Nye tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) viser, at antallet af elever på ungdomsuddannelser, der modtager specialpædagogisk støtte (SPS), er steget med hele 48 procent på landsplan over de seneste fire år. I 2023 var der cirka 40.000 elever, der fik ekstra hjælp til at klare deres uddannelse. Denne udvikling ser dog anderledes ud på Fredericia Gymnasium, de år hvor rektor Jørgen Lassen har været ansat på Fredericia Gymnasium.
– Jeg synes ikke, at antallet af elever, der har brug for støtte, er steget mærkbart i den periode, jeg har været på gymnasiet, men det er stadig ret stort, og fordoblet inden for de sidste 10 år, siger han og fremhæver gymnasiets omfattende setup, der inkluderer socialpædagog, psykolog, læsevejleder, ordblindevejleder og studievejleder.
Ifølge Jørgen Lassen har gymnasiet haft succes med at holde udviklingen i ro ved at prioritere målrettet brug af SPS-støtte, der blandt andet dækker elever med diagnoser som ADHD og autisme.
– På landsplan er antallet af elever, der får støtte, jo steget med 48 procent over de sidste fire år, det er også tilfældet hos os, men de sidste to-tre år er det ikke steget her på skolen. Det skyldes blandt andet, at vi har fået færre elever og at vi har godt styr på vores SPS-støtte. Selvom den ikke kan finansiere alt, dækker den en stor del af den støtte vi søger for elever med forskellige diagnoser.
Ressourcerne kan blive presset
Selvom Fredericia Gymnasium har haft succes med at håndtere støttebehovet, anerkender Jørgen Lassen de økonomiske udfordringer, som udviklingen kan medføre, hvis behovet stiger yderligere.
– Det store spørgsmål er, hvad man gør, hvis behovet fortsætter med at stige. Jeg hørte indslaget i morges, og det er klart, at hvis vi skal finansiere det alene gennem undervisningstaxameter, bygningstaxameter og færdiggørelsestaxameter, så bliver vi udfordret. Der er grænser for, hvor langt vi kan strække de midler, siger han.
Skal støttemidler prioriteres anderledes?
På Fredericia Gymnasium har man arbejdet målrettet med at strukturere støtten, så den bedst muligt imødekommer elevernes behov. Jørgen Lassen påpeger imidlertid, at der er stor forskel på, hvordan skoler anvender specialpædagogiske midler. Han blev spurgt, om det burde være et krav, at flere skoler arbejder mere målrettet med støtten:
– Den måde, man bruger de specialpædagogiske støttemidler på, varierer meget fra sted til sted. Om det burde være et krav for alle skoler at have lignende ressourcer, ved jeg ikke, men jeg tror, det er vigtigt, at der er socialpædagogisk støtte og en didaktisk tilgang uanset, hvor man er, siger rektoren afsluttende.
På landsplan har støtten vist sig at mindske frafald og hæve elevernes faglige niveau, ifølge en tidligere undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Men udfordringen med at finansiere hjælpen fylder stadig på uddannelsesinstitutionerne.
