Liberal Alliance i Fredericias tanker om Fredericia og Europa varier dog imellem håb og bekymringer.
I Fredericia er det pt. spørgsmål om Botilbuddet Kobbelgaarden 3 og de udfordringer nævnt af lokale politikere, der vækker bekymring. Der SKAL ske fremskridt og straks handling for at forbedre forholdene der og andre steder med udfordringer. Nogle politiker angiver i pressen kendskab til udfordringer på institutionen, hvorfor er der så intet sket? Pinligt. Samtidig er borgmesteren ikke er en handlingens mand, men en der gemmer sig bag forvaltningen og div. nedsatte kommissorier og advokatundersøgelser. Gud bevare Fredericia, for de lokale siddende politikkers indsat er begrænset på dette område.
Europæisk er der andre udfordringer. Situationen i Ukraine, viser det er vigtigt at Europa forbliver en stærk og forenet enhed i disse tider. Politiske tendenser i forskellige EU-lande er udfordrende med en stigning i EU-skeptiske bevægelser, hvad er årsagerne til dette?
Præsidentvalget i USA, en faktor, der påvirker Europa. Er Europa er i stand til at håndtere de udfordringer, der måtte opstå, uanset udfaldet.
Mette Frederiksens og Olaf Scholz’ opfordringer til at bevare demokrati og samarbejde er i tråd med de grundlæggende værdier, der definerer både Danmark og Europa. Vores styrke er demokratiet, Europa skal forblive enige og handle for at overvinde de udfordringer EU står overfor. Det samme skal Fredericia.
Liberal Alliance i Fredericia håber 2024 bliver året, hvor både det siddende byråd og de nye politiske grupperinger handler konstruktivt for at løse problemerne. Det siddende byråd kommer ingen vegne med at tage kammerater, ægtefæller, kærester og valgforbund med i diverse bestyrelser, udvalg og grupperinger.
Vælger i ikke efter kvalifikationer, ligger i som i har redt, at sætte vennerne på poster, ofte med en aflønning, eller anden hold kæft bolsje er aldrig det bedste for en sag, kommune eller borgerne.
Vigtigheden i ansvarlighed og planlægning af Fredericias liv og fremtid, er det i er ansat til af vælgerne. Det forpligtiger til at træffe klogere valg, at tænke på handlingers konsekvenser og arbejde hen imod en bedre fremtid, hvor vi alle kan nyde vores by Fredericia.
I kan fyre skarpe kritikere der passer deres arbejde som den tidligere borgervejleder, men i kan ikke fyre vælgerne der snart gennemskuer de mange åbenlyse fejl der er forsøges dysset ned.
Trods lokale og kontinentale udfordringer skal vi tro på vores evne til at forme en lysere fremtid. Må det Fredericianske nytår være fyldt med håb, kærlighed og positive forandringer for borger og erhverv både i Fredericia og Europa!
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.