Et selvstændigt strejfkorps og et Højre Fløjbatteri
Generalmajor Rye får ordre fra krigsministeren om at oprette et selvstændigt bevægeligt korps under oberstløjtnant Freiesleben. Samtidig står Slesvig-holstenernes nye Højre Fløjbatteri klar, blot 750 meter vest for Holstens Bastion.
Ryes Korps
Denne dag forlod Ryes Korps de fremskudte positioner og trak forposterne tilbage til området ved Elsted og Egå. Rye formodes at tænke, at fjenden ville fortsætte den foregående dags fremfærd, hvilket imidlertid ikke skete.
Mindre kavaleriafdelinger skulle sendes frem fra Egå til Vejlby, Skejby og Hasle og herfra skulle poster igen udsættes. Fra Elsted skulle tilsvarende fremsendes mindre kavaleriafdelinger til Trige og Lisbjerg og herfra udsendes forposter og patruljer. Desuden skulle der naturligvis sendes patruljer mod vest, denne gang helt over til Lyngby og Årslev, for at rekognoscere efter fjenden her.
Generalmajor Rye beretter også, at oberst Baggesen kom med ordre fra krigsministeren, der gik ud på, at Rye skulle oprette et selvstændigt bevægeligt korps. Korpset skulle bestå af 3. Dragonregiment under oberstløjtnant Freiesleben og med Depotkompagniet fra 1. Liniebataillon. Korpset skulle drage vestpå for at forstyrre de fjendtlige patruljer, der huserede i området og som udskrev og inddrev rekvisitioner ulovligt.
Et selvstændigt bevægeligt korps
3. Dragonregiment under oberstløjtnant Freiesleben, med Depotkompagniet fra 1. Liniebataillon.
Korpset skulle drage vestpå for at forstyrre de fjendtlige patruljer, der huserede i området og som udskrev og inddrev rekvisitioner ulovligt.
Prittwitz sendte de følgende dage ekspeditioner ind i Aarhus og tilbage igen og opretholdt rekognosceringerne mod Ryes Korps for at følge dets bevægelser.
Men vigtigst af alt var det, at Prittwitz rent faktisk trak sine forposter langt tilbage igen. Den nye forpostlinje gik i grove træk fra Alken ved Mossø og mod vest, nord om Stilling og over til Moesgaard. Bag denne stilling kantonnerede forbundstropperne fortrinsvist i de større byer helt ned til Haderslev.
Det er sandsynligt, at Prittwitz defensive stilling skyldtes generelle diplomatiske forhandlinger væsentligst mellem Preussen og Rusland. Rusland havde, såvel som England, svært ved at acceptere at Preussen var gået ind i Kongeriget Danmark.
Fæstningsbyen
Natten mellem 28.·29. maj påbegyndte Slesvig-holstenerne anlæggelsen af et nyt batteri.
Højre Fløjbatteri
Højre Fløjbatteri, også kaldet Christiansens Batteri, blev forberedt til to 168-pund mortérer samt tre 24-pund kuglekanoner (se figur 2, kortets øverste røde pil). Arbejdet blev udført af 130 pionerer og op til 200 infanterister og stod klar d. 1. juni. Batteriet lå blot 750 meter vest for Holstens Bastion (omtrent hvor Dalgasvej ligger i dag) og med en afstand på ca. 2,2 km til den østre landingsbro. Det var sidstnævnte, der var batteriets mål. Batteriet skulle således forsøge at afskære skibstrafikken fra Fyn til Fredericia vice versa og dermed isolere fæstningen totalt.
750 meter fra Holstens Bastion
3 · 24-pund kuglekanoner
op til 200 infanterister
Batteriet var gemt bag et højt markdige og briskene til kanonstillingerne blev forsænket. Højre Fløjbatteri kunne derfor ikke ses fra fæstningen, hvilket besværliggjorde det for fæstningens artillerister at svare igen på skud og kast fra batteriet.
Premierløjtnant Christiansen
Tilnavnet, Christiansens Batteri, var en hæder til artillerist og premierløjtnant Christiansen, der havde udmærket sig i kampene ved Kolding, indtagelsen af danskernes Blokhus og nu også med kommandoen i Højre Fløjbatteri. Batteriet virkede første gang d. 3. juni og var fremadrettet flittigt anvendt sammen med Blokhusbatteriet.
Premierløjtnant Christiansen blev det følgende år forfremmet til kaptajn og var aktiv i artilleriet helt frem til fredsslutningen, hvorefter den militære løbebane sluttede med udgangen af 1851.
Natten mellem d. 31. maj og 1. juni blev der ligeledes etableret et nyt batteri i Erritsø, nemlig Strandbatteriet. Strandbatteriet blev forberedt til to 168-pund mortérer og to 24-pund kuglekanoner (se figur 2, kortets nederste røde pil). Nu var byggeriet af batterier, skanser og løbegrave sydøst, vest og nordvest for fæstningen tilendebragt.
Borgerkrigens baggrund og en optakt til Grundloven
I morgen byder vi på en lille rekapitulation af baggrunden for borgerkrigen, og hændelserne der førte til krig, samt en optakt til fejringen af Danmarks Riges Grundlov den 5. juni 1849.
Litteratur
- Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
- Bønnelycke, H. G., 1899: Fra belejringstiden i Fredericia 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.
- Housted, E. & Ketelsen, L., 2021: »Hvem var ”Der tapfere Artillerie-Oberlieutenant Christiansen” fra 1849?«. I: Våbenhistorisk Tidsskrift, Bd. 54, nr. 5., 2021.
- Rist, P. FR., 1899: Olaf Ryes saga. Optegnelser, dagbøger og breve.