Tiltrængt hvile og Bonins gensyn med Fredericia
Ryes Korps trækker sig bag Hansted Å. Soldaterne har været uden søvn, uden varme og uden mad i to dage. Inde i Fredericia opdager Bonin, at det ikke er som året før, hvor han red ind uden kamp. Han forbereder et massivt bombardement.
Ryes Korps
Denne dag valgte generalmajor Rye at gå tilbage bag Hansted Å, nord for Horsens. De udmattede soldater trængte til hvile efter to dage med kampe og march, uden søvn og uden varme og varm mad. Det kunne de få her i en større afstand fra fjenden.
Kampene mod nord kostede
Blandt de dødeligt sårede var kaptajn Julius Vilhelm Theodor Götzsche, der med fire kanoner af Batteriet Haxthausen havde holdt stand mod den fremtrængende fjende. Da man trak sig tilbage fra stillingen, blev kaptajnen ramt af en geværkugle i låret.
Han døde godt en uge senere på lazarettet i Horsens.
To stillinger med kommunikation imellem
General Prittwitz fulgte ikke efter Ryes Korps under tilbagetrækningen fra Ølsted Å til Hansted Å, men blev i sin stilling frem til 12. maj. Man forsøgte indledningsvis at trykke Ryes Korps tilbage med fortropper. Da alle broer over åerne var afkastede nord for fjendens stillinger, kunne man imidlertid ikke gå samlet frem.
General Bonin
General Bonin kunne gennem rekognosceringer konstatere, at det ikke ville gå som et år tidligere, hvor han red ind i Fredericia og besatte byen uden kamp. Denne gang var fæstningen kampklar.
Han var fra sit tidligere bekendtskab klar over, at fæstningen manglede bombesikre rum.
Et massivt bombardement skal tvinge byen i knæ
Bonin besluttede at gøre klar til et massivt bombardement af byen, som skulle ryste Fredericias besætning og indbyggere og tvinge fæstningen til en hurtig overgivelse.
Denne dag nøjedes fjenden dog med at afgive nogle skud med 12-punds granatkanoner ind over Møllebugten fra Sandal Bakke i Erritsø. Målet var arbejdet på blokhuset foran opstemningen af Ullerup Bæk. Et besætningsmedlem omkom i den forbindelse. Ilden blev besvaret, men afstandene var generelt for store til at ramme sine mål.
Bonin var ikke bevidst om, at langt de fleste indbyggere allerede var flygtet, eller nu flygtede, i sikkerhed til Fyn.
Oplysningen om den generelt indbyggertomme fæstningsby stammer fra en samtidig dagbogsoptegnelse af Hans Gram Bønnelycke, udgivet i 1899 i bogen Fra belejringstiden i Fredericia 1849.
Bønnelycke rejste frem og tilbage mellem Fredericia og Fyn og har flere fine øjenvidneskildringer af byens bombardementer, som vi kommer til om nogle dage.
Korte besøg i Fredericia, på Fyn og på Als
I morgen er vi på korte besøg tre forskellige steder.
Litteratur
- Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
- Bønnelycke, H. G., 1899: Fra belejringstiden i Fredericia 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Housted, E., 2010: Fredericia Fæstnings Historie. Tiden efter 1847. Bind 3.
- Rist, P. F., 1899: Olaf Ryes saga. Optegnelser, dagbøger og breve.
- Vaupell, O., 1868: Kampen for Sønderjylland 1848-50. Anden del.