Når tæppet går for visionen

Visionen hedder «Fredericia – Fremtidens Centrum». Den lover tre ting: at kommunen skal være grøn i verdensklasse, give unikke oplevelser hver dag og være børnefamiliernes førstevalg. Den slutter med en sætning, byrådet selv har skrevet under på: at det politiske arbejde nu skal føre de tre fokusområder ud i livet, «så de kan omdannes til hverdag».

Tre år senere lander et enstemmigt budgetforlig. Overskriften er en anden. «Ansvar i dag – muligheder i morgen». Pengene passer, kassen må ikke tømmes, og driftsudgifterne strammes, mens der investeres i fysiske rammer. Det er et ærligt budget. Spørgsmålet er, om det er visionens budget?

Denne analyse stiller ét spørgsmål: Hvor lander Vision 2033 i budgetforlig 2027-30? Fx hvor bliver CO2-negativ i 2033 af? Hvor bliver formidlingscentret for fæstningsbyen, Kanalbyens grønne campus og «ingen børn tabt på gulvet» af? Og hvor bliver de ikke af?

Svaret er ikke, at visionen er glemt. Svaret er, at den er blevet til anlæg, signaler og sætninger – mens de tal, der afgør hverdagen, trækker i en anden retning. Visionen står i horisonten. Forliget står i kassen.

Hvad visionen faktisk lover

Vision 2033 blev vedtaget i april 2023 efter workshops, samtalesaloner og 1.885 input. Overskriften er «Fredericia – Fremtidens Centrum». Under den ligger tre søjler, som byrådet selv tegner som et træ med tre kroner.

Grøn i verdensklasse	Unikke oplevelser hver dag	Børnefamiliernes førstevalg
CO2-negativ senest 2033. Grønne energi- og produktionsvirksomheder. Campus i Kanalbyen. Biodiversitet, affald og natur i bymidten. «Fyrtårn for bæredygtig produktion».	365 dage med events, scenekunst og sport. Formidlingscenter for fæstningsbyen. Naturpark Lillebælt og marsvinene. Historie og volde som kendetegn.	Lige chancer. Kvalitet i dagtilbud og folkeskole som «det naturlige førstevalg». Trygge skoleveje, sammenhængende hverdag, foreningsliv og sunde fællesskaber.

Visionen slutter med en arbejdssætning, ikke en plakat. Byrådet skriver, at det nu skal formulere politikker, strategier og handleplaner, «der alle reflekterer Vision 2033». Budgettet er den første store handleplan efter valget. Det er her, visionen enten bliver til drift – eller til brochure.

Vi drømmer stort og planlægger ambitiøst, mens vi værner om hverdagen og de værdier, der løfter den.

Byrådets Vision 2033

Det er den sætning, forliget skal måles på. Drømmen. Planen. Hverdagen.

Hvad forliget faktisk gør

Forliget er underskrevet af alle 21 medlemmer den 20. september 2026 og præsenteret dagen efter. Det er toårigt og planlægger over fire år. Resultatopgørelsen til 2. behandling viser et ordinært driftsoverskud, men serviceudgifterne falder år for år: 3.186 mio. kr. i 2027, 3.134 i 2028, 3.090 i 2029 og 3.084 i 2030. Nettoændringen i serviceudgifter i forligets eget bilag er minus 39 mio. i 2027 og minus 186 mio. i 2030.

Begrundelsen er kendt og dokumenteret. Indtægterne fra Ørsted er væk. Ejendomsskatterne er usikre. Økonomiaftalen og flere reformer er ikke fuldt finansierede. Deltidsdommen skal håndteres. Forligspartierne skriver, at de «strammer driftsudgifterne, samtidig med at vi investerer i fysiske rammer for god velfærd».

Det er den røde tråd. Drift ned. Mursten op. Visionens tre søjler bliver derfor ikke afvist. De bliver oversat. Oversættelsen er det, analysen skal holde fast.

Børnefamiliernes førstevalg - murstene står, hverdagen skrider

Her er afstanden mellem vision og forlig skarpest. Visionen siger, at folkeskolen skal være «det helt naturlige førstevalg», at ingen børn må tabes på gulvet, og at kvalitet i daginstitutioner og læringsmiljøer er vejen. Forliget svarer med en skolepakke, to nye daginstitutioner, 280 mio. kr. til skole i Erritsø-distriktet og 10 mio. kr. til sikre skoleveje ved Indre Ringvej. Det er visionens anlægsside. Den er reel.

