Foto: AVISEN

Af Karsten Byrgesen, Europa parlament kandidat, Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia

Nye Borgerlige stemte nej til en kæmpe udbygning af Fredericia havn, medens resten af byrådet sad og kiggede ned i kagetallerkenen. Forud for den skæbnesvangre beslutning, hvor 20 ud af 21 byrådsmedlemmer stemte for udbygningen – havde jeg stillet en række hørings spørgsmål om udbygningens indvirkning på havmiljøet. Mine spørgsmål blev videresendt til det såkaldte Miljøministerie, der ikke har svaret. Mine spørgsmål var, og er relevante, men det store flertal valgte at lukke øjnene for kendsgerningerne og stemte for en udbygning, uden at have nogen ide om skaden på miljøet og uden at vente på ministeriets svar.

Det klinger det hult, når sønderjyske borgmestre forsøger at fremstå dynamiske og miljøbevidste ved at anbefale et forbud mod trawlfiskeri i Lillebælt.

Der er mange årsager til iltsvind i havet og fraværet af alt fra hav planter, bunddyr og fisk. Der ingen tvivl om, at det er menneskeheden der er skyld i, at livet i vores del af havet er dødt. Flere af borgmestrene burde stå med en flov smag i munden ved at pege på standsning af trawlfiskeri som løsningen på havets problemer, når de samtidigt lukker helt af for alt det, de ved egen indsats kan gøre for havmiljøet. Hvorfor ønsker Vejle og Kolding at dumpe/klappe hundrede vis af tons af stærkt gødende og giftig opgravet havnebund i Lillebælt? Hvorfor vil Fredericia og Fredericia havn (ADP) grave et hul i bunden af Lillebælt på størrelse med et kæmpe idrætscenter for at for at hente sand og sten til at fylde et havnebassin i Fredericia uden at undersøge alternative muligheder? Hvorfor hældes der gigantiske mængder af urenset vand fra toiletter direkte ud i naturen? Jeg har skrevet adskillige politiske indlæg om FN`s 14. verdensmål ”Livet i havet” og beskyttelsen af Lillebælt. Intet er sket! Imidlertid er det rigtigt at standse en brutal og ødelæggende fiskeform, der på en ”god dag” kan fange de sidste levende eksistenser i havet. Ansvarligheden skal tilbage på sporet. Miljøministeriet skal standses i at foregøgle befolkningen at de står på miljøets side, når ministeriet samtidigt tillader grov udnyttelse af havet og dumpning af gift og gødende sediment.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her