Regeringens affaldsmanøvre omkring Affald & Genbrug er intet andet end: mere moms, mere bureaukrati, mindre frihed og et tydeligt eksempel på, at det handler mere om en politisk moms-maskine end om en borgerdrevet spareøvelse.
Det positive er dog, at det viser, hvilke byrådsmedlemmer der får deres del af kagen for en endda meget beskeden indsats.
Med liberale briller er det endnu et eksempel på, hvordan staten griber ind, hvor den burde give plads. Hvis det virkelig handlede om effektivitet, burde kommunerne selv kunne vælge deres model eller endnu bedre: åbne op for udbud og private løsninger. Så kunne borgerne måske få bedre service og lavere priser, ikke bare nye bestyrelser med højere løn.
Det er en skal-opgave pålagt af staten. Det strider imod den liberale grundtanke om lokalt selvstyre og frie valg. Kommunen har ikke frihed til at vælge den løsning, der giver mest mening lokalt, de tvinges ind i en struktur, der først og fremmest handler om, at staten vil have moms. Det lugter mere af statslig pengemaskine end af grøn vision.
Kommunen forsøger faktisk at minimere udgifterne ved at samle bestyrelserne i ét moderselskab, med Fredericia Spildevand og Energi. Her kan Jeg se noget forretningspotentiale og markedstankegang. Dét er fornuftigt. Men det forbliver kommunalt og monopolagtigt og det er stadig et ekstra bureaukratisk lag, der skal etableres, bemandes og vedligeholdes. Samtidig forsvinder nogle poster, men nye vederlag kan blive højere. Så spareøvelse? Ikke rigtigt.
Jeg, Poul Rand, siger: Dette er ikke en liberal reform, men en top-down politisk beslutning fra regeringen, drevet af ønsket om flere skatteindtægter. Den samme regering, som lod det delvist statsejede energiselskab Ørsted A/S udflagre for at undgå dansk skat – om end de officielt var imod det.
Kommunen forsøger at håndtere det så billigt og rationelt som muligt, hvilket er prisværdigt. Men det liberale element mangler: Der er ingen reelle valgmuligheder, ingen konkurrence og ingen frivillighed.
