En ny undersøgelse fra VIVE viser, at næsten hver fjerde elev i folkeskolen har behov for støtte.
Undersøgelsen, der er udført for VIBUS, peger på, at lærerne vurderer, at 23,4 procent af eleverne i 3., 6. og 9. klasse i almenundervisningen har særlige behov. Tallene gør sig særligt gældende for elever i 3. klasse, hvor hver fjerde elev vurderes at have behov for støtte.
Undersøgelsen fremhæver, at de mest udbredte støttebehov blandt eleverne er relateret til undervisning, såsom hjælp til at organisere opgaver, deltage fagligt og styrke deres læse- og skrivefærdigheder. Til gengæld er behovet for støtte til at fastholde skolegangen eller håndtere udadreagerende adfærd mindre udbredt.
Tallene afspejler en stigende tendens over tid. VIVE fandt tidligere, at 18,4 procent af eleverne havde støttebehov i 2021, og en tilsvarende undersøgelse i 2015 pegede på et tal på 13,8 procent. Selv om resultaterne ikke er direkte sammenlignelige, antyder de, at flere elever i dag har brug for støtte.
Ifølge undersøgelsen oplever mange lærere, at de mangler de rette kompetencer og rammer til at håndtere elevernes behov. Det gælder især elever med adfærdsvanskeligheder eller stort fravær. Lærerne peger på, at der i flere tilfælde ikke er tilstrækkelige organisatoriske muligheder for at støtte eleverne, og det kan føre til utilstrækkelig hjælp i klasseværelset.
Tre centrale forhold
Rapporten fra VIVE fremhæver tre forhold, som kan være afgørende for at skabe forandringer i skolesystemet. Først og fremmest peger rapporten på behovet for mere fokus på læringsmiljøet i vurderingen af særlige behov. Ifølge gældende lovgivning vurderes støttebehovet primært ud fra det individuelle barn, hvilket betyder, at man i mindre grad undersøger, om læringsmiljøet er tilpasset elevens behov.
Derudover foreslås det at udvikle krav til Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV), som i højere grad inddrager læringsmiljøet. Mange af de redskaber, som anvendes af PPR, har fokus på individuelle forhold hos eleven, men et større fokus på læringsmiljøet kan være med til at identificere årsager til støttebehovet på klasse- og skoleplan.
Endelig peger rapporten på diagnosers rolle i skolesystemet. Mange forældre og elever har oplevelsen af, at en diagnose er nødvendig for at få adgang til støtte. Ifølge lovgivningen skal støtte dog tildeles på baggrund af en vurdering af det undervisningsmæssige behov, men i praksis kan diagnoser spille en stor rolle for, hvordan støtte organiseres.