Uden mad og drikke duer helten ikke

Ryes Korps

I disse dage blev der fra Ryes Korps såvel som fra prøjsernes side udsendt hyppige patruljer og rekognosceringskommandoer, der søgte langt frem i terrænet.

Rye holdt naturligvis øje med en evt. fjendtlig fremrykning mod vest, hvorfor der blev sendt patruljer langt frem i dette område til omkring Framlev og Harlev. Det var stadigvæk yderst vigtigt ikke at blive omgået af fjenden. Risikoen ved at blive omgået var naturligvis at blive isoleret uden mulighed for flugt og dermed udslettelse af en talmæssig overlegen fjende.

Mod syd var der fjendtlige forposteringer ved Skåde og Slet, så her kunne de danske patruljer ikke søge langt frem. Prittwitz forholdt sig stadigvæk i ro i sit hovedkvarter i Horsens.

Fæstningsbyen og Roerslev kirke

I fæstningsbyen havde der indfundet sig den samme ro og stilstand, som det var tilfældet ved Aarhus. Der blev fra fæstningen og fra batteriet i Strib affyret enkelte skud med de fjendtlige arbejder på skanser og batterier.

Bønnelycke beretter, at han dagen forinden var til pinsegudstjeneste i Roerslev Kirke. Kirken var fyldt godt op, da kirkerne i Vejlby og Kauslunde ikke var tilgængelige, da de fandt anvendelse som krudtmagasiner og laboratorier.

Bønnelycke beretter også, at kirken den dag fik fint besøg af en højerestående officer med et meget tiltalende ydre, nemlig generalmajor Schleppegrell.

Uden mad og drikke duer helten ikke

Soldaterne i fæstningsbyen har uden tvivl brugt de stille dage på at få stoppet strømper og bukser og til at få skrevet breve hjem til deres kære.

Soldaterne skulle naturligvis også have noget at spise. I Fredericia beskrives det, hvordan stue ved stue i gaderne var indrettet med spisekvarterer. Her kunne mandskabet få udleveret deres af staten tildelte naturalforplejning (dagsration), så de selv kunne tilberede maden.

Andre fik tilberedt mad hos den vært, man var indkvarteret hos, og man kunne købe mad hos husmødrene som faktisk tjente godt på de sultne soldater.

Hos de handlende kunne soldaten supplere med køb af varer efter eget ønske. Landsoldaten fik således 10 skilling forærende til eget køb.

En almindelig dagsration bestod af 1½ pund brød eller 1 pund beskøjter, ½ pund røget eller saltet kød, alternativt flæsk, eller 20 lod fersk oksekød, 2/3 pægl kogeærter eller ¾ pægl byggryn, 1½ lod salt og ½ pægl brændevin (1 pægl = 0,2415 liter og 1 lod = 15,5 gram).

Der er ikke noget at sige til, at det for soldaterne var populært at bruge en del skillinger på mad hos husmødrene, da dagsrationen kunne blive noget ensformig.

Soldater som bestred et håndværk, gerne tømreren og smeden, og som ønskede at gå til hånde hos den lokale mester, kunne tjene lidt ekstra hos byens håndværkere.