En ny national tilfredshedsundersøgelse viser, at ni ud af ti plejehjemsbeboere på landsplan er tilfredse med den hjælp, de får. I Fredericia er billedet mere nuanceret: Meget fungerer godt – men på centrale områder som tryghed, kontinuitet og tillid til at få mere hjælp ligger kommunen under landsgennemsnittet. Ifølge næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen (C), kalder tallene på skarp prioritering og mere nærværende ledelse i den kommende tid.
Plejehjemmene har fået et nyt nationalt termometer. For første gang i ældrereformens spor er tilfredsheden blandt beboere på plejehjem målt, så man både kan se et samlet landsbillede og et kommunebillede. På landsplan fortæller tallene en historie om høj grundlæggende tilfredshed. I Fredericia tegner der sig et mere nuanceret billede: Meget fungerer, noget fungerer rigtig godt – men på helt centrale spørgsmål om tryghed og tillid ligger kommunen under landsgennemsnittet.
Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik i foråret 2025 og bygger på svar fra næsten 10.000 plejehjemsbeboere i 93 kommuner. I Fredericia har 67 beboere deltaget. Det gør tallene relevante som pejlemærke, men også som et materiale, der skal læses med omtanke, fordi det netop er beboernes oplevelser og følelser, der omsættes til procenter.
Samlet set er tilfredsheden med hjælpen på Fredericias plejehjem høj. 88 procent angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Alligevel ligger kommunen under landsgennemsnittet, hvor tilfredsheden samlet set er endnu højere. Samtidig er andelen af utilfredse beboere i Fredericia større end på landsplan.
Ifølge næstformand i Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune, Kirsten Hassing Nielsen (C), er det vigtigt at holde fast i begge dele af billedet.
»Dels er der rigtig mange, der føler sig trygge og tilfredse, og det skal vi huske. Men når vi ligger under landsgennemsnittet, skal vi være nysgerrige på, hvad der ligger bag. Hvad er det, vi kan gøre bedre i Fredericia, så vi løfter os samlet set?« siger hun.
Tryghed og tillid halter
Et af de mest centrale spørgsmål i undersøgelsen handler om tryghed. I Fredericia svarer 64 procent af beboerne, at de i høj grad føler sig trygge ved medarbejderne, der kommer hos dem. På landsplan er tallet 71 procent. Forskellen er ikke dramatisk – men den er markant nok til at vække politisk opmærksomhed.
Endnu tydeligere bliver forskellen, når beboerne bliver spurgt, om de har tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis deres behov øges. Her svarer 42 procent i Fredericia, at de i høj grad har den tillid. På landsplan er tallet 69 procent.
»Det er et tal, vi skal tage meget alvorligt. For det handler om noget helt grundlæggende: følelsen af sikkerhed i hverdagen og tilliden til, at hjælpen følger med, når livet ændrer sig,« siger Kirsten Hassing Nielsen (C).
Hun peger på, at forklaringerne kan være mange. Et højt vikarforbrug kan spille ind. Unge og uerfarne medarbejdere kan gøre beboerne mere utrygge. Men ifølge hende er der én faktor, der går igen.
Ledelse er afgørende
»Jeg tror grundlæggende, at det handler om ledelse. God og nærværende ledelse. Ledere på plejehjemmene skal bruge så meget som muligt af deres tid på plejehjemmene. Punktum,« siger hun.
Ifølge Kirsten Hassing Nielsen (C) er det afgørende, at lederne ikke forsvinder ind i møder og administrative opgaver, men er synlige og kendte ansigter i hverdagen.
»Alle beboere skal vide, hvem lederen er. Jeg har selv besøgt et plejehjem i Fredericia, hvor en beboer fortalte, at de aldrig havde set lederen. Det duer simpelthen ikke. Ledelsens tilstedeværelse smitter direkte af på medarbejdernes tryghed – og dermed også på beboernes.«
Undersøgelsen viser også, at kontinuiteten er udfordret. Kun hver femte beboer i Fredericia oplever i høj grad, at det er de samme medarbejdere, der kommer hos dem. De fleste svarer, at det kun er i nogen grad. Det kan være nok til, at relationer bliver mere skrøbelige.
Madkvaliteten er et lyspunkt
Midt i de mere bekymrende tal er der også områder, hvor Fredericia klarer sig særdeles godt. Ét af dem er maden.
84 procent af plejehjemsbeboerne i Fredericia er tilfredse eller meget tilfredse med maden – et tal, der ligger klart over landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige tilfredshed med maden er også højere end i resten af landet.
»Det glæder mig virkelig. Maden er et af dagens højdepunkter for mange ældre. God mad er ikke bare ernæring – det er livskvalitet,« siger Kirsten Hassing Nielsen (C).
Også på spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne kommer, når beboerne har behov for hjælp, ligger Fredericia over landsgennemsnittet. Det peger på, at tilgængeligheden fungerer, selv om trygheden og kontinuiteten kan opleves mere svingende.
Stabilitet er nøgleordet
For Kirsten Hassing Nielsen (C) er det netop udsvingene, der bekymrer mest.
»Det, der bekymrer mig allermest, er, når vi svinger meget. Mit ønske er, at vi ligger stabilt på et højt niveau. Ikke at nogle plejehjem gør det fantastisk, mens andre halter.«
Hun advarer samtidig mod at ville løse alle problemer på én gang.
»Vi skal ikke gabe over det hele. Vi skal turde prioritere. Udvælge nogle områder, arbejde målrettet og intensivt med dem – og så gå videre til det næste. Ellers risikerer vi, at intet for alvor flytter sig.«
Et pejlemærke for den kommende tid
Undersøgelsen er den første af sin slags efter ældrereformens vedtagelse og skal fremover gentages hvert andet år. Dermed bliver den et centralt redskab for kommunerne.
»Vi kan bruge den som et pejlemærke. Både for det, vi gør godt, og det, vi skal gøre bedre. Og så skal vi turde handle på den viden, vi får,« siger Kirsten Hassing Nielsen (C).
I den kommende tid vil AVISEN bringe en række interviews med de øvrige politikere i Senior- og Socialudvalget. Spørgsmålet er det samme for dem alle: Hvordan omsætter Fredericia en generelt høj tilfredshed og stærke enkeltområder til mere stabil tryghed, større kontinuitet og markant højere tillid blandt plejehjemsbeboerne?
Tallene ligger nu på bordet. Nu begynder det politiske og ledelsesmæssige arbejde for alvor.