Samtidig ophæves klasseloftet på 24, som et tidligere forlig selv indførte som kvalitetsløft. Halvdelen af de frigjorte midler går til skolepakken. Klassekvotienten hæves på mellemtrin, udskoling og indskoling – i 2030 en besparelse på 14,4 mio. kr. alene på de to poster. Herslev Børnehave lukkes, fordi «der ikke er tilstrækkeligt børnetal – hverken nu eller på sigt». Treårsløftet fra budget 2024 er «nu gået». Tilbage ligger 100.000 kr. til rådgivning om lokale initiativer. Forældrebetalingen på SFO stiger. Aftenjuniorklubben får 100 kr. om måneden tilbage. Frederiksodde Skole ophører som selvstændig skole fra 2030; to afdelinger flytter ind i den nye skole, de to andre har midlertidig adresse. Besparelsen på skolen vokser til 7,3 mio. kr. årligt.

AVISEN har beskrevet det som et af de mest vidtgående punkter i forliget. I Herslev sagde Ole Møller det uden omsvøb: «dybt, dybt skuffet». Allan Pertti forlod Socialdemokratiet efter et medlemsmøde, hvor han blev spurgt om sin «grænse for antallet af børn». Visionens sætning om børnefamiliernes førstevalg møder her et tal: 484.000 kr. om året fra 2028. I samme forlig bakkes der op om et kulturfyrtårn og et stadion, hvor kommunens nettoandel ikke må overstige 10 mio. kr.

Det er ikke hykleri i den banale forstand. Det er en prioritering. Førstevalget er blevet til nybyggeri i Erritsø og Kirstinebjerg og til en skolepakke, der finansieres ved at slå klasseloftet ned. Hverdagen i Herslev, i specialklasserne og i de større klasser er den anden side af samme regning.

Vision 2033 siger	Forliget 2027–2030 gør
Markant forbedret folkeskole. Ingen børn tabt. Folkeskolen som naturligt førstevalg.	Skolepakke: to-voksen, overgange, skoleanalyse, skolemad. Finansieret ved ophævet klasseloft og højere klassekvotient.
Kvalitet i daginstitutioner. Attraktive lokalmiljøer. Trygt at cykle i skole.	To nye institutioner + 280 mio. til Erritsø-skole + 10 mio. til skoleveje. Herslev lukkes. Færre skift «forventes» når institutionerne bliver større.
Foreningsliv, kultur og idræt for alle børn.	Madsby og Bastionen uden brugerbetaling. SFO-takst op. Ungebyrådet spares. F**weeks (ferietilbud til unge) skæres fra 2029.

Ledelsesprøven er enkel. Walk the talk. Hvis førstevalget er en bygning i 2031, er det et førstevalg for dem, der flytter ind. Det er ikke et førstevalg for det barn, der i 2027 sidder i en større klasse, eller for familien i Herslev, der mister det lokale tilbud, visionen selv kalder fundamentet for et familieliv i trivsel.

Unikke oplevelser hver dag - signalet er der, finansieringen venter

Visionen vil have events 365 dage, et «ambitiøst og bredt anerkendt formidlingscenter for fæstningsbyen» og formidling af Naturpark Lillebælt. Borgerinputtet i selve visionshæftet er konkret: «Vi skal dyrke vores unikke kendetegn. Nemlig vores historie og voldene.»

Forliget svarer med afsnittet «Stolt af Fredericia». Musicalteatret og Museum Fredericia har foreslået et fælles kulturfyrtårn i Kanalbyen – «et fyrtårn, der kan ses fra broen». Forligspartierne «ser et stort potentiale» og vil «sende et tydeligt politisk signal». De foreslåede besparelser på museum og teater gennemføres ikke. I stedet reserveres 1 mio. kr. af et kommende salg af byggefelt 1 plus 250.000 kr. fra hver institution til at starte en organisation. Resten «skal senere kvalificeres, herunder finansiering og organisering».

Det er visionens sprog. Det er ikke visionens finansiering. AVISEN skrev den 23. september, at kulturfyrtårnet er skrevet ind, og at de første penge er fundet. Det er korrekt. Det er også hele pointen: de første penge er fundet. De næste er det ikke.

