Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

← fredericiaavisen.dk

Ny elektronisk musikfest i Tøjhuset: REDRUM inviterer publikum helt tæt på

Ny elektronisk musikfest i Tøjhuset: REDRUM inviterer publikum helt tæt på

EVENTS. Når Tøjhuset i Fredericia lørdag den 12. april slår dørene op klokken 19, bliver det til en særlig musikalsk oplevelse. Musiker Miké Nicolaisen fra Fredericia og iværksætter Laurits Sitgaard fra Middelfart står nemlig bag arrangementet REDRUM, hvor elektronisk musik og publikum smelter sammen.

Med inspiration fra det populære internationale koncept “Boiler Room” ønsker arrangørerne at skabe en særlig oplevelse, hvor afstanden mellem kunstnerne og publikum forsvinder. Til REDRUM vil alt foregå direkte på gulvet, og kunstnerne står i centrum af publikum.

– Ingen barrierer, ingen afstand – kun ren house og elektroniske beats, hvor musikken og fællesskabet smelter sammen, understreger arrangørerne om konceptet.

Bagmændene Miké Nicolaisen og Laurits Sitgaard beskriver deres koncept som noget helt særligt, hvor musikken bogstaveligt talt omslutter publikum.

På plakaten lørdag aften står blandt andre Alexander Brown, Steven Williams, Mikes Eyes, Craskin og Dwonji, der alle spiller elektronisk musik og house. Alle DJ-sets bliver filmet og efterfølgende brugt til promotion af konceptet.

Billetter til arrangementet koster 50 kroner, og det varer fra klokken 19 til 24.

Del artiklen

Læs også

Herslev-borgere er vrede over flyttet busstoppestedFor mange unge er Ungdommens Hus ikke bare et sted, de kommer. Det er det første sted i Fredericia, de hører tilFredericia sagde ja til en hel sommer, og den sagde ja tilbage: Nu er byen kåret til Årets Juleby, inden bladene er faldetLouise Thaysen Raun kigger op, hvor andre kigger ned