Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har efter omfattende kritik valgt at ændre et lovforslag, der skal styrke barnets ret til begge forældre i familier med konfliktfyldte samlivsbrud. Lovforslaget, som forventes vedtaget inden jul, skærpes nu, så det tydeligere understreger, at forældrefremmedgørelse og samværschikane kan få alvorlige konsekvenser.
Barnets ret i centrum
Lovforslaget er en del af en bred politisk aftale fra sidste år, hvor regeringen sammen med Folketingets partier enedes om at skabe et mere robust familieretligt system. Formålet er ifølge social- og boligministeren at beskytte børn mod at komme i klemme mellem forældre, der er i konflikt. Forældrefremmedgørelse, hvor en forælder bevidst modarbejder barnets relation til den anden forælder, bliver nu defineret med udgangspunkt i barnets adfærd i stedet for forældrenes handlinger.
– Det er dybt urimeligt, at der findes forældre, der kan finde på at afbryde deres barns kontakt til den anden forælder uden grund eller bevidst vende barnet mod den anden forælder. Børn har ret til en barndom med begge forældre i deres liv, siger Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.
Kritik fører til justeringer
Da forslaget blev fremsat i oktober, lød der kritik fra flere sider, blandt andet om, at det ikke klart nok tog afstand fra samværschikane. Kritikken har ført til en præcisering i lovforslaget, som nu tydeliggør, at forældrefremmedgørelse skal tillægges vægt i afgørelser, når det er i overensstemmelse med barnets bedste.
– Jeg er rigtig tilfreds med den måde, lovforslaget er endt på, hvor vi stiller os på barnets side, udtaler ministeren og understreger, at balancen mellem barnets bedste og konsekvenser for chikane er vigtig:
– Forældrefremmedgørelse får sin egen, tydelige plads i loven, og det er blevet skrevet klart ind, at det kan få alvorlige konsekvenser for den, der udøver chikanen.
Lovforslaget, som ændrer både forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset, skal gennemgå sin anden- og tredjebehandling inden jul. Regeringen har allerede sikret sig opbakning fra SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre.
Det vanskeligt at få øje på hvorledes lovforslag L 66 skulle danne afsæt for forandringer til barnets bedste, idet lovforslaget ikke rummer krav anvendelse af retsmidler, omfatter en skærpet handlepligt, skærper faglige forudsætninger eller indførsel af tidsfrister der fremmer sagens behandling.
I stedet for at forebygge ved at agere på forældrenes adfærd, har man med ændringsforslaget indført, at man skal afvente af barnet udviser tydlige tegn på mistrivsel grundet manipulation.
Der foreligger heller ikke krav om statistik eller initiativer, der har til formål at følge op på det forhold at over 1.000 børn årligt mister kontakt som følge af fremmedgørende adfærd, samværschikane og langsommelig sagsbehandling.
Lovforslaget adresserer ikke markante afgørelser ved EMD, der præciserer statens forpligtigelser til
– at imødegå manipulerende adfærd
– at reetablere brudte kontakter
– opmærksomhed på den gradvise opløsning af en sagsøgers forhold til sine børn
– at sikre fuldbyrdelse af endelig dom
– imødegå fremmedgørelse