Ved siden af signalet står det, der faktisk er finansieret. Kringsminde Skoletjeneste gøres permanent – 0,6 mio. kr. om året. Det er det tætteste, forliget kommer på visionsdokumentets formidlingscenter. Kulturkasernen får gentænkt en restsum og midler til et hotelprospekt. Madsby Legepark, Street Bastion og Midtbyklubben slipper for brugerbetaling; dyrene bliver. QR-koder skal hente frivillige bidrag. Fredericia Shopping får en treårig håndsrækning til juleby og cirkelbro-koncerter. Axeltorv skal udvikles som grønt byrum over to år.

Og så er der stadion. FC Fredericia skal betale 1 mio. kr. i husleje om året. Kommunen bygger, klubben betaler tilbage over lejen, så den kommunale investering «i sidste ende ikke overstiger 10 mio. kr.». FHK skal betale 400.000 kr. i leje. Talentudvikling og Eliteidræt fortsætter. Det er oplevelsesøkonomi med en forretningsplan. Fæstningscentret har en vision. Forskellen er ikke kultur mod sport. Forskellen er, hvad der har en tilbagebetalingsmodel, og hvad der har en sætning.

Visionspuljerne – det redskab, der i tidligere budgetter bar visionsarbejdet – skæres i tre trin: halvering, yderligere reduktion, nedlæggelse. Fyrtårnsenheden nedlægges. Studiestartseventet flyttes til Business Fredericia. Puljen til arrangementer skæres. Det er den stille afvikling af det apparat, der skulle omsætte «unikke oplevelser hver dag» til kalender.

Grøn i verdensklasse - puljen samles, barren sænkes

Visionens skarpeste mål er ikke et slogan. Det er en dato. «Vi vil sætte barren højt og stile efter at blive CO2-negative senest i 2033.» Kanalbyens campus skal være omdrejningspunkt for grønne efter- og videreuddannelser. Fredericia skal være hjemsted for grønne produktions-, energi- og videnvirksomheder.

I forligsteksten optræder formuleringen «grøn i verdensklasse» ét sted: i afsnittet om Fredericia som uddannelsesby. Der skal arbejdes med DTU og lokale virksomheder, og «på sigt» skabes mulighed for en erhvervskandidat eller anden universitetsuddannelse. Tiltaget dækker «bl.a. et årsværk» fra de tidligere visionsmidler. Der skal ske årlig afrapportering.

CO2-negativ i 2033 nævnes ikke. Campus som omdrejningspunkt nævnes ikke. Målet er blevet til et årsværk og en afrapportering.

På anlægssiden sker der noget andet, og det er ikke ingenting. En række hidtidige poster – klimasikring af veje, klimaplan, biodiversitet og skovrejsning, grøn omstilling, klimatilpasning, grønne oaser – trækkes ud og samles i en ny «Pulje til klima, natur- og biodiversitetsindsatser»: 12,2 mio. i 2027, 6,2 i 2028, 3,4 i 2029 og 14,9 i 2030. Midtbyinvesteringer omdøbes til midtbystrategi «med fokus på grønne tiltag». Forvaltningen bedes fortsætte med solceller og batterier på kommunale tage. Axeltorv skal være grønt.

Det er konsolidering. Det er ikke et løft til verdensklasse. De gamle klimaposter forsvinder ikke, fordi de er blevet uønskede. De forsvinder, fordi de samles – og fordi det samlede niveau i flere af årene ligger under det, de spredte poster tidligere lagde op til. Gratis bybusser fastholdes som mobilitet og bosætning; køreplanen skæres med 2,5 mio. kr. fra 2028. Landsbypuljen skæres, fordi den ikke er brugt.

Visionens egen «vidste du»-side handler om affaldssortering. Rest efter sortering er faldet fra 12.455 tons i 2021 til forventet 7.448 tons i 2024. Det er en borgerpræstation. Forliget omsætter den ikke til et næste mål. Det grønne er blevet en pulje, et tag og et årsværk. Datoen 2033 er blevet en horisont uden milepæl i budgettet.

Det, forliget vælger at være stolt af

Forliget har sit eget visionskapitel. Det hedder ikke Vision 2033. Det hedder «Stolt af Fredericia» og «Tryghed og nærvær». Her står det, partierne vil have med hjem fra salen.

•    Kulturfyrtårnet som politisk signal – uden anlægsbevilling.

•    Madsby, Bastionen og dyrene fredet. QR-koder i stedet for billet.

•    Gratis busser beholdt. Ruteplanen effektiviseres.

•    Rengøring og tøjvask hver anden uge hos ældre fastholdes. Demensområdet friholdes.

•    Stoppestedet friholdes. Peer-partnerskabet bevares.

