POLITIK. På fem år er der tilført 150 millioner ekstra til Fredericia Kommunes familieområde. Alligevel er der blot kommet én ekstra medarbejder i afdelingen. Den udvikling vækker ikke bare undren men også dyb bekymring blandt flere politikere. En af dem er Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten som i månedsvis har gravet i tallene og forsøgt at finde en forklaring.
Byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz er en af flere politikere, der undrer sig over, hvad de mange penge som politikere har bevilliget ekstra til familieområdet er gået til. Nu efterlyser hun svar for, hvad de store beløb er gået til.
»Vi har afsat penge til flere ansatte og til konkrete indsatser men vi kan ikke se, at det giver udslag. Når vi i foråret blev præsenteret for udviklingen i antallet af medarbejdere var jeg helt uforstående. Vi taler om store beløb, nogle gange til to stillinger, andre gange til seks. Så har jeg en klar forventning om, at vi kan se det,« siger Cecilie Roed Schultz.
Ifølge hende er der i dag cirka 12 millioner kroner mere i familieafdelingen end i 2020. Alligevel er hverken arbejdsmiljøet eller kvaliteten blevet bedre. Tværtimod er der fortsat familier som klager over manglende hjælp og medarbejdere der bukker under for alt for høje sagstal.
»Vi får straks påbud fra Arbejdstilsynet, og vi kan ikke forsvare det her hverken økonomisk eller menneskeligt. Det føles lidt som at smide penge i et sort hul. Vi giver ekstra midler, men vi ser ikke en bedre kvalitet og vi ser ikke flere ansatte,« siger hun.
Forvaltningen peger selv på flere forklaringer. Halvårlige rammebesparelser på 0,5 procent som et bredt flertal i byrådet har vedtaget, pris- og lønfremskrivninger, administrative omlægninger og nye ledelseslag. Cecilie Roed Schultz køber dog ikke, at det kan forklare så store beløb.
»Så stort er lønbudgettet jo ikke til omkring 50 medarbejdere. Jeg synes simpelthen ikke, de svar vi får, kan matche de mange millioner vi har afsat. Og når man samtidig ser, at medarbejdere presses endnu mere og familierne ikke oplever forbedringer, så bliver bekymringen kun større,« siger hun.
Barnets Lov kræver mere men ressourcerne slår ikke til
Med den nye Barnets Lov er kravene til dokumentation og sagsbehandling skærpet. Det betyder mere arbejde for de socialrådgivere der i forvejen har bunker af sager liggende på skrivebordet.
»Jeg er ekstremt bekymret for, hvad det her betyder for børnene. Når medarbejderne er pressede og tiden bliver brugt på dokumentation, så er det jo børnene og familierne der betaler prisen. Og vi har allerede alt for mange eksempler på, at kvaliteten ikke er god nok,« siger Cecilie Roed Schultz.
Debatten om familieafdelingen har længe fyldt i byrådet. Først i Børn- og Skoleudvalget, siden også i Økonomiudvalget. For Cecilie Roed er det blevet et af de emner hun bruger størstedelen af sin tid på.
»Jeg har siddet i utallige møder, vi har haft temamøder, og jeg har brugt rigtig mange timer på at stille spørgsmål. Men jeg bliver ikke roligere. Tværtimod bliver jeg mere bekymret hver gang jeg finder nye oplysninger. Det er jo ikke småpenge, vi taler om, og jeg synes ikke, vi får de klare svar vi har brug for,« siger hun.
Hun peger på at Enhedslisten som det eneste parti har stemt imod de faste rammebesparelser. »Vi bryder os ikke om sådan nogle grønhøsterbesparelser, hvor man bare tager en procentdel af budgettet år efter år. Men selv de besparelser kan ikke forklare de enorme summer vi mangler svar på,« siger hun.
Cecilie Roeds bekymring handler ikke kun om økonomi men om mennesker. Børn og familier oplever ifølge hende ikke den støtte de har brug for, og de ansatte presses til det yderste.
»Det her handler ikke om at kaste flere penge efter en bundløs brønd. Vi har brug for en helt klar gennemgang af tallene, så vi kan forstå, hvor pengene forsvinder hen. For hver gang vi har fundet ekstra midler, har vi fået at vide, at det var det beløb, der var brug for. Når vi skulle finde 40 millioner, så fandt vi 40 millioner. Og oveni har vi lagt penge til flere ansatte, som forvaltningen ikke engang havde bedt om. Jeg vil ikke bare blindt følge de oplæg, forvaltningen kommer med længere,« siger hun.
Et kald på gennemsigtighed
Spørgsmålet er hvad der kan gøres for at sikre, at næste gang der afsættes penge, så skaber det faktisk en forskel. På det punkt tøver Cecilie Roed Schultz ikke med sin konklusion.
»Det første vi må have styr på er tallene. Hvor mange penge er gået til hvad, og hvorfor ser vi ikke de resultater, der var forudsat. Vi må have en overordnet diskussion om, hvad der sker i familieafdelingen. For konsekvensen af ikke at få styr på det her er, at både medarbejdernes arbejdsmiljø og kvaliteten af sagsbehandlingen lider. Og det rammer i sidste ende børnene og familierne,« siger hun.
