I Fredericias hjerte, i den historiske Trinitatis Kirke, er det en særlig aften, hvor kirkens nyligt renoverede orgel skal indvies med en storslået koncert. Siden orgelet oprindeligt blev bygget, har det gennemgået adskillige renoveringer gennem årene, hver gang tilpasset tidens stil og smag. Men nu, efter en omfattende modernisering, står det klar til at levere en lyd, der forener det traditionelle med det moderne.
Renoveringen har været en kærlighedserklæring til både håndværket og musikken. Mange af de ældre dele er blevet nænsomt restaureret, og nogle af de mest slidte piber er blevet udskiftet. Det nye mobile spillebord er en teknologisk triumf, der giver organisten en hidtil uset fleksibilitet. Men det er stadig orgelets klang, der stjæler rampelyset. Det har nu en smuk, ensartet tone, der samtidig rummer en romantisk, symfonisk klang, perfekt til senromantisk musik.
Aftenens program er nøje udvalgt for at vise orgelets dynamiske evner. Fra de blide, næsten hviskende toner til de kraftfulde crescendoer, der fylder hele kirkerummet med lyd, er det tydeligt, at det nye orgel mestrer alle nuancer. Det er dog også tydeligt, at orgelet, trods sin ensartede tone, savner lidt af den dynamiske uforudsigelighed, der kan gøre underværker. Personligt havde jeg håbet på det. Jeg har tidligere hørt Niels Erik Aggesen spille “Nimrod” før renoveringen, og denne aften var fremførelsen utroligt stilren og velafbalanceret. Det var her, jeg bedst hørte de sammenhængende klanges herligheder.
En stereolyd svæver nu gennem kirkerummet og skaber en ny dimension i lytteoplevelsen. Det er tydeligt, at lyden omkring 2,5 kHz til ca. 4,5 kHz (mellemtonerne) gav en højre-venstre stereo effekt, og fra ca. 4,5 kHz (diskant) og op efter kom lyden mere ovenfra og skabte dermed et rummeligt lydbillede. Det er en anderledes oplevelse end den gamle klang, som nogle af de øvrige kirkegængere måske husker.
Aftenens program var spændende. Niels Erik Aggesen holdt sig til et mere klassisk repertoire, hvor han bl.a. fremførte sin variation af “Kongernes Konge,” et arrangement man bør nyde med lukkede øjne for at få den fulde oplevelse. Tobias Dahl Osenbrüg lagde ud med “Polsch,” som han har arrangeret til det nye orgel. Her kom orgelets dystre toner helt frem, men også de lyse. Her fik man et solidt indtryk af mulighederne i dette instrument.
Jeg er overbevist om, at de to forskellige generationer af organister vil skabe mange dynamiske musikudtryk, jo mere de udforsker de mange nye muligheder, der er. Publikum gav stående klapsalver. Den nye lyd er blevet godt modtaget. Er der en vis nostalgi blandt de tilstedeværende? Så skal de nok komme efter de nye forbedrede klange.
En ting er sikkert: Trinitatis Kirkes orgel har fået nyt liv og vil fortsætte med at begejstre både lokale og besøgende kirkegængere og musikelskere i mange år fremover.
AVISEN Poul Rand.