Af Poul Rand, byrådskandidat (Liberal Alliance)
Det er næsten rørende at læse på linkedin, hvordan Pernelle Jensen og Cecilie Roed Schultz forsøger at fremstille det som en kæmpe bedrift, at de på falderebet af en valgperiode har stillet spørgsmål til forvaltningen og opdaget noget så simpelt om antallet af pædagoger i daginstitutionerne.
Undskyld mig, men de her tal kunne Maren fra Kæret have fundet med en kop kaffe i hånden og et klik i håret. Det er ikke graverjournalistik, det er basisinformation, som enhver, der følger med i udvalgsarbejdet, burde kende.
Det virkelig opsigtsvækkende er ikke, at tallet er 57 %. Det er, at netop de to, som nu udtrykker dyb bekymring, har haft både indsigt og indflydelse i hele perioden og alligevel ikke løftet en finger før nu, hvor valgplakaterne begynder at drysse ned fra kælderen.
De har været med i budgetforlig, udvalgsbeslutninger og høringsrunder, hvor kompromisset om 60 % pædagoger blev udmøntet. De ikke underskrevet med blod, men man kan ikke være med i et fælles ansvar og så spille uvidende bagefter. De kunne have krævet flere penge, stillet beslutningsforslag, lavet en alternativ plan. De kunne have taget skovlen i den anden hånd.
Men nej. I stedet for handling fik vi? Tavshed og nu får vi jammerlapperi forklædt som valgflæsk.
Kære Pernelle og Cecilie, det er nemt at pege fingre, når man glemmer, hvor ens egne har været. Måske var det nemmere at stille de spørgsmål dengang, da børnene havde brug for jer og ikke nu, hvor stemmesedlerne er på vej i trykken.
Fredericia fortjener mere ærlighed og mindre pynt. Børnene fortjener handling, ikke hashtags.
