Ryes bekymring og begravelser i Fredericia
Ryes Korps modtages med jublende hurra'er i Skanderborg. Generalen taler til sine soldater. Hans dristige flankeangrebs-idé afvises af overkommandoen. Inde i Fredericia begraves kaptajn Silberloh i fællesgraven på Trinitatis Kirkegård, der nu rummer 50 soldater.
I Skanderborg
I bogen Skanderborg under Treårskrigen 1848-50 af Kaj Klostergaard får man et indblik i modtagelsen af de danske tropper i Skanderborg.
Gårde og pladser blev fyldt med vogne og gaderne spærret. Alt summede som i et hvepsebo.
Som mange andre beretninger får man det kontrastfyldte indblik i »kaos« på den ene side og den fredfyldte natur, den blanke sø i sommervarmen, på den anden.
Indbyggerne så også fjenden i øjnene i form af to tilfangetagne soldater, en bayersk dragon og en preussisk husar.
Da generalmajor Olaf Rye kom til syne rystede luften af et tordnende hurra og med høj røst, skulle Rye have udtalt:
Generalmajor Ryes forespørgsel til overkommandoen
Efter Ryes tilbagetrækning til stillingen fra Mossø til Solbjerg Sø forholdt Prittwitz sig i ro de næste dage.
Generalmajor Olaf Rye havde korresponderet med overkommandoen om muligheden for landsætning af danske tropper ved Helgenæs, som kunne gå mod fjenden i flanken, såfremt forbundshæren accelererede forfølgelsen.
To koordinerede angreb mod fjenden
Ryes tanker og bekymring skyldtes de manglende fartøjer til en evt. hurtig overskibning af korpset over Limfjorden.
Ryes Korps
Status var, at korpset stod opstillet i stillinger fra Mossø til Solbjerg Sø.
Tre dele af korpset
Foruden de omtalte styrkers opstilling var der naturligvis udsendt patruljer mod især vest og syd.
Generalmajor Rye sendte kavaleri frem i en fremskudt position på Ejer Bavnehøj, ca. 10 km mod syd, da der herfra var en glimrende udsigt ud over terrænet i retning mod Horsens, hvor fjenden stod.
Fæstningsbyen
Fra fæstningen blev der affyret enkelte skud mod det skansearbejde, der fortsatte ude omkring slugten ved Egumvejen. Desuden ankom der ammunition fra København til fæstningsbyen i form af kugler, granater og kardæsk samt krudt m.m.
Det civile liv og begravelserne
Bønnelycke beretter, at der denne dag atter fandt en lig-procession sted med sædvanlig militær honnør, musik og tre salver.
Begravet på Trinitatis Kirkegård i Fredericia.
Krigergravens fundament tager form
Denne fællesgrav kom senere til at indgå i den store krigergrav efter 6. Julislaget, som vi skal vende tilbage til i serien.
Dagens udvikling
Følg med i morgen, når Mikael fortsætter med endnu en dag i Treårskrigens fodspor.
Litteratur
- Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
- Bønnelycke, H. G., 1899: Fra belejringstiden i Fredericia 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.
- Housted, E., 2010: Fredericia Fæstnings Historie. Tiden efter 1847. Bind 3.
- Klostergaard, K., 1988: Skanderborg under Treårskrigen 1848-1850.
- Rist, P. FR., 1899: Olaf Ryes saga. Optegnelser, dagbøger og breve.