Når noget går galt, hvor bliver det politiske ansvar så af?
Når kommunale områder overskrider budgetter, projekter forsinkes, eller lovpligtige krav ikke bliver fulgt, hører vi ofte om handleplaner, analyser og nye arbejdsgange.
Men: Hvilket politisk ansvar tager det udvalg, der har haft ansvaret for området?
Hvordan skal borgerne forstå at omkostningstunge fejl på fejl ikke har politiske konsekvenser.
Det spørgsmål er aktuelt i Fredericia. I 2026 viste revisionen fejl i fem af seks gennemgåede sager om støttende indsatser til børn og unge. Revisor pegede blandt andet på manglende stillingtagen til Barnets Plan og fravær af konkrete mål i sagerne. Kommunen har iværksat en handleplan, og sagen skal følges op over for tilsynsmyndigheden. Det er alvorligt — men det gør det også rimeligt at spørge, hvordan den politiske kontrol og opfølgning har fungeret.
På skoleområdet viste første budgetopfølgning i 2026 et forventet merforbrug på 9,8 millioner kroner. Dagtilbudsområdets mindreforbrug gjorde, at udvalgets samlede ramme næsten holdt. Udvalget har efterfølgende besluttet at følge skolernes økonomi tættere. Det er fornuftigt. Men borgerne bør også kunne få at vide, hvornår problemerne blev synlige, hvilke politiske beslutninger der blev truffet, og om opfølgningen kom tidligt nok.
Hvem bør afkræves politiske svar?
2012–2013 Børne- og skoleområdet Ole Steen Hansen (S),
2014–2017 Børne- og Skoleudvalget Ole Steen Hansen (S)
2016–2017 Uddannelsesudvalget Pernelle Jensen (V)
2018–2021 Børne- og Skoleudvalget Ole Steen Hansen (S)
2018–2021 Unge- og Uddannelsesudvalget Pernelle Jensen (V)
2022–2025 Børne- og Skoleudvalget Ole Steen Hansen (S)
2022–2025 Unge- og Uddannelsesudvalget Pernelle Jensen (V)
2026–2029 Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Pernelle Jensen (V)
Tabellen angiver politiske formandsposter, som bør kunne redegøre for udvalgenes opfølgning. Den fastslår ikke personligt ansvar eller skyld for konkrete fejl.
Det politiske ansvar handler ikke om, at en udvalgsformand personligt skal sagsbehandle eller bogføre. Det ansvar ligger hos den administrative organisation. Men politikerne fastlægger retning, vedtager budgetter og skal føre tilsyn med, om området udvikler sig, som det skal.
Derfor bør et politisk svar være mere end: »Forvaltningen arbejder med en handleplan.« Borgerne bør kunne få svar på:
*• Hvornår blev problemerne kendt af udvalget?
• Hvilke advarsler og budgetopfølgninger blev forelagt?
• Hvad besluttede udvalget — og hvornår?
• Hvem følger op på, om handleplanen virker?
• Hvornår får byrådet og borgerne dokumentation for forbedringerne?*
Det samme princip bør gælde på tværs af kommunens områder. Hvis der er merforbrug, gentagne forsinkelser eller alvorlige fejl, skal både den administrative ledelse og den politiske opfølgning undersøges. Ikke for at udpege en syndebuk på forhånd, men for at sikre, at ansvaret ikke forsvinder mellem udvalg, forvaltning og nye handleplaner.
En handleplan kan være nødvendig. Men den kan ikke stå alene. Når noget går galt, bør der også ligge en klar politisk redegørelse for, hvad udvalget vidste, hvad det gjorde, og hvad der ændres fremover.
