I samarbejde med Museum Fredericia
Artikel 17 · En historisk serie i samarbejde med Museum Fredericia

Fjenden angriber

Kl. 7 om morgenen ses støvskyer fra chausseen ved Gudsø. Fjenden er på vej. Slaget begynder kl. 9.30. Ved firetiden om eftermiddagen rykker den danske hær ind i fæstningens porte. Forbindelsen mellem Ryes Korps og resten af hæren er definitivt kappet.

Ryes Korps og Alminddalen

Generalmajor Rye og staben stod nord for Almind og havde korpset opstillet i tre kolonner.

Ryes Korps · Opstilling om morgenen d. 7. maj

Tre kolonner mod fjenden

Oberst Flindt · Avantgarden
Almind by, nord og syd for Alminddalen
4. Reservebataillon · fire kanoner (Haxthausen) · fire espingoler · to eskadroner af 6. Dragonregiment.
Oberst Juel · Venstre kolonne
Syd for Ågård, Vester Nebel og Dons Mølle besat
7. Liniebataillon · 12. Lette Bataillon · fire kanoner (Schultz) · 1. Kavaleribrigade.
Oberst Pfaff · Reserven
Ved Fredsted, fremskudt til Øster Starup kirke
1. Jægerkorps · otte kanoner · 6. Liniebataillon · to eskadroner af 6. Dragonregiment.

Da venstre flanke under kampene blev trængt af fjenden, trak Rye sine tropper tilbage. Der opstod kampe ved Dons og Almind, og under retræten kampe ved Viuf og igen med artillerikamp foran Blåkær Skov. Tilbagetrækningen skulle foregå langsomt ad chausseen, så venstre kolonne kunne optages, og reserven kunne optage begge kolonner. Kampene fortsatte frem til omkring Højen, cirka 6 km nord for Viuf, hvor fjendens forfølgelse endelig stoppede.

Konsekvens · Strategisk vendepunkt

Forbindelseslinjen mellem Ryes Korps og den resterende del af den danske hær var nu definitivt kappet.

Rye trak hele korpset tilbage bag Vejle med forposter og patruljer ved Nørre Vilstrup, Højen og Vinding samt kantonnement ved Bredballe, Hornstrup, Jelling med flere.

Retræten fra Elbodalen til Fredericia Fæstning

Overgeneral Bülow og staben stod strategisk placeret ved Taulov kirke, da der herfra var det bedste overblik over denne del af Elbodalen.

Den danske forsvarsopstilling · Elbodalen

Tre fløje mod den preussiske fremmarch

Major La Cour · Venstre fløj
I og omkring Gudsø
Forsvar af den strategisk vigtige vej over Elbodalen mellem Kolding og Snoghøj. 1. Reserve-Jægerkorps på forpost · 1. Forstærkningsbataillon · 9. Liniebataillon · 6. Reservebataillon · fire kanoner (Marcussen) · to kanoner af Halvbatteriet Tillisch · fire espingoler.
Generalmajor Moltke · Højre fløj
Forbindelseslinje mod Ryes Korps
8. Liniebataillon fra Sønder Vilstrup kirke til Skibdræt Mølle · 11. Liniebataillon nær kirken · 5. Reservebataillon fra Skibdræt Mølle til Hulskov · to kompagnier af 5. Liniebataillon · to kanoner af batteriet Jessen.
Generalmajor Schleppegrell · 3. Brigade
Centrale støttepunkter for retræten
3. Jægerkorps og to kompagnier af 5. Liniebataillon ved Højrup Kro · 3. Liniebataillon, 2. Forstærkningsbataillon nær Torp · fire kanoner af Batteriet Marcussen øst for Krybily · to kanoner af halvbatteriet Tillisch og 1. Kavaleridivision længere mod øst.
Kaptajn Krenchel · Søværnet
Gudsø Vig og Fænø
To joller og en chalup af 1. Division Kanonbåde i Gudsø Vig · reserve ved Fænø.

Slagets gang time for time

Allerede kl. 7 om morgenen registrerede man i Gudsø store støvskyer fra chausseen.

Fjenden var på vej!
7. maj 1849 · Slaget time for time

Fra støvskyer til retræte

  1. Kl. 7
    Støvskyer på chausseen. I Gudsø registreres store støvskyer fra chausseen mod Kolding. Forposterne fra 1. Reservejægerkorps kommer kort efter i ildkamp med fjenden.
  2. Kl. 9.30
    Slaget om Gudsø begynder. Fjenden fortsætter fremrykningen langs chausseen mod Gudsø. Kampene begynder i og omkring byen. De absolut hårdeste kampe i hele dagens slag.
  3. Formiddag
    Den omgående bevægelse. Bonin sender styrker mod Eltang, Skibdræt, Eltang Kirke, Møsvrå, Nørre Stenderup, Sønder Vilstrup, Vilstrup kirke og Højrup. En klassisk omgående bevægelse, som Moltke har til opgave at forhindre på det strategiske skakbræt.
  4. Kl. 13.30
    Bülow giver ordre til ordnet retræte. Elbodalen kan ikke længere holdes. De danske enheder trækker sig roligt tilbage med flere standsninger undervejs for at forsinke fjenden og forhindre brud på tilbagetrækningslinjen.
  5. Kl. 17
    Tropperne i fæstningen. Enhederne når Fredericia Fæstning omkring kl. 17. En yderst hård tilbagetrækning er fuldført.
Slagmarken d. 7. maj 1849
Operationskort · Slagmarken d. 7. maj 1849 Rigstroppernes fremrykning mod nord (rød streg). Ryes retræte (blå stiplet). Insurgenternes indtrængen over Elbodalen. Fægtninger markeret med gule prikker. Blåkær Skov er nordligste træfning. Kortgrundlag: Fredericia Kommunes Kortinfo. Digitalt udsnit af målebordsblad, Geodatastyrelsen. fredericiakort.dk. Fjendens fremmarch Dansk retræte Fægtninger

De absolut hårdeste kampe var foregået ved Gudsø. Hele retræten havde konstant presset feltartilleriet, der både skulle yde et forsvar tæt på fjenden og samtidig trækkes rettidigt tilbage for ikke at risikere at måtte efterlades og ende på fjendens hænder.

Det havde i det hele taget været en yderst hård tilbagetrækning.
Slesvig-holstenerne angriber Gudsø, 7. maj 1849
Samtidigt litografi · Gudsø, 7. maj 1849 Slesvig-holstenerne angriber Gudsø. Røg fra brændende huse, faldne soldater i forgrunden, kanoner i stilling. Tegnet af F. C. Lund. Kilde: Knudsen, J. F. C., 1852: Danmarks kamp for Slesvig i aarene 1848, 49 og 50.
I morgen · Dag 18 · fredag d. 8. maj

Stillingerne og tabene

I morgen hører vi om fjendens stillinger, som de indtog denne aften, og om tabene på begge sider.

Litteratur

  • Generalstaben, 1873: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 1-2.
  • Rist, P. F., 1899: Olaf Ryes saga. Optegnelser, dagbøger og breve.
  • Rothenburg, F. R. v., 1850: Das Treffen bei Gudsoe und Taulow-Kirche, am 7ten Mai 1849. Denne version: Dansk oversættelse ved Jesper Nørgaard, 2026.
  • Vaupell, O., 1868: Kampen for Sønderjylland 1848-50. Anden del.