Fredericia Fæstning skal bombes til overgivelse!
500 bomber falder. Tre dræbte. En hoboist, en gammel karl og en daglejer. Bønnelyckes hjem plyndres mens han er væk. Lærer Dujardin redder hans 400 Rdl i et lommetørklæde. Fæstningskommandant Lunding overrasker tyveknægte i en vinkælder.
Fæstningsbyen
Klokken 3 tidlig morgen lod general Bonin atter sine batterier kaste bomber og granater over fæstningsbyen.
Byen blev denne morgen ramt med større intensitet end dagen før.
Bombardementets timer
-
Kl. 3Ilden åbnes igen. General Bonin lader atter sine batterier kaste bomber og granater over byen.
-
Kl. 9200 kugler er allerede faldet. Skydningen aftager nu i styrke.
-
Kl. 16Anden runde tiltager. Bombardementet bliver nu meget heftigt.
-
Kl. 20Slut for dagen. Skydningen aftager efter at have været meget heftig i fire timer.
Fra fæstningens bastioner blev der afgivet omkring 100 skud. I fæstningen var man overrasket over fjendens svære kalibre og så sig derfor nødsaget til at forstærke de respektive bastioners krudtmagasiner samt bygge et supplerende krudtmagasin på hver bastion.
Fjendens brandbomber, brandgods og svovl i de hule granater forsagede ildebrande flere steder i byen. Kvartererne mellem volden, Danmarksgade og Vendersgade blev hårdt ramt.
De få civile tabstal skyldes væsentligst, at byen jo stort set var rømmet for indbyggere, og at de der boede i byen kunne flygte i sikkerhed i Kastellet.
Huler, blenderinger og bombesikre rum
- Hulerne Soldaterne på vagt kunne ikke flygte. I stedet gravede de huler til små hytter ind i voldskråningen, hvor man kunne opholde sig i ly under dårligt vejr og skærme sig mod granatsplinter.
- Blenderingerne Ingeniørerne byggede blenderinger langs volden, hvor flere mand kunne søge ly samtidig.
- De bombesikre rum Desuden blev der bygget flere bombesikre rum, der kunne tåle direkte nedslag fra fjendens granater.
Bønnelycke på farten igen
Vores tapre tobaksfabrikant var på benene efter opholdet i Kastellet og ville nu tilbage for at besigtige skaderne. Bønnelycke beretter, at han var nået frem til hjørnet af Kongensgade og Jyllandsgade (ved Trinitatis Kirkegård), da en granatstump kom susende tæt forbi ham. Han måtte gå tilbage til Kastellet igen efter at have fået en kop vand hos en reformert familie, som boede i et lille hus i Kongensgade.
Tre civile mistede livet
Dræbt da en bombe ramte det hus, hvor han sad og drak en øl.
Dræbt under ildslukning af et brændende hus.
Dræbt under ildslukning af et brændende hus.
Man fik nu også hjælp fra brandmænd fra København til slukning af brandene.
400 Rdl. i et lommetørklæde
-
Bønnelyckes målSenere på dagen ville Bønnelycke igen forsøge at nå hjemmet for at redde 400 Rdl., som fandtes i en pult.
-
På vejenHan blev mødt af lærer Dujardin, som her overrakte ham pengene i et lommetørklæde.
-
Hvad Dujardin havde gjortDujardin havde set Bønnelyckes hjem blive plyndret, hvorefter han var gået ind i huset og havde overrasket personer i færd med at bryde pulten op. Han havde reddet pengene og var herefter gået igen.
-
Pengene videreTilbage ved havnen nåede Bønnelycke akkurat at overrække pengene til fabrikant Bloch, der ombord på en båd var klar til afsejling til Fyn.
Et bedrøveligt syn
Herefter skyndte han sig tilbage til hjemmet for at se, hvad der var sket. Det var et bedrøveligt syn at se butikken fuldstændig plyndret. Pengeskuffen, pulten og alle døre var brudt op, og forsyningerne i køkkenet og kælderen var væk.
Lunding overrasker tyveknægte i Brøchners vinkælder
Bønnelycke fortæller også, at fæstningskommandant Lunding selv havde overrasket to tyveknægte i købmand Brøchners vinkælder. De to var ikke sluppet billigt fra den affære.
Bombardementet fortsætter
Dag 3 ud af 4 dages bombardement begynder. I morgen fortsætter bombardementet.
Litteratur
- Bønnelycke, H. G., 1899: Fra belejringstiden i Fredericia 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.
- Housted, E., 2010: Fredericia Fæstnings Historie. Tiden efter 1847. Bind 3.