Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dk › Business

NORMAL i Erritsø har fået åbningsdato

NORMAL i Erritsø har fået åbningsdato

BUSINESS. Lavpriskæden NORMAL åbner dørene til sin nye butik i Erritsø den 14. oktober. Åbningen markeres med events, konkurrencer, giveaways og masser af god stemning, når butikken byder de første kunder velkommen.

Dermed er endnu en af de danske butikker på plads. NORMAL har allerede mere end 166 butikker her i landet, og kæden forventer at åbne flere i de kommende år. Første danske butik åbnede i april 2013, og i dag består kæden af mere end 1.000 butikker i 13 lande.

Hos NORMAL kan kunderne finde alt fra hårpleje, hudpleje og makeup til konfekture, drikkevarer, rengøring og praktiske husholdningsartikler. Udvalget omfatter mere end 5.000 varenumre, og en stor del af sortimentet er fast. Derudover får butikkerne løbende nye produkter ind.

Ifølge kæden selv handler det om at kombinere kendte mærkevarer til faste lave priser med en konstant udskiftning på hylderne. Det gælder mærker som W7, Dove, Colgate, Milka og Neophos, som ifølge NORMAL ofte sælges under den generelle markedspris. Butikkerne har et labyrintisk layout, der skal få kunderne til at gå på opdagelse mellem både kendte og endnu ukendte brands.

»Vores kunder er skattejægere - ikke tilbudsjægere. De ved, at de kendte mærkevarer altid kan fås til faste lave priser hos os, og derfor kan de bruge deres tid på at gå på opdagelse i butikkerne. Vi får faktisk omkring 100 nye varer hver uge, også fra spændende og måske ukendte brands, som man kun finder hos NORMAL,« siger Lise Olsen, der er Country Manager i NORMAL.

Hun ser frem til åbningsdagen i Erritsø.

»Åbningsdagen er altid noget helt særligt - en dag, vi hver gang glæder os enormt til. Det er her, vi møder butikkens nye kunder for allerførste gang, og vi ser frem til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse. Ikke kun på åbningsdagen, men hver eneste gang de besøger os,« siger Lise Olsen.

Del artiklen

Læs også

Jacob Falkenby bliver ny erhvervsdirektør i Business FredericiaMiddelfart Apotek fandt på Sundhedsfaglig Torsdag: Konceptet er vist frem i Canada og slår rekord hjemmeTolv nye tømrere fik svendebrev i Fredericia – seks med udmærkelseADP's havne står bag over 14.000 årsværk i Danmark