Middelfart Kommune tildelt penge af staten

0

Middelfart Kommune har afholdt en række udgifter i den første del af 2023, og derfor er de blevet tildelt penge af staten. Borgmester Johannes Lundsfryd (A) fortæller, hvordan det hænger sammen.

– Det er nogle penge, vi får fra staten, fordi vi har afholdt en række udgifter i løbet af året. Der har været noget til noget med corona, eftervirkninger stadigvæk og der er noget omkring ukrainere, den allerstørste del det er, at det går rigtig godt med beskæftigelsen her, så der er mange i arbejde, og det betyder jo lidt i forhold til, at de statsgaranteret områder. Så vi har faktisk fået omkring 50 millioner kroner ind her, som vi jo får en gang, fortæller borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (S) og tilføjer:

– Det betyder også, at vi kun kan bruge dem på engangsinvesteringer fordi det er svært at ansætte folk for 50 millioner kroner, og så få måneder senere sige “tak for denne her gang”, så det er engangsinvesteringer. Vi lavede sådan set aftalen om det her samtidig med, at vi lavede budget. Man kan sige, at mange af de her penge måske går til lidt mere “kedelige” investeringer, men noget der skal laves, altså i bygninger, ventilation og IT-sikkerhed, den her slags initiativer, som der jo bare hører sig med. Kommunerne er jo Danmarks største bygningsejere, så vi har mange 1000 kvadratmeter under tag, og de skal jo hele tiden være up-to-date for at være nogle ordentlige rammer om vores velfærd. Det er nogle lidt mindre investeringer, der for eksempel ligger i ventilation.

Middelfart Kommune har også renoveret og investeret i daginstitutionerne og skolerne. Det betyder noget for de mindste, for skolerne, for medarbejderne og Middelfart overordnet set.

– Der ligger også nogle investeringer på en af vores daginstitutioner fordi, at de går over til en frokostordning nu, hvor børnene skal have frokost, og der er brug for nogle køkkenfaciliteter. Det er nogle af den type investeringer, der ligger der. Der ligger også noget i IT på skolerne og lærernes område, så de er helt opdateret på at håndtere nogle af de nye ting, der kommer. Så ligger der en lidt større klump på Lillebæltsskolen, den er vi igang med at renovere, og der har vi nu fået mulighed for at sætte speederen helt i bund, så det gør vi, og siger at der skal altså være færdigt i løbet af det næste år, så det har vi bevilliget nogle penge til, forklarer borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen.

Projekterne er allerede langt.

– Vi snart igennem vores skoler, vi startede efterhånden for mange år siden med en stor kæmpe ambitiøs skolerenoveringsplan til langt over 300 millioner kroner, og vi har sådan set gået fra skole til skole og nu kan vi se at det er indenfor rækkevidde, at vi bliver færdige. Snart bliver Vestre Skole færdig, så bliver Lillebæltsskolen færdig og så går vi i gang med Øster Skole, og så er vi igennem alle skoler, og har topmoderne skoler. Det er bare vigtigt for vores undervisning, og den kvalitet, og for oplevelsen af at være i et ordentligt miljø, også som barn og ung, fortæller han.

Nyt nærhospital i Middelfart

Der er også planer for at etablere et nærhospital i Middelfart. Det sker i samarbejde med Region Syddanmark. Det betyder dog, at Middelfart Rygcenter, så rykker til Kolding. Men den generelle sundhed kommer tættere på middelfarterne.

– Vi har sammen med regionen planer om, at etablere et nærhospital på det gamle sygehus. Det således, at rygcenteret, det rykker til Kolding, hvilket giver muligheder for at vi kan rykke rehabiliteringspladser ind og akutpladser, en sygeplejeklinik, regionen kan rykke nogle af deres psykiatrifunktioner og så videre ind sammen, så vi kan få et tæt samarbejde mellem region, kommune og borgerne. Jeg tror sådan set borgerne vil opleve, at nogle af de ting, hvor de tidligere har skulle til Odense, Kolding eller Vejle med, at hvis det er nogle enkle ting i kontrol eller andet, hvor man ikke nødvendigvis behøver at have en læge med, så kan man komme op på nærhospitalet og få hjælp til det i stedet for at skulle transportere sig langt, specielt for nogle af de borgere, som har svært ved at transportere sig langt, at de vil opleve det som en kæmpemæssig forbedring af hverdagen. Det de her penge går til, det er at købe os ind, siger Lundsfryd.

Det vil også betyde et ejerskab for Middelfart Kommune, som i Fredericia, hvor Fredericia Sundhedshus så dagens lys efter Fredericia Sygehus blev lukket ned.

– I dag er det regionen, der ejer det hele, men vi kommer til at eje noget af sygehuset, og det er der nu afsat penge til. Så kommer der senere hen nogle udgifter til istandsættelse og så videre, fortæller Johannes Lundsfryd, der også er klar til at investere. Det er en nødvendighed. Det er samtidig vigtigt at have fokus på de nye omstændigheder, vi mødes af i hele samfundet, slår borgmesteren fast.

– Det er jo et område, hvor man hele tiden skal investere for at være med, for der er jo desværre nogle, der gerne vil ind i vores systemer med skumle bagtanker. Vi har særligt kunne se her, efter krigsudbruddet i Ukraine, at der rigtig mange hackerangreb på alle offentlige institutioner i Danmark og også på Middelfart Kommune, det vil sige, der er nogle, der forsøger at bruge et netværk på en skole eller på plejehjem eller andet udefra, til at prøve at udnytte vores systemer. Så det der med stadig at blive skarpere på, at få lukket nogle af de huller, der opstår, når de opfinder nye måder at komme ind på, så at få lukket de huller. Det er bare vigtigt for borgernes IT-sikkerhed, fordi vi har mange data om borgerne inde i vores systemer, og dem skal man ikke kunne tilgå udefra. Så det er sådan et konstant kapløb med tiden for hele tiden at investere i datasikkerhed for borgerne, siger Johannes Lundsfryd Jensen og slutter:

– Vi regner med at opnå det, at det bliver nemmere at betjene for borgerne. Byggesager, hvor man sidder derhjemme i privaten, og skal finde ud af, hvordan man udfylder de ting, som skal udfyldes, og det er bare lidt snørklet og besværligt, så vi håber på ved at bygge nogle brikker på, at vi kan gøre det lidt nemmere for borgerne. Det betyder jo at vi kan lave en masse små ting, som der bare skal laves, altså lidt ventilation der og lidt IT-sikkerhed der og så videre, det skal laves, men det er jo noget af det, der trækker pengene væk fra nogle af de lidt mere spændende ting ved skolerne og nye daginstitutioner og så videre. Så det betyder vi både kan holde ambitionsniveauet på de udviklingstiltag vi vil og samtidig få ordnet de ting, der bare skal fungere.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her