NATO er verdens stærkeste, den mest troværdige og mest slagkraftige forsvarsalliance som nogensinde har eksisteret. Siden dannelsen i 1949 har alliancen udviklet sig organisatorisk, militært og politisk.
NATO`s fokus er et politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet. Alliancen består i skrivende stund af 31 medlemslande og snart 32 lande, når Sverige træder ind i alliancen.
Ved Finlands og Sveriges indtræden er der opstået en strategisk penibel situation for Putin, der nu indser, at to ud af tre adgange til verdenshavene er under NATO`s kontrol. Det gælder adgangen til Middelhavet gennem Sortehavet og adgangen til Atlanten gennem Østersøen og de danske stræder.
Ruslands angreb på Ukraine som desværre, blot er det seneste af mange angreb på lande, som ikke underordner sig Ruslands betonkommunisme er Europa og dele af Asien skudt tilbage til tiden efter 2. verdenskrig hvor Warszawa-pagten som en ondskabens akse i en hellig kommunistisk forståelse, terroriserede pagtens lande og skabte forbitrelse. Den gamle mistro, løgnene og ufattelige lidelser er en kendsgerning, der er genskabt af Putin. Meget har dog ændret sig for Putin. De fleste stødpudestater nord, syd og vest for den europæiske del af Rusland har tilsluttet sig et rigt og frit vesten og mon ikke også Hvide Rusland (Belarus) vender sig mod vesten, når diktatoren og præsident Aleksandr Lukasjenko forlader posten.
Putin er lukket inde og kan let ”proppes” af ved Bosporus og Skagerrak. Tiden er kommet til at NATO overvejer at oprettet en Skandinavisk strategisk kommando/hovedkvarter der dækker Østersøen, Nordsøen og den østlige del af Nordatlanten inklusive Grønland med tilhørende land- og luftrum. Med et strategisk hovedkvarter lægger NATO tyngde i dette enorme område og viser Putin, at vi ikke bøjer nakken.
En lignende tanke har den norske forsvarschef Erik Kristoffersen givet udtryk for (avisen Danmark 16/7 23). Det glæder mig og det er på tide, at vi i rammen af NATO – i Skandinavien – for alvor gør noget koordineret for at sikre vores frihed. NATO`s styrke er sammenhold og afskrækkelse. Det er et klart signal til Rusland, hvor vi ikke skal vakle.