•    Nyt plejehjem undersøges, inklusive fripleje. Sensorteknologi og showroom for velfærdsteknologi.

•    24 mio. kr. i 2026 til at afskrive merforbrug på tre velfærdsudvalg – «en ny start».

•    Stadion med tilbagebetalingsloft. FHK og FC Fredericia på husleje.

Det er ikke småting. Flere af punkterne er et svar på høringen: Madsbys 1.879 navne, Ældre Sagens protest, Stoppestedets personale. De er også et svar på valgets sprog om velfærd. Det, de ikke er, er en operationalisering af de tre søjler. «Stolt af Fredericia» er identitetspolitik i den pæne betydning. Vision 2033 var et program.

Goffman: To scener, samme sal

I den foregående analyse i serien er budgettet læst som forestilling. Frontstage er pressemødet den 21. september. Alle 21 i salen. Borgmester Peder Tind (V): «Vi er et hold.» Overskriften «Ansvar i dag – muligheder i morgen». Tak til høringssvar og forvaltning. Hvert parti tager ordet og peger på sit aftryk. Sammenholdet fra byrådsgrundlaget bliver til forlig.

Backstage er de tre år, der ligger mellem visionsvedtagelsen og forliget. Visionen blev vedtaget af et andet byråd, med en anden borgmester, i en anden kasse. Steen Wrist kunne i 2023 sige, at en vision er det, der står i horisonten, og at det kræver, «at vi bagefter får truffet de nødvendige beslutninger og prioriteret de rette ressourcer». Peder Tind knyttede selv Vision 2033 til budget 2026: «Det er sådan, vi gør visionen til virkelighed.» Et år senere er virkeligheden et sparekatalog på 200 mio. kr., et råderum på 150 mio. og et forlig, der samler det grønne i en pulje og børnene i et anlægsprogram.

I 2023 var situationen «Fremtidens Centrum». I 2026 er situationen «pengene passer». Begge definitioner kan være sande. De kan ikke begge styre det samme budget uden, at den ene bliver rekvisit. Risikoen for dramaturgisk sammenbrud er ikke, at nogen lyver. Risikoen er, at publikum – forældre i Herslev, lærere på Frederiksodde, borgere der sorterer affald – mister troen på, at horisonten og kassen tilhører den samme forestilling.

Outside skriver med. AVISEN har i dagene efter forliget gjort det, visionens egen sidste side bad om: de har holdt handling op mod sætning. Kulturfyrtårnet er skrevet ind. Herslev er lukket. Ældreområdet rammes hårdest på drift, når «en ny start» er trukket fra. Mange stillinger forsvinder, det endelige antal er endnu ikke offentliggjort (Kataloget angiver 212, heraf ca. 36% inden for Senior og Sundhed (ældre) og ca. 31% inden for skoler). Direktion og chefgruppe går fri. Satiren på FredericiaAvisen hed «Grøn i verdensklasse!» med pengetræet plantet i den rigtige spand. Det er ikke ondsindet. Det er publikum, der har læst programmet.

Stacey: Visionen som samtale, budgettet som mønster

Ralph D. Stacey minder om, at organisationer er samtalemønstre, ikke maskiner. En vision er et forsøg på at designe fremtiden. Et budgetforlig er det mønster, samtalen faktisk lander i.

Vision 2033 blev til i samtalesaloner. Den har borgercitater i selve visionshæftet. «Fredericia skal turde gå foran.» «Vi drømmer om en markant forbedret folkeskole.» Forliget 2027 blev til i en weekend, efter 811 siders høring, med et katalog som udgangspunkt. Magten ligger ikke kun i borgmesterkæden. Magten ligger i, hvem der får lov til at definere, hvad der er «kernevelfærd», «nice to have» og «nødvendigt». Christian Jørgensen sagde det rent: «Gratis busser, det er ikke kernevelfærd.» Forliget beholdt dem alligevel. Herslev blev kerne i høringen, men ikke i forliget. Kulturfyrtårnet blev kerne i identiteten og ikke i anlægsrammen.

Stabilitet og forandring opstår samtidig. Det toårige forlig skaber ro for medarbejdere og regneark. Det udskyder den samtale, visionen selv krævede: politikker, strategier og handleplaner, der reflekterer de tre søjler. «Muligheder i morgen» er et mønster, ikke en plan. Stacey forhindrer, at læsningen bliver rent teater. Forliget er ægte som handling. Det er bare ikke det samme som en vision, der implementeres.

Ledelseslinjen: Walk the Talk, eller tag tæppet ned 

Fra min egen ledelsesfilosofi vil man kunne stille fire krav:

1. Forandringen skal ske hurtigere end omverdenen. Visionen satte 2033 som deadline for CO2-negativ kommune. Forliget sætter ikke en milepæl. Verden omkring Fredericia – energiparker, PtX, nabokommunernes klimaplaner – venter ikke på et årsværk.

2. Skridtene skal være små nok til at kunne tages, ambitiøse nok til at villes. To nye institutioner og en skolepakke er skridt. At ophæve sit eget klasseloft for at finansiere dem er et skridt den anden vej. 100.000 kr. til rådgivning i Herslev er for småt til at være et skridt.

3. Processen skal revurderes undervejs. Forliget kræver løbende afrapportering til gruppeformandskredsen. Det er rigtigt set. Revurderingen skal også gælde visionen. Ellers bliver 2033 et år, man ankommer til uden at have været undervejs.

4. Talk the walk og walk the talk. Sig hvad du gør – og gør det, du siger. Visionen siger førstevalg, verdensklasse og 365 dage. Forliget siger ansvar, mursten og signal. Begge dele kan siges. Kun den ene kan gøres med de tal, der ligger på bordet.

Bredt flertal er en dyd i den ledelseslinje, der er brugt. 21-0 er så bredt, som et byråd kan blive. Prisen for enstemmigheden er, at visionens konflikter med budgetforliget ikke får en opposition i salen. De får den udenfor: i Herslev, i høringssvarene, i medierne, i det medlemsmøde, der kostede Socialdemokratiet en kandidat.

En prøve, der kan tages før eller efter den endelige beslutning 

2. behandlingen og vedtagelse i byrådstalen er planlagt til 5. oktober efter det forudgående møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28. september. Inden da kan byrådet – og læserne – stille fem spørgsmål, som ikke kræver et nyt visionshæfte.

•    Hvor står milepælen for CO2-negativ 2033 i anlægs- og driftsbudgettet, hvis den ikke står i forligsteksten?

•    Hvad er tidsplanen og den reelle finansiering for formidlingscentret – ikke organisationen, men huset?

•    Hvordan kan folkeskolen være førstevalg, når klasseloftet, der skulle bære kvaliteten, ophæves for at finansiere pakken?

•    Hvad er «lokale initiativer» i Herslev værd til 100.000 kr., når tre år og 63 siders høring ikke bar et kommunalt tilbud?

•    Hvilken del af visionsapparatet – puljer, fyrtårnsenhed, handleplaner – skal bære de tre søjler, når de poster, der bar dem, skæres eller nedlægges?

Hvis svarene er anlæg, signal og «senere kvalificering», er visionen ikke aflyst. Den er udsat. Udsættelse er også en beslutning. 

Konklusion

Byrådet vedtog Vision 2033 i april 2023. I visionshæftet står der, at de tre fokusområder – grøn i verdensklasse, unikke oplevelser hver dag og børnefamiliernes førstevalg – nu skal føres ud i livet, «så de kan omdannes til hverdag». Det er visionens løfte. Det er ikke budgetforligets.

Budgetforliget 2027–2030, som forelå inden 2. behandlingen den 28. september (udvalget) og 05. oktober (byrådet), afspejler visionen på tre måder: som sprog, som mursten og som hverdag.

Som sprog. «Stolt af Fredericia», kulturfyrtårn, grøn midtby, uddannelsesby, børnene som hjerteblod. Sætningerne er der. Det kan et forlig levere uden at røre ved hverdagen.

Som mursten. Ny skole, to institutioner, Erritsø, skoleveje, stadion, NOVA, solceller på tagene. Anlægget er der – det meste med åbning i 2029–2031. Mursten kan man pege på. De beviser ambitioner. De ændrer ikke klassekvotienten i 2027.

Som hverdag. Her er visionsafspejlingen i budgetforliget svagest. Større klasser. Lukket landsbybørnehave. Specialskole uden selvstændigt tag. Visionspuljer på vej væk. CO2-målet uden årligt tal. Formidlingscentret uden hus. Kulturfyrtårnet uden bygning. Forliget har sprog og mursten. Visionen krævede det tredje, «så de kan omdannes til hverdag».

Tiden gør forskellen skarp. Visionen fik ti år, fra 2023 til 2033. I september 2026 er de første tre et halvt år brugt. Dette forlig dækker 2027–2030. Når de fire år er gået, er der tre år tilbage til det år, kommunen selv satte som deadline for vision 2033. Tre år er ikke en visionsperiode. Tre år er en slutfase.

Det, der udestår efter dette forlig, er derfor ikke pynt på en plan, der allerede virker. Det er selve det, visionen kaldte hverdag.

På «grøn i verdensklasse»: CO2-negativ i 2033 står stadig kun i visionshæftet. Forliget samler klima, natur og biodiversitet i én pulje og nævner et årsværk og et DTU-samarbejde. Det er ikke en årlig reduktionssti, der kan nå nul og derunder på de år, der er tilbage – og slet ikke på de tre, der er tilbage, når 2030 er passeret.

På «unikke oplevelser hver dag»: kulturfyrtårnet har fået et signal og en startbevilling til en organisation. Formidlingscentret for fæstningsbyen har ikke fået hus, tidsplan eller fuld finansiering. Løftet om unikke oplevelser 365 dage om året er ikke omsat til drift.

På «børnefamiliernes førstevalg»: anlægsbudgettet bygger kapacitet. Driften letter loftet på 24 elever, lukker Herslev og tager Frederiksoddes selvstændige tag fra 2030. Førstevalg i 2033 kan ikke rejses i 2031, hvis hverdagen i 2027–2030 allerede har lært forældre, at kvaliteten viger for kassen.

Om to år, efteråret 2028, står byrådet i et nyt budgetforlig – budget 2029–2032. Året før det næste kommunalvalg i 2029. Da er det forlig ikke længere et udkast. Det er to års facit: klassestørrelser, takster, en lukket børnehave, en klimapulje uden milepæl, et fyrtårn uden mursten. 2028-forliget er dette byråds sidste reelle chance for at omsætte visionens hverdagsløfter til tal og år, før kommunalvalget i november 2029. Sker det ikke, er 2033 allerede ved at blive et jubilæumsår uden indhold.

Yderligere to år senere, efteråret 2030, skrives det budgetforlig, der skal føres direkte ind i Vision 2033. 2033 ligger midt i den periode. Da bygges der ikke en 2033 visionskommune. Da afleveres den. En kommune bliver ikke CO2-negativ mellem 2031 og 2033, hvis kurven ikke brydes før. Et formidlingscenter åbner ikke i visionsåret, hvis grundstenen ikke er sat i 2028–2029. En folkeskole bliver ikke førstevalg på to år, hvis klassekvotienten og specialtilbuddene allerede er skåret til.

Forliget 2027–2030 er ansvarligt i den betydning, at kassen ikke tømmes, og at kendte ubalancer håndteres. Det er ikke visionært i den betydning, som Vision 2033 selv definerede: at drømme stort, planlægge ambitiøst og værne om hverdagen på samme tid. Det værner om kassen. Det planlægger mursten. Hverdagen, som byrådet lovede i 2023, står tilbage i visionshæftet. Og visionshæftet har nu kun ét budgetforlig og ét valg imellem sig og sin egen deadline.

Forskellen kan siges kortere. Visionen fra 2023 regner baglæns fra 2033 og kræver hverdag. Forliget fra 2026 regner forlæns fra kassen i 2027 og leverer sprog og anlæg. De to regnestykker mødes ikke i det foreliggende forlig. De kan nå at mødes i 2028. De skal mødes senest i 2030. Ellers er svaret på analysens spørgsmål givet på forhånd: visionen blev afspejlet som sprog og som mursten. Den blev ikke til hverdag.

Indtil 5. oktober er det stadig muligt at lade hverdagen og tidsplanen følge med horisonten. Derefter er forliget ikke et udkast. Det er de fire år, visionen har tilbage, før de sidste tre.

Kilder

Byrådets Vision 2033, Fredericia Kommune. Forligstekst «Ansvar i dag – muligheder i morgen», Budget 2027. Bilag 1: Budgetforslag 2027–2030 til 2. behandling. Bilag 2: Serviceudgifter i budgetforslag. Bilag 3: Anlæg – ændringer mellem teknisk og revideret budget. Dækning på fredericiaavisen.dk og sydavisen.dk, 15.–23. september 2026, herunder artikler om høringssvarene, præsentationen i byrådssalen, Herslev, Frederiksodde Skole, kulturfyrtårnet, ældreområdet og de politiske kommentarer fra Peder Tind, Tommy Rachlitz Nielsen, Christian Jørgensen m.fl. Kommunens egen side om Vision 2033 og strategien Fredericia for Verdensmålene.