group Denmark.

- Det er korrekt, at INTERSPORT Outlet i Fredericia bliver til en INTERSPORT butik, oplyser han til avisen.

Ændringen af konceptet betyder, at man eksempelvis kunne komme til at købe de nyeste fodboldstøvler i butikken på Vejlevej. Indtil da kan man som kundemedlem hos INTERSPORT spare 20 procent på alle outlet-butikkens varer frem til den 31. maj. Derefter vil butikken i løbet af juni blive forvandlet til en INTERSPORT-butik, der ikke er en outlet.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på fredericiaavisen.dk →

Læs også

Marius elsker at se noget vokse frem fra ingentingSparekassen Danmark holder fast i sin afdeling i FredericiaEverfuel får 245 millioner euro i støtte til stort brintanlægFredericia Brewpub er som nummer to i verden blevet ambassadør for belgisk øl