SPORT. Efter et kvarter på MCH Arena lignede det en lang eftermiddag for FC Fredericia. FC Midtjylland havde sat sig tungt på spillet, hjemmeholdet bølgede frem i det ene angreb efter det andet, og målet til 1-0 kom tidligt. Men fodbold har det med at forvandle sig, når modet ikke forsvinder.
Michael Hansen stod på sidelinjen og så sit hold være under massivt tryk. Han så opbygningsfejl, sløsede afleveringer og et hjemmehold, der med egne ord »spillede rundt«. Men han så også et hold, der blev stående. Et hold, der gradvist begyndte at bølge op mod modstandernes mål.
»Det mest fantastiske ved gruppen i dag er den sammenhæng, de har i modgang. Når man laver en fejl eller forsvarer lidt forkert, så gør man sig stadig umage i den næste situation. Som vi er lige nu, skal vi stå på tæer hele tiden, og det er hårdt for spillere, der ikke har været på det her niveau før. Men vi rejser os sammen. Det er virkelig flot,« sagde han.
Det blev en kamp, der kunne have gået begge veje.
»Begge hold byder godt ind i felterne. Vi er gode, heldige og koncentrerede i at holde dem fra. De laver tre mål alligevel, men vi laver en god præstation. Vi kommer mange gange op mod deres mål, og med lidt større kvalitet kunne vi godt have lavet et mål mere. Når du er nede 3-1, så er det et point vundet i dag,« lød det fra cheftræneren.
Michael Hansen mente, at 2-1-målet kort før pausen var hårdt mod hans hold.
»Hvis de skulle have scoret flere, så skulle det have været tidligere i halvlegen. Det er jo den individuelle kvalitet, hvor vi lige mangler et skridt. Sådan er det også ved 3-1-målet. Dem kunne de have lavet flere af, men det gjorde de ikke. Over hele kampen synes jeg egentlig, vi er okay. Og når man er bagud 3-1, så er det virkelig flot at tage herfra.«
Med 3-1 på tavlen og et kvarter igen satte Michael Hansen gang i en række udskiftninger. Det var ikke kun et spørgsmål om at kaste alt fremad for at finde en reducering. Det var lige så meget et forsøg på at undgå, at Midtjylland fik plads til at lukke kampen med et fjerde eller femte mål.
»Det er en kombination af, hvem vi skal satse lidt med, hvem vi giver lidt snor, og hvem der skal være mere påpasselige. Det er en fordel, at vi har den samme gruppe, som rykkede op. Jeg kan fortælle William Madsen helt nøjagtigt, hvad vi forventer. Anders Dahl ved, hvad han skal. Agon ved, hvad han skal. Bænken kom ind og gjorde os bedre,« sagde Hansen.
Det var et bevidst greb, født af den filosofi han har holdt fast i i mange år. Spillerne på bænken er ikke reserver i klassisk forstand, men brikker i et spil, der skal ændre kampens dynamik. Denne dag lykkedes det til fulde. Oscar Buch kom ind og reducerede efter flot opspil, og kort efter fik Anders Dahl tid og plads nok til at lægge bolden perfekt op i krogen. 3-3. MCH Arena gik fra forventningsfuld til stille på få minutter.
Fredericia jagtede endda sejren.
Agon Mucolli snoede sig forbi Kevin Mbabu og var tæt på at fuldende et comeback, der ville have givet genlyd i ligaen.
»Vi har mange situationer op mod deres felt, hvor det godt kunne have faldet ud til vores fordel. Men vi er også klar over, at når du er bagud 3-1, kan det gå den anden vej. Midtjylland venter bare på omstillingen. Så ligger du lige der, hvor du vurderer, hvor meget du tør satse. Det var flot at spille med,« sagde cheftræneren med en rolig tilfredshed.
Efter kampen blev han konfronteret med de mange skeptiske forudsigelser før sæsonen. At klubben var dømt til nedrykning nærmest før bolden var givet op. Hansen trak på skuldrene og svarede uden tøven.
»Det er nemt at være ekspert, for man kigger på erfaring, økonomi og tradition. Der ligger vi sidst. Så vi må ligne med noget andet. Noget af det fik vi at se i dag, og i dag gav det et resultat. Det gør det måske ikke hver gang, men det skærper vores selvtillid. Jeg kigger ikke på, hvad der sker imellem holdene i bunden. Jeg kigger frem. Jeg forventer, at Fredericia bliver bedre og bedre.«
Fire kampe inde i sæsonen står oprykkerne med fire point. Michael Hansen tager sig et øjeblik, inden han svarer, og man fornemmer både tilfredsheden og realismen i blikket.
»Ja«, svarede han og holdt en kort pause, inden han fortsatte: »Det er spændende med de her spillere, der kommer ind i Superligaen. Vi suger til os, men vi er også ambitiøse. Indtil videre har vi kunnet konkurrere,« siger han, inden han lægger vægten lidt tungere på de næste ord. »Vi skal hen til jul, før vi kan se tingene mere klart. Nu har vi stået på tæer i en måned, men vi skal gøre det i mange måneder.«
Der er en rolig konstatering i stemmen, men også en klar bevidsthed om, at de små øjeblikke i august hurtigt kan drukne, hvis ikke de bygges videre på. »Lige nu er spillet stærkt, men vi ved også godt, at der er meget arbejde foran os,« siger han. Det er en balance mellem at nyde nuet og forberede sig på det lange stræk, hvor skader, formdyk og modgang er en del af pakken.
Han kigger allerede mod næste opgave, som står og venter om hjørnet. »Det er en helt anden kamp. Her er vi underdogs, mod Sønderjyske kan holdene være lige. Det mentale bliver afgørende,« sagde han, vel vidende at det netop er på de dage, hvor ingen tror, det gør en forskel, at pointene kan vise sig at være mest værd.
Så vendte han sig om, drak lidt af sin sodavand, og kiggede rundt på på stadion og kunne glæde sig over sit hold. Et hold, der i Herning havde revet et point til sig, men som i virkeligheden havde vundet meget mere – i selvtillid, i tro på egne evner og i forståelsen af, at de hører til her.
Læs også