OB vandt 3-1 på Monjasa Park og satte punktum for sit Superliga-år med en sejr, der sender fynboerne i top-6. FC Fredericia svarede flot igen på det første mål, men kostbare fejl og manglende skarphed i de afgørende øjeblikke blev afgørende på en aften, hvor hjemmeholdet aldrig for alvor fandt momentum.

Årets sidste aften på Monjasa Park blev en fortælling om stimer, selvtillid og forskellen på et hold, der kravler opad, og et hold, der stadig leder efter fodfæstet i Superligaens tempo. OB kom med fem kampe uden nederlag og over 1000 striber i ryggen, og fynboerne slog tonen an fra første fløjt. Fredericia kom fra en historisk sejr i Brøndby og søgte momentum, men måtte til slut se en kamp glide væk i små fejl og manglende skarphed i de afgørende øjeblikke. Det blev en aften, hvor OB viste, hvorfor de nu kan overvintre i top-6, mens Fredericia går på vinterpause i den tunge ende af tabellen.

Kampen begynder med højt tryk og farver i luften – fyrværkeri, røg og en Superligahymne, der bruser ud over Monjasa Park. OB tager initiativet, som de også har gjort i deres seneste kampe. De angriber tidligt ned mod Fredericia-forsvaret, og allerede efter et par minutter er der antydninger af det pres, der senere kommer til at definere kampen. Fredericia får enkelte gode kombinationer, men boldtabene i opspillet bliver flere, og OB’s mellemrumsspil begynder at sætte sig.
Efter elleve minutter falder kampens første store skifte. Jay-Roy Grot trækker ind i feltet, og Frederik Rieper bliver for ivrig i ryggen på ham. Dommeren peger på pletten. Jann-Fiete Arp eksekverer stensikkert i venstre side. 1-0. Det kunne have ramt Fredericia hårdt, men hjemmeholdet leverer et af sine stærkeste øjeblikke i kampen umiddelbart efter. Et flot opspil ender hos Daniel Kristjansson, der står klar ved kanten af feltet og sender bolden ind via stolpen. 1-1 efter seksten minutter, og energien i Fredericias spil løfter sig. Det er et kort øjeblik, hvor Monjasa Park bliver levende på den måde, man kun kan håbe på i årets sidste kamp.

OB’s pres forsvinder dog ikke. De fortsætter med kombinationer i højt tempo, og Max Ejdum og Noah Ganaus begynder at sætte deres præg på kampen. En opspilsfejl hos Fredericia giver OB en stor mulighed, og de næste minutter bliver et billede på forskellen mellem holdene. Hvor Fredericia skal arbejde hårdt for hver eneste chance, skaber OB dem med en smule mere ro.

Og lige før pausen falder 2-1-målet. En løs bold ender hos Ejdum, som finder Ganaus fri omkring kanten af feltet. Han sætter en kontrolleret afslutning ind, og Lamhauge kommer ikke tæt nok på. 2-1 til OB i det 43. minut. Et hårdt punktum på en første halvleg, hvor Fredericia i perioder havde fat, men hvor OB viste, at de er et hold i fremdrift.
Anden halvleg begynder med en lille åbning til Fredericia og et spontant »jaaa« fra tribunerne, men det bliver OB, der sætter sig mest solidt på kampen. Fredericia kreerer enkelte lovende momenter, men afslutningerne mangler målrettethed, beslutsomhed og den sidste fod. OB’s spillere presser klogt, lukker rummene og tvinger Fredericia til lange bolde, der sjældent bliver farlige.

Så kommer kampens mest afgørende sekvens. Efter 63 minutter sender Adam Sørensen et indlæg ind i det lille felt, hvor Leeroy Owusu overskuer situationen og spiller bolden fladt ind mod Ganaus. Fremadrettet virker aktionen simpel, men afslutningen bliver alt andet end det. Bolden tager flere retninger, og til sidst er det Adam Nygaard, der får den prikket ind foran Lamhauge. Et selvmål. 3-1 til OB. Et mål, der illustrerer det, Fredericia har kæmpet med i hele efteråret: marginalerne, der vender den forkerte vej.
Derfra søger Fredericia vejen tilbage. Eskild Dall får kampens måske største chance for hjemmeholdet, da OB-keeper Viljar Myhra forsøger at drible udenom ham. Dall er over den, stjæler bolden og afslutter fladt, men en OB-forsvarer når tilbage på stregen og afværger. En sekvens, der i sin essens viser Fredericias Superliga-autumn: tæt på, men ikke tæt nok.
Agon Mucolli bringer liv med sit indhop, Marcussen presser på, Buch får flere små muligheder, og Fredericia afslutter med en række halve chancer. Men OB står stærkt, trækker sig ned, og løber tiden af klokken. Hvor Fredericia mangler det sidste tryk, finder OB trygheden i organisationen.

Der lægges tre minutter til. Fredericia jagter, men dynamikken har ændret sig. OB trækker rytmen ud af kampen og afventer. Et par høje bolde, et par fine kombinationer, lidt mere mod fra hjemmeholdet, men uden bid i afslutningerne. Det er OB, der får lov at lukke året med en sejr.
Da sidste fløjt lyder, står der 3-1 til OB, og fynboerne kan se sig selv i top-6 inden rundens øvrige kampe. En belønning for en defensivt forbedret måned, et vedholdende presspil og en offensiv, der fungerer. Fredericia går ind i vinterpausen med en fornemmelse af, at holdet har mere i sig, men at fejlene og detaljerne stadig koster dyrt.
Det blev ikke den afslutning på et historisk år, Fredericia havde ønsket sig. Men kampen viste også glimt af det, der kan bygges videre på: Kristjanssons mål, Buchs energi, Dalls vilje og enkelte perioder med flot spil. For OB blev det en styrkebesked. For Fredericia en lektion i, hvor små forskelle der er i Danmarks bedste række.












