Sådan var forældre, bedste- og oldeforældre begejstrede efter musicalen SKATER-ØEN, som Fredericia Friskole fremførte i Eksercerhuset på årets første forårsdag. Over 150 dygtige elever kunne efter to ugers arbejde kulminerende med en veloverstået forestilling modtage velfortjent anerkendelse og gå glade hjem.
Hele skolen – store som små – havde været i sving. Der var på tværs af alle årgange arbejdet med at øve rollerne, lave kostumer, fremstille kulisser, øve musik og sang og udføre alt PR-arbejdet. De sidste to dage i Eksercerhuset, hvor hele scenografien og koreografien skulle samles til en større enhed.
Et virkeligt fællesskabsgivende projekt, som alle de medvirkende givet vil huske langt ud i fremtiden.
Netop den mulighed gik på mange af byens andre skoler delvis fløjten med indførelsen af tre-trins-deling og senere distriktsskoler med indskoling, mellemtrin og overbygning.
Små, større og store elever kan på mange fronter virkelig lære noget af hinanden !!!
Skater-øen
Musicalen Skater-øen er skrevet af Jan Værum og bygger på Robert Louis Stevensons roman Skatteøen udgivet i 1883. Skater-øen er fyldt med humor. Spækket med talrige referencer og tråde, der bevæger sig frem og tilbage i tid, og ud og ind i rum til anden litteratur, tegneserier, film og karaktererne herfra. Vi møder bl.a. figurer fra Pirates of the Caribbean, Peter Pan, Tintin, Styrmand Karlsen, Sørøver Sally og Kaptajn Fusk.
Alle de mange skuespillere/elever udførte rollerne glimrende, så komikken kom ud over scenekanten.
Ud over at huske sine replikker var det også en udfordring at dele mikrofoner, da der ikke var en headset-mikrofon til alle. Det blev klaret med bravur.
Musikken
Det levende elevorkester akkompagnerede os alle igennem musicalen med koncentration og præcision. Der blev leveret musik til 15 numre, der næsten alle lugtede lidt af saltvand. Fra bl.a. ”Skibet skal sejle i nat”, ”Jutlandia”, ”I am sailing”, ”Highway to hell” til ”Alle sømænd er glade for piger”. Ind imellem hørtes også Niels Viggo Bentzons simple, men geniale treklange D/Eb/Bb (udtales D-S-B).
Charmerende
Når børn og unge optræder er det altid vildt charmerende, når en i et børnekor med begejstret overdreven iver overdøver alt og alle. ”Nu skal jeg vise dem derude!”
Desuden var det bedårende, når henrivende Ella midt blandt de store drenge dybt fokuseret stryger på sin dekorative cello.
Sidst men ikke mindst ungdommeligt modigt og sejt, da ungersvendene indtog scenen og viste, hvad de kunne på deres skateboards til tonerne af Avril Lavignes ”Sk8er Boi”. Godt de ikke røg i orkestergraven…
Klap nu i – rigtigt
Jeg husker tydeligt, da Sebastian for mange år siden spillede med sit band til en koncert i Musik & Ungdom på et fyldt Fredericia Teater. Midt i et nummer slog han af og afbrød dermed musikken. Og så blev publikum ellers kølhalet! Han gad ikke høre på klap på 1 og 3.
De fleste nulevende er opvokset med rytmisk musik, hvor man oftest kan tælle til fire, og man behøver altså ikke være konservatorieuddannet for at fatte, at i rytmisk musik klappes på 2 og 4. Lyt blot til lilletrommen!
Så kære publikum. Med Kaptajn Haddocks ord: Vaffelhjerner, torskenakker, fæstningsaber, slimdyr, ostefluer og store bededagssurmulere. Lad nu klappepølserne ramme hinanden rigtigt!
Efter tæppefald
Efter tæppefald takkede Skoleleder Carsten Jensen alle. De synlige medvirkende på scenen – skuespillere, musikere, sangere – men også alle pr-folk og alle dem, der havde lavet de flotte kostumer og kulisser. Ud over eget personale sendtes en særlig tak til personalet tilknyttet Eksercerhuset, der med tålmodighed igennem de sidste to dage havde hjulpet de mange elever og voksne.
Tankevækkende genforening
Efter forestillingen tog jeg mig tid til at betragte genforeningen af familierne. De voksne fandt igen deres egen lille skat. Rørende var det, da en ikke helt afsminket elev fik en krammer med et ”Hold kæft, hvor var du sej!”. Trods anerkendelsen løftede låget sig på skatten og ud sprang tårer! Nu blev det ophobede forventningspres og spænding udløst. Jeg fornemmede, at han følte, at alt i hans øjne ikke havde været helt korrekt. Ikke noget nogen som helst blandt publikum havde bemærket. Alligevel trængte følelserne sig på hos den ambitiøse elev.
Jeg kom til at tænke på den perfekthedskultur, der i tiden florerer. Godt at have vilje til at gøre sit bedste. Men vi skal passe på vore børn og unge. Hvordan? Her i denne afsluttende scene blev svaret netop fundet med ægte kærlighed: Du er altid elsket og en uvurderlig skat.
