Ravdal præsenterer sig selv som en sprudlende folkemusik-duo, med Tobias Dahl ved klaveret og Nathasja Vosgerau Hansen på violin, en duo der skaber magi. De dykker ned i skandinavisk folkemusik og kombinerer egne nyskabende kompositioner med klassiske dansemelodier. Resultatet er en forfriskende fortolkning af traditionen, hvor leg og improvisation er i centrum.

Tobias Dahl og Nathasja Hansen er to enestående musikere, der sammen skaber en harmonisk musikalsk verden. Deres musik inviterer til afslapning og fordybelse, hvis man lukker øjnene opsluges man af melodierne.

Koncerten i Trinitatis Kirke i Fredericia den 27-09-23 var en sand oplevelse. Med stor sikkerhed og finesse tog duoen publikum med på en musikalsk rejse, hvilket også blev bekræftet af de begejstrede samtaler efter koncerten.

Ravdal, en perfekt duo. Foto: AVISEN

Åbningsnummeret var intet mindre end betagende, violinens skiftende leg imellem klaverets basgang, melodistemme og en selvstændig melodi i melodien, fik undertegnede til at spærre øjne og øre helt op. Tobias’ kreative klaverspil sammen med Nathasjas dygtige violin gav en perfekt start. Deres blanding af egne kompositioner og traditionelle melodier var harmonisk og velovervejet. Ravdals fortolkning af “Marken er mejet” var særligt bemærkelsesværdig med dens unikke rytme og stemning.

Selvom jeg som anmelder ikke er ekspert i folkemusik, blev jeg tiltrukket af Ravdals musikalske univers. Deres musik inviterede mere til refleksion end til dans, for denne anmelder, hvilket netop er det skønne ved musik – den kan opleves forskelligt fra person til person.

Aftenen bød på en skøn blanding af folkemusik, originale kompositioner og traditionelle melodier, alle med et moderne twist, der kun forhøjede oplevelsen, det duen kaldte Fanø polka lød i mine øre som en blanding af jazz og optempo engelsk Sea Shanty med et stænk saltvand i håret, dejligt forfriskende.

Trinitatis Kirkes akustik viste sig endnu engang at være perfekt til mange musikgenrer, og Ravdal følte sig helt hjemme i rummet. Den eneste lille udfordring var mikrofonens lyd under introduktionerne. At skabe den perfekte lyd i et rum med naturligt ekko kan være en udfordring, men det er noget, der kan arbejdes med i fremtiden.

Velfortjent stående bifald. Foto: AVISEN

En dejlig efterårsaften. Ravdal kom snart igen.

Poul Rand, musikanmelder AVISEN

